Børnestafetten: Vi snakker om løbet hele året

|

26. juni 2018
Eva Marie på tre år og Mads på fire år løb en kilometer mod mobning til Fri for Mobberi Børnestafetten.

Eva Marie på 4 år og Mads på 3 år går i børnehave sammen i Stenløse – og sammen løb de også en kilometer mod mobning til Fri for Mobberi Børnestafetten 2018 i Fælledparken i København. Fri for Mobberi talte med Eva Marie mor Kristina Honoré Hartman om den fælles udflugt.

Hvorfor er I taget sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten?

Mads og Eva Marie har været venner siden de startede i institutionen for tre år siden, og vi er med, fordi vi som forældre synes, det er et ekstremt vigtigt emne. Vi gør en del ud af at snakke med børnene om mobning, og om at man skal være sød mod andre.

Hvad betyder sådan en dag for børnene og deres samvær – både på dagen og efter?

Det er en meget stor begivenhed for børnene. De er så små, at de ikke helt forstår selve konceptet med mobning, men de forstår, at man skal være sød mod hinanden, og at alle må lege med. De får et styrket fællesskab, og vi snakker faktisk om løbet hele året. Trøjerne bliver flittigt brugt og taget på i børnehaven, og når en af dem har den på, snakker de om, at de begge har den, og at de fik den, da de var ude og løbe og fik medaljer og mødte Bamseven.

De [børnene, red.] er så små, at de ikke helt forstår selve konceptet med mobning, men de forstår, at man skal være sød mod hinanden, og at alle må lege med.

Hvad var var det bedste ved dagen – for børn og de voksne?

Det bedste ved dagen for børnene var løbet og medaljeoverrækkelsen. Man kan mærke konkurrencegenet i dem, når vi løber, og stoltheden er ikke til at tage fejl af, når de aflevere bamsen og får deres medalje.

Skal I med til næste år?

Vi skal helt klart med næste år igen, hvor Eva Maries lillesøster Emma også er stor nok til at deltage, for så er hun to år og kan forhåbentlig løbe med.

Fri for Mobberi Børnestafetten

Fri for Mobberi Børnestafetten er Mary Fonden og Red Barnets årlige børneløb mod mobning, der finder sted i Aarhus og København.

Løbet en festlig markering af det alvorlige budskab: Det er aldrig i orden at mobbe, og alle har ret til en plads i fællesskabet.

Læs mere om Børnestafetten

Artiklen er skrevet af: Birgitte Krogh Therkelsen

Andre nyheder

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.