Pædagogisk grundlag

Bliv klogere på Fri for Mobberis pædagogiske fokus, teoretiske grundlag og metoder.

Alle børn har ret til en verden uden mobning. De har ret til at kunne udvikle sig og trives i fællesskab med andre børn.

Derfor er formålet med Fri for Mobberi at styrke børns fællesskaber og forebygge mobning.

Her på siden kan du læse mere om Fri for Mobberis fire pædagogiske nøgleområder og metoder – og om det teoretiske grundlag, der ligger bag programmet.

Definition af mobning

Mobning kan defineres som handlinger, der holder et barn (eller flere børn) ude af et fællesskab, de er blevet placeret i.

Handlingerne er ikke altid bevidste, men opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold, ligeværd eller har lav tolerance. Årsagerne kan være mange, men skyldes ofte uhensigtsmæssige gruppedynamikker, hvor børn kan være usikre på deres egen plads i fællesskabet, og derfor kommer til at holde andre ude af det.

Fællesskaber, som børn er placeret i, kalder vi for formelle fællesskaber. Det er fx fællesskabet i en vuggestue, dagpleje, børnehave, skole eller fritidstilbud, hvor børnene ikke selv har valgt at være, og hvor de ikke har valgt, hvem de skal være sammen med.

Fri for Mobberis tre pædagogiske nøgleområder

Trygge og positive fællesskaber

Fællesskaber er en forudsætning for, at mennesker kan trives, udvikle sig og lære. Fællesskaber kan være uformelle og bestå af venner og bekendte. Eller de kan være formelle og bestå af mennesker, vi ikke selv har valgt at være sammen med, som fx de andre børn i vuggestuen, dagplejen, børnehaven eller skolen.

I Fri for Mobberi arbejder vi med de formelle fællesskaber, som alle børn oplever at blive placeret i. Og da vi som mennesker er sociale væsener, har vi brug for ikke bare at være placeret i fællesskabet, men også have en følelse af at høre til der.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket slags fællesskab der er tale om. For mennesker kan også have negative fællesskaber fx om at holde andre ude.

I et trygt og positivt fællesskab sætter vi pris på forskelle, og når ingen kan være “forkerte”, kan alle trygt være den, de er, uden frygt for at blive latterliggjort eller udelukket.

Mulighed for værdig deltagelse

Værdig deltagelse handler om at høre til i fællesskabet: At ingen ender med at blive en tilskuer til andres fællesskab, men har en plads i det. Uanset hvad de har at byde ind med.

Det handler også om ligeværd: At alle har en oplevelse af at være lige meget værd på trods af forskellige roller og funktioner.

Og det gælder både for fagpersoner, forældre og børn. Alle skal have en værdig plads i fællesskabet – og alle skal føle sig respekterede og værdsatte.

Ansvaret for fællesskabet ligger hos de voksne.

Børns handlemuligheder

Der er ingen tvivl om, at mobning er børns problem, men de voksnes ansvar. Når det er sagt, ved vi også, at det virker, når børn selv handler, fx når de bliver vidner til uretfærdigheder.

Derfor fylder dialogen med børn om deres handlemuligheder meget i Fri for Mobberi. For forebyggelsen af mobning er ikke noget, vi gør for børnene, men med børnene. Og fællesskab er ikke noget, vi kan give til andre. Børnene skal skabe det selv – inden for de rammer, de voksne sætter op.

Fri for Mobberis metoder

Vi arbejder værdibaseret

Alle materialer, metoder og værktøjer i Fri for Mobberi centrerer sig om de fire kerneværdier i programmet:

  • Tolerance
  • Respekt
  • Omsorg
  • Mod

Værdierne giver sprog og handlemuligheder til den pædagogiske praksis.

Når vores handlinger guides af de fire værdier, skaber vi fællesskaber, hvor der ikke er plads til mobning. Værdierne er genstand for dialog med børnene om, hvordan de kan være gode kammerater. Værdierne er også gennemgående i Fri for Mobberis aktiviteter med børnene, så vi på den måde hjælper børn med at opleve og øve værdierne i praksis.

Vi arbejder med både børn, forældre og fagfolk

I Fri for Mobberi arbejder vi med forebyggelse af mobning, og vi begynder tidligt.

Målgruppen er børn i alderen 0-9 år, og de fagpersoner og forældre, der omgiver dem. Vores metoder og materialer henvender sig derfor både til børn, fagpersoner og til børnenes forældre.

Børnene er opdelt i tre målgrupper, og hver målgruppe har sine særlige måder at forholde sig til fællesskaber og gruppedynamikker på.

Læs om:

Fri for Mobberi 0-3 år

Fri for Mobberi 3-6 år

Fri for Mobberi 6-9 år

Børnene er den primære målgruppe for Fri for Mobberi, men alt arbejdet med dem går gennem fagpersoner og børnenes forældre. Det er der en god grund til, for det er nemlig de voksnes ansvar at skabe rammerne for de positive fællesskaber, børnene skal indgå i.

Børnene er afhængige af, at de voksne, der møder dem, har fokus på relationer. At de understøtter børnenes følelser, og at de – ved at være rollemodeller for børnene – understøtter udviklingen af børnenes sociale kompetencer. Det giver børnene mulighed for at deltage i positive, trygge formelle fællesskaber.

For at kunne skabe en kultur blandt børnene, hvor tolerancen er høj, og børnene føler sig trygge ved at være sig selv, skal fagpersonerne selv trives. De skal selv være del af en kultur i medarbejdergruppen, hvor der er plads til forskellighed, og hvor der er en respektfuld og omsorgsfuld omgangstone. Ligesom samarbejdet med forældrene skal være karakteriseret af det samme.

Endelig arbejder vi med forældrene. Både gennem aktiviteter, de selv kan lave med børnene derhjemme, og gennem aktiviteter, som fagpersonerne faciliterer på fx forældremøder.

Alle vores evalueringer af programmet har vist, at succesen af Fri for Mobberi afhænger af, om forældrene bakker op om fællesskabet og er gode rollemodeller for børnene derhjemme.

Vi arbejder med kultur

Fri for Mobberi er et program, der arbejder med dagtilbuds og skolers kultur. Det er ikke et forløb eller aktiviteter, der kan bruges til at håndtere mobning, der allerede finder sted.

Vi arbejder med kultur, fordi det er kulturen, der skaber varige forandringer og gør en reel forskel for børnenes liv.

Det fylder meget i Fri for Mobberi at gøre værdierne til hverdag, så de skinner igennem alt, hvad børnene møder – i det fysiske rum, i rammerne og i de strukturer, de voksne stiller for børnenes fællesskaber. Det har også betydning, hvilken måde fagpersoner møder børnene og deres forældre på, og hvordan fagfolk møder hinanden som kolleger.

Når vi arbejder med kultur, er det vigtigt, at ledelsen også er med og går forrest for at sikre, at medarbejderne har de rette strukturer for at kunne udføre deres vigtige arbejde.

Fri for Mobberis teoretiske grundlag

Fri for Mobberis værktøjer og metoder bygger på flere forskellige faglige retninger og forskningsområder.

De vigtigste byggesten er beskrevet her:

Fællesskabsorienteret mobbeforskning

Fri for Mobberi er baseret på det fællesskabsorienterede mobbesyn, som er beskrevet af forskningsprojektet eXbus under DPU, Aarhus Universitet.

eXbus forstår mennesket ud fra en socialpsykologisk tilgang, hvor individer skaber deres identitet ved at udvikle sig i og sammen med deres omgivelser. eXbus’ forskning peger på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men et udtryk for sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Den viser også, at mobning opstår i bestemte formelle sociale sammenhænge, hvor mennesker er nødt til at være sammen. Fx i børnehaver, på skoler og i andre institutioner.

Systemisk og narrativ teori

Den systemiske og narrative tilgang handler om at få øje på de relationer og strukturer, der er omkring det enkelte barn eller den enkelte situation. Det er i rammerne og relationerne, at vi finder de handlemuligheder, som skaber de forandringer, der er behov for.

Med den narrative tilgang undersøger vi de fortællinger, der er om barnet eller børnegruppen med et kritisk blik. Fortællingerne er afgørende for, hvilke forventninger der er til børnene. Og de forventninger kan være meget vanskelige at bryde. Derfor handler den narrative tilgang også om at skabe nye fortællinger om børn, forældre og dagtilbuddet eller skolen.

Kritisk psykologi

Den kritiske psykologi forstår mennesker ud fra det det samfund, der omgiver dem. Mennesker handler ikke helt frit. Vi er påvirket af samfundets strukturer, og vores handlinger er betinget af den kontekst, vi befinder os i, når vi indgår i formelle fællesskaber. Vi må forholde os til de strukturer, hvad enten vi vil det eller ej – om ikke andet, så gør vi det ubevidst.

Den kritiske psykologi forstår altid menneskelige udfordringer på baggrund af de sammenhænge, som udfordringerne udspiller sig i. Hvis et barn har nogle udfordringer i klassen, er det ikke nok at se på barnet alene. Udfordringen er ikke individuel, for barnet handler ud fra den kontekst, det befinder sig i og er således påvirket af kulturen i klassen. Ligesom barnet i øvrigt selv påvirker denne kultur ved sin måde at handle på.

Et barn, som i én klasse, har fået en mobbe-rolle, vil i en anden klasse måske slet ikke mobbe. Det betyder ikke, at enkeltpersoner ikke har mulighed for at styre sine handlinger, men det betyder, at vi i forståelsen af børns handlinger, skal se videre end udelukkende på det enkelte barn.

Fri for Mobberi har i sin begyndelse været genstand for grundig følgeforskning, og er siden jævnligt blevet evalueret.

Bliv klogere på Fri for Mobberi

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.