Du kan nu tage Fri for Mobberis grundkursus hjemmefra, når vi afholder kurset som en onlineversion af vores normale grundkursus.
Kurset holdes over to dage og giver dig en grundig indføring i Fri for Mobberi – i tankerne og teorien bag programmet, og i hvordan du konkret kan forebygge mobning ved at anvende Fri for Mobberis metoder og værktøjer.
Hvis I ønsker at arbejde med Fri for Mobberis materialer, skal mindst to medarbejdere have deltaget på Fri for Mobberis grundkursus.
Indhold
Du får bl.a.:
- En teoretisk indføring i Fri for Mobberi for de 3-6-årige.
- Praktisk indføring i Fri for Mobberi-materialerne.
- Viden om og redskaber til at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.
- Viden om hvordan du arbejder med Fri for Mobberis tre målgrupper: børn, forældre og jer selv som fagfolk.
Kurset vil veksle mellem teorioplæg, praktiske øvelser og refleksion over implementering af kursets indhold i den daglige pædagogiske praksis.
Du skal ikke bruge Fri for Mobberi-kufferten på kurset, men det er en forudsætning, at I har eller har bestilt en Fri for Mobberi-kuffert.
For at få kursusbevis skal man deltage begge dage.
Tid & sted
Kurset afholdes på Teams over to dage:
Onsdag den 21. august 2024 kl. 14 – 17
Onsdag den 28. august 2024 kl. 14 – 17
OBS! Hvis man sidder flere sammen i ét lokale, er det vigtigt, at man sidder ved hver sin skærm samt har høretelefoner på – ellers skaber det meget baggrundsstøj.
OBS! Du vil to uger forinden kurset modtage et link til deltagelse på Teams. Skriv gerne mailadresse på alle deltagere, som du køber plads for i kommentarfeltet, når du køber pladserne.
Deltagere
Pædagogisk personale, herunder fx pædagoger og medhjælpere, der har sigte på at bruge Fri for Mobberi professionelt og i en faglig sammenhæng.
Handelsbetingelser
Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset ved for få tilmeldinger.