Fællesskaber opstår ikke (altid) af sig selv

Et børnefællesskab kan sammenlignes med en plante. Den skal vandes og plejes, så den kan vokse og blive flot. De små spire på planten er børn, som udvikler sig og trives med hele planten.  

For at planten kan vokse, skal der sås et frø. Med andre ord er det op til dig som den voksne at skabe gode rammer for, at denne ’fællesskabsplante’ kan skyde i vejret og blive tryg for alle.  

To typer af fællesskaber

Børnefællesskaber kan dannes på forskellige måder – med eller uden din hjælp. Men for at være sikker på, at det bliver trygt og inkluderende, skal du spille en aktiv rolle i fællesskabelsen. Og fordi fællesskaber er i konstant bevægelse, skal du arbejde med børnenes fællesskaber kontinuerligt. Du skal fællesskabe. Derfor kan det være en god idé at se på, hvilke typer af børnefællesskaber, du kan arbejde med. 

I formelle fællesskaber har børn ikke selv valgt, hvem de andre deltagere er. Det formelle fællesskab er det fællesskab, børnene placeres i, når de fx starter i en ny institution eller stue. Dette fællesskab har du ansvar for. De uformelle fællesskaber opstår imellem børnene, når de har en god kemi med hinanden. De vælger hinanden til ud fra en særlig samhørighed – noget særligt, de har til fælles.  

Når du arbejder med at skabe et positivt formelt fællesskab, har du sået et lille fællesskabsfrø: Gode betingelser for et uformelt fællesskab, hvor børnene kan lære hinanden at kende, blive gode venner og udvikle sig.

Fællesleg som redskab 

Fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Rammerne skal være i orden, og her kan fællesleg bruges som en god træningsbane for menneskelig kontakt. For at legen skal fungere fællesskabende, skal der være tale om en struktureret, voksenstyret fællesleg.  

Fri for Mobberi har spurgt stifter af Legefabrikken, Balder Brøndsted, hvorfor fællesleg er et godt og fællesskabende redskab. 

“Det, der er noget særligt ved fælleslegen er, at det er en gruppe af børn, som er engageret sammen. Der kommer en form for anonymitet, fordi alle er med. Fælleslegen kræver dog fællesskaber af børn, som skaber og udvikler noget sammen. Og her kan voksne være med til at skabe disse fællesskaber omkring fællesleg. Så jeg mener, at det er meget vigtigt, at der er nogle voksne, som bærer den videre.”

Vi har samlet 6 gode råd til, hvordan I kan arbejde med fællesleg som et fællesskabende redskab i hverdagen:

1. Du skal selv deltage. Du skaber tryghed ved at være omdrejningspunktet, og det skaber tilknytning til dig som en omsorgsperson.
2. Sørg for, at alle kan lykkes i legen. Undgå konkurrencer, hvor nogen kan ryge ud.
3. Giv børnene plads til at bidrage til legen med deres egne idéer.
4. Siger et barn: “jeg gider ikke”, betyder det ofte: “jeg ved ikke, hvad du vil have mig til/jeg vil ikke være til grin”.
5. Undgå problematisering af børn, der trækker sig. Hvis du konstant løber efter de børn, der fjoller eller melder sig ud af legen, mister du alle børnene. 
6. Hold fokus på legen i situationen. Hvis børnene kommer for meget ud af et sidespor i legen, og hvis tempoet bliver alt for højt, kan de hjælpes tilbage med en meget struktureret aktivitet som fx, “stort som et hus, lille som en mus, bred som en vej, smal som en streg, flad som en pandekage”. Hvis der er et mønster i, hvem der trækker sig fra legen, kan du ændre legen til fordel for barnet.

Er du blevet mere nysgerrig på fællesleg? Deltag i vores gratis webinar onsdag den 24. august 2022 kl. 15-16, hvor stifter og ejer af Legefabrikken, Balder Brøndsted, fortæller mere om, hvordan fællesskabende lege kan bidrage til forebyggelsen af mobning blandt børn.

Og i mellemtiden kan du allerede nu prøve nogle fællesskabende lege fra hjemmesiden – til både børn og voksne.