Fællesskabet er et stort net for forældre

0-3 år | 3-6 år | 6-9 år | Gratis aktiviteter | Med forældre

Gør fællesskabet til noget meget konkret gennem denne aktivitet, hvor forældrene fysisk mærker, hvad den gensidige forpligtelse i et fællesskab betyder.

I en stor rundkreds står forældrene sammen og danner et net ved at kaste et garnnøgle rundt til hinanden. Når nettet er skabt, taler du med forældrene om symbolikken i nettet, og bruger det som udgangspunkt for en dialog om, hvad I kan forvente af hinanden i et fællesskab.

Sådan gør I

  1. Alle deltagerne stiller sig i en cirkel – du og dine kolleger er også med. Hvis I er flere end 25 deltagere, laver I flere cirkler.
  2. Du starter ved at holde garnnøglet, og fortæl deltagerne noget om dig selv (fx noget du er god til eller godt kan lide at lave). Derefter kaster du garnnøglet hen til en anden deltager i gruppen, mens du holder fast i snorens ende.
  3. Deltageren skal nu sige noget om sig selv, holde fast på snoren og kaste garnnøglet videre til en tredje deltager.
  4. Når alle har haft garnnøglet, er der blevet skabt et stort net af snoren. Du spørger deltagerne, om de kan se, hvad nettet symboliserer. Alle er knyttet sammen i et fællesskab. Forældre og ansatte er sammen om at skabe det bedste fællesskab for børnene. Det er vigtigt, at alle er med og bidrager, så det bliver et rart og trygt fællesskab. Alle har en vigtig rolle i fællesskabet.
  5. Du beder to deltagere slippe deres snor og spørger gruppen, hvad der sker. De svarer måske, at nettet går i stykker, men det gør det jo faktisk ikke. Nettet kan godt holde til, at man slipper lidt, hvis man er nødt til det i et stykke tid. Det vigtigste er, at de andre stadig holder fast og strammer lidt til i deres ende, så nettet stadig er stærkt – og nok så vigtigt – giver mulighed for, at de der slap nettet (i forbindelse med sygdom i familien, skilsmisse og lignende) har mulighed for at komme tilbage og få en plads i nettet. Lad de to deltagere få fat på et stykke snor igen.
  6. Når alle er tilbage i fællesskabet/nettet, beder du deltager X om at tage sin snor og gå over og stille sig på den anden side af cirklen. Du beder de andre deltagere løfte nettet op, så deltager X kan komme under. Mens deltager X går under nettet, begynder nettet at strammes hos andre deltagere. Deltagerne må mærke efter, om de kan slække lidt på deres ende, så deltager X har snor nok til at gå under. Spørg deltagerne, hvad det betyder for et fællesskab (at man godt kan få en ny plads i fællesskabet, hvis de andre i fællesskabet er indstillet på at give plads til det).

Lav aktiviteten med

Forældrene.

Det skal I bruge

Et garnnøgle med tykt garn. Ca. 5 meter pr. deltager i kredsen. Flere garnnøgler, hvis I har lavet flere cirkler.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til at styrke samarbejdet med forældrene. Det er en del af jeres fælles pædagogiske grundlag.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.