Information om Fri for Mobberi og coronavirus

|

23. oktober 2020
Regionale kurser i Kolding, Aarhus og København i oktober og november aflyses. Hvis I planlægger et lokalt kursus vil vi gerne i dialog med jer.

Det er vigtigt for os i Mary Fonden og Red Barnet, at deltagere på vores kurser ikke udsættes for smitte med coronavirus, og vi følger derfor statens retningslinjer for at mindske smitten.

Her kan du læse mere om, hvad det betyder for kurser i Fri for Mobberi.

Regionale kurser

Grundet de seneste udmeldinger fra myndighederne aflyses alle regionale kurser i Kolding, Aarhus og København i oktober og november 2020.

Alle tilmeldte kursister vil få deres penge retur.

Følgende kurser må desværre aflyses:

  • Grundkursus 0-6 år 27. oktober i Kolding
  • Grundkursus 6-9 år 28. oktober i Kolding
  • Grundkursus 0-3 år 3. november i København
  • Grundkursus 3-6 år 4. november i København
  • Grundkursus 6-9 år 5. november i København
  • Grundkursus 0-6 år 4. november i Aarhus
  • Grundkursus 6-9 år 5. november i Aarhus

Alle tilmeldte kursister vil modtage en mail med nærmere information, og I er altid velkomne til at skrive til os på kontakt@friformobberi.dk.

Vi følger situationen tæt og beder om forståelse, hvis I har spørgsmål vi ikke kan besvare. Vi vil forsøge at besvare dem hurtigst muligt.

 

Lokale kurser

Vi ønsker vi en dialog med alle, som planlægger at afholde et lokalt kursus i Fri for Mobberi i oktober og november.

Det er vigtigt for os at vide, 1) om I er trygge ved at gennemføre kurset, og 2) om det er muligt at overholde de givne retningslinjer ved afviklingen af kurset.

Skulle I stå i en situation, hvor I ikke er trygge ved at afholde kurset, eller ikke har de rette faciliteter til at sikre, at de givne retningslinjer bliver overholdt, kan vi i fællesskab finde en løsning, hvor vi enten udskyder kurset eller aflyser. Hvis vi aflyser, kan I få jeres penge retur.

Vi vil kontakte jer, og I er altid velkomne til at skrive til os på kontakt@friformobberi.dk.

Artiklen er skrevet af: Anne Sofie Juel Hansen

Andre nyheder

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.