
Ny podcast om tolerance i børnefællesskaber

Børnestafetten giver stolthed og skulderklap til børnene

Savner du inspiration til dit daglige pædagogiske arbejde med Fri for Mobberi med de yngste i dagpleje og vuggestue, så hop med på vores andet webinar, som vi holder:
Torsdag den 3. juni 2021 fra 16.30-17.15.
Temaet er: “Hvordan kan du arbejde med relationer blandt de yngste”
I Fri for Mobberi arbejder vi med fællesskaber. Børn, der er trygge ved hinanden i et fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv, har ikke brug for at holde andre børn udenfor.
Når vi arbejder med mobbeforebyggelse blandt de alleryngste børn, arbejder vi med relationerne – særligt mellem børn og voksne. Positive relationer mellem børn og voksne er nemlig en vigtig forudsætning for positive relationer mellem børnene, og det er de positive relationer, fællesskabet bygger på.
På webinaret møder du to praktikere, der giver deres bud på, hvordan Fri for Mobberi kan bruges i relationsarbejdet – både mellem voksne og børn, og børnene mellem.
Denne gang får vi besøg af Rikke Bille, der er pædagog i Espebo Børnehus i Værløse og uddannelseskonsulent i Fri for Mobberi, samt dagplejer Iben Kjølby Thomsen fra Vallensbæk Kommune.
Projektkoordinator i Fri for Mobberi, Lene Lykkegaard, er vært for webinaret.
Webinaret er for personale i dagpleje og vuggestue.
Tilmeldingen er lukket for denne gang.
Tema: Hvordan kan Fri for Mobberi bidrage til relationsarbejdet i vuggestue og dagpleje?
Gæster: Rikke Bille, der er pædagog i Espebo Børnehus i Værløse og uddannelseskonsulent i Fri for Mobberi, samt dagplejer Iben Kjølby Thomsen fra Vallensbæk Kommune.
Hvornår: Torsdag den 3. juni 2021 kl. 16.30-17.15
Hvor: Efter tilmelding sender vi dig et link til Teams, hvor webinaret finder sted
Tilmelding: Udfyld formularen her på siden
Artiklen er skrevet af: Lene Lykkegaard
Gratis aktiviteter, materialer og inspiration til Fri for Mobberi med de 0-3-årige
Gratis aktiviteter, materialer og inspiration til Fri for Mobberi med de 3-6-årige
Gratis aktiviteter, materialer og inspiration til Fri for Mobberi med de 6-9-årige