Vi føler forskelligt – en visualiseringsøvelse

Sådan gør I

1. Fortæl børnene, at du vil læse en historie højt. Undervejs i historien, skal børnene være detektiver, der får øje på noget bestemt. Nemlig følelser.
2. Uddel printede skabeloner af en menneskekrop, og bed børnene finde farveblyanter frem.
3. Bed børnene sætte sig behageligt. Inviter dem til at lukke øjnene, hvis det føles trygt og rart. Alternativt kan de kigge på et fikspunkt foran dem på gulvet. Start med at få børnene ned i energi og hjælp dem med at slappe af ved at trække vejret helt ned i maven, ind gennem næsen og ud gennem næsen, alternativt gennem munden. De, der har lukkede øjne må første åbne dem, når de bliver bedt om at tegne noget.
4. Læs én af fortællingerne højt – vælg den, du tror vil passe bedst til din børnegruppe eller lad børnene hjælpe med at vælge én. Læs fortællingen i et roligt tempo, gerne med pauser undervejs, så børnene kan følge med og forestille sig fortællingen i deres hoved. Vær opmærksom på at de første par gange kan visualiseringsøvelsen godt give anledning til mere uro og flere forstyrrelser end normalt, da det kan være svært for nogle børn at være i roen. Særligt, hvis de ikke er vant til det. Forsøg blot at guide dem ind i roen, uden at irettesætte eller skælde ud.
5. Undervejs i fortællingen har du to muligheder – alt efter, hvilken børnegruppe, du arbejder med. 1) Du spørger du ind til, hvilke følelser, der er på spil. Børnene skal ikke svare dig, men de skal tegne på deres skabelon. De kan vælge farver, hvis følelserne har forskellige farver for dem. 2) Du stiller de spørgsmål, der fremgår i fortællingerne (jo ældre børn, jo mere dialog)
6. Når fortællingen er færdig, beder du børnene åbne øjnene. De kan evt. strække sig lange og rotere med håndled og fodled for at få energien tilbage i kroppen.
7. Spørg børnene, hvilke følelser, de fik øje på, og hvor de sad i kroppen. I kan evt. samles i en cirkel, så alle børnene kan se hinanden i øjnene.
8. Undersøg sammen med børnene, hvor I hver især oplever, at forskellige følelser sidder i kroppen. I kan også snakke om, hvorvidt bestemte følelser er forbundet med meget eller lidt energi, og om det er en energi, I forbinder med noget positivt eller negativt. Snak også gerne om, hvorfor I tror, det er sådan og hvordan det påvirker, om vi har svært eller let ved at vise bestemte følelser. Snak med børnene om, at der er nogle følelser, de måske selv føler oftere end andre. I kan også snakke om, hvordan man kan vise forskellige følelser og om der er nogle måder, der er mere acceptable end andre.

Det en vigtig del af øvelsen, at der er plads til, at den samme situation kan give anledning til forskellige følelser for forskellige børn, så hjælp gerne børnene med at få øje på dette. Hvis der er børn, der ikke umiddelbart genkendte nogle følelser i fortællingen, så spørg ind til, hvad de tænkte om de forskellige situationer, de blev præsenteret for i fortællingen. Dette kan være et udtryk for, at de har svært ved at genkende følelser, eller at det er svært for dem at sætte ord på det, de selv mærker. Netop disse to ting sigter øvelsen at hjælpe børnene med at udvikle.

Forsøg desuden at være opmærksom på dine egne følelser undervejs i øvelsen, både i forhold til fortællingen, så du kan snakke med i opsamlingen, men også på et metaplan i forhold til hvordan eventuel uro og/eller forstyrrelser, manglende engagement fra (nogle af) børnene eller andet påvirker dig og din egen energi.

Jo ældre børnene er, jo mere kan I udvide aktiviteten – se under tips bud på, hvordan øvelsen kan udvides.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til at træne børnenes forståelse for hinanden, og til at øve sig i at mærke deres egne følelser og sætte ord på dem. Når I gør det, arbejder I inden for læreplanstemaet ”Alsidig personlig udvikling”. Aktiviteten træner også værdien tolerance, når børnene ser, at de er forskellige, men stadig har en masse til fælles. Det styrker desuden deres fællesskab og deres sociale læring.