Aktivitetshæftet beskriver en række aktiviteter, som vuggestuen/dagplejen kan lave med børnene herunder massage, rytmik, sanglege og aktive fællesskabslege – både indendørs og udendørs – der sætter fokus på fællesskabet. Fælles for aktiviteterne er, at de arbejder med Fri for Mobberis fire værdier, tolerance, respekt, omsorg og mod, og at de lægger op til at have det sjovt sammen og på den måde knytter børnene tættere til hinanden.
På CD’en finder I Bamsevens sang i to versioner (den ene akustisk), rytmiksange, instrumentalnumre og indtalte massagehistorier.