Tag på Fri for Mobberis opfølgningskursus, og få ny inspiration til arbejdet med trygge børnefællesskaber.
Kurset er for jer, der har deltaget på Fri for Mobberis grundkursus eller har erfaring med at arbejde med Fri for Mobberi i praksis.
Kurset tilbyder inspiration til det videre arbejde med Fri for Mobberis tilgang og til programmets materialer.
Hvis flere af jeres kolleger ikke tidligere har været på grundkursus (eller hvis det er længe siden) kan det give mening at deltage på et grundkursus i stedet. Lokalt, hvis I er mange, der mangler grundkurset, eller digitalt, hvis bare få mangler det.
Indhold
I får bl.a.:
- En kort introduktion til fundamentet i Fri for Mobberi – vores tilgang og teoretiske ståsted.
- Opfølgning på Fri for Mobberis værdier, og hvordan I kan arbejde med dem i praksis.
- Opfølgning på Børnemøder, og inspiration til, hvordan møderne kan varieres – gælder kun for 3-6 år og 6-9 år
- Opfølgning på jeres rolle som fagpersoner i arbejdet med børnefællesskaber.
- Tid til at erfaringsudveksle på tværs og få sparring fra Fri for Mobberis erfarne uddannelseskonsulenter.
Kurset vil veksle mellem teorioplæg, praktiske øvelser og refleksion over implementering af kursets indhold i den daglige pædagogiske praksis.
Tid & sted
Kurset varer tre timer, og vi holder det hos jer. I har selv mulighed for at ønske dato.
Kontakt os på kontakt@friformobberi.dk eller telefon 2883 7000 for at aftale nærmere.
Deltagere
Pædagogisk personale, herunder fx lærere, pædagoger og medhjælpere, der har arbejdet med Fri for Mobberi professionelt og i en faglig sammenhæng.
Der er maksimalt plads til 60 deltagere på det fysiske kursus.