Mobning opstår typisk uden for hjemmets fire vægge, og som forælder kan man ikke kontrollere, om ens barn bliver udsat for mobning eller selv er med til at mobbe andre. Alligevel spiller forældre en vigtig rolle i børns sociale liv – og hvad det indebærer, kommer vi ind på i Fri for Mobberis oplæg til forældremøder.
Indhold
Oplægget kommer bl.a. ind på:
- Hvad mobning er, og hvordan det opstår.
- Rollefordelingen mellem fagvoksne og forældre i samarbejdet om at forebygge mobning.
- Konkret inspiration til, hvordan man som forældre støtter op om det gode fællesskab blandt børnene.
Oplægget veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser og refleksion over forældres rolle.
Bemærk!
- Oplægget kan bookes af dagtilbud eller skoler, der i forvejen arbejder med Fri for Mobberi, og bør følges op af et kort oplæg til forældrene om, hvordan I arbejder med Fri for Mobberi hos jer, og om der er noget konkret, I ønsker af forældregruppen.
- Oplægget fokuserer udelukkende på forebyggelse af mobning. Vi diskuterer ikke konkrete sager og giver ikke råd i forbindelse med håndtering af mobning.
Tid & sted
Oplægget varer halvanden time, og vi holder det hos jer.
Deltagere
Forældre i dagtilbud og indskoling.