Få en praktisk og sanselig introduktion til, hvordan du kan bruge massage, leg og berøring som pædagogisk redskab til at skabe trygge og inkluderende børnefællesskaber – og styrke det enkelte barns kropsbevidsthed, selvværd og sociale kompetencer.
Indhold
Du går hjem med:
- En bred vifte af lege og massageaktiviteter afprøvet på egen krop.
- Baggrundsviden om leg og berøringens betydning for trivsel, udvikling og fællesskab.
- Konkrete legetips vedrørende: Den voksne som rollemodel, børns deltagelse og tilpasning af de fysiske rammer for leg og massage.
- Ideer til hvordan massage og leg kan indgå i arbejdet med Fri for Mobberi.
- Elektronisk katalog med aktiviteter, værktøjer og teori fra kurset.
Kurset vil veksle mellem teorioplæg, praktiske øvelser og refleksion over implementering af kursets indhold i den daglige pædagogiske praksis.
Varighed
Kurset varer fire timer, og vi holder det hos jer. I har selv mulighed for at ønske dato.
Deltagere
Alle, der arbejder med Fri for Mobberi, kan deltage i Fri for Mobberis aktivitetskurser. Du behøver ikke at have været på Fri for Mobberis grundkursus.