Faghæftet indeholder teori om mobning, ideer til implementering, børns venskaber og digitale medier. Der er konkrete ideer til arbejdet i personalegruppen og samarbejdet med forældrene.
Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag.
Programmet består af pædagogiske materialer, der på en enkel og målrettet måde er med til at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.









