Bedre Venner er en legebaseret venskabsordning mellem ældre og yngre elever, som styrker relationer og fællesskab på tværs af klassetrin, og som på den måde bidrager til en god og tryg
skolestart for nye skoleelever og det gode kammeratskab på skolen.
Formålet er, at de yngre elever føler sig velkomne og hurtigt får kendskab til skolen og skolelivet, og at de ældre elever kan opleve sig som betydningsfulde ved at skabe tryghed og være rollemodeller for nye elever i forhold til, hvordan børn omgås hinanden på skolen. Tanken er, at de ældre og yngre elever skal blive gode skolevenner, men ikke nødvendigvis hinandens venner i almindelig forstand.