Toleranceuge

Tak for denne gang – vi ses til Toleranceugen 2024!

“Jeg er Kaj, jeg er Andrea. Jeg’ en frø, og jeg’ en fugl. Jeg kan svømme, jeg kan flyve – Vi ka’ begge lege skjul! For selvom der er forskel på os to, så er vi gode venner, kan du tro!” – Kaj og Andrea, Vennesangen

Vær med til at sætte fokus på alle de kvaliteter som forskellighed giver til vores fællesskaber.

Kom i gang med Toleranceugen her:

Toleranceuge for 0-3-årige

Aktiviteter og øvelser der passer godt til børn der går i vuggestue og dagpleje

Toleranceuge for 3-6-årige

Aktiviteter og øvelser der passer godt til de børn, der går i børnehave eller 0. klasse

Toleranceuge for 6-9-årige

Aktiviteter og øvelser der passer godt til de større børn der går i indskolingen og SFO

Plads til forskellighed

I Fri for Mobberi definerer vi tolerance ved at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige. Det handler om at invitere hinandens forskellighed ind i fællesskabet og se styrken i dem, vi er hver især.

Det er en børnerettighed at have lov at være den, man er – så længe man ikke krænker andres ret til at være dem, de er. 

Alle mennesker er forskellige. Det er godt, for så kan alle være dem, de er. Vi skal fejre vores forskelle, for så er der ingen, der behøver at føle sig anderledes eller forkert. 

Og tænk lige, hvor kedeligt det ville være, hvis alle var ens. 

Derfor er det vigtigt at styrke tolerancen

Et tolerant fællesskab er kernen i forebyggelse af mobning.

Mobning er et fænomen, der opstår i grupper, hvor mistillid og lav tolerance præger de sociale relationer.  Forebyggelsen af mobning kræver derfor, at man fordrer det modsatte, og at børnene er trygge i deres fællesskab. Når børn føler sig som en accepteret og værdifuld del af et fællesskab, hvor tolerancen er høj, og der er plads til alle, fremmes trivslen blandt børnene, og mobning har sværere ved at forekomme.

Få mere inspiration til, hvordan I kan arbejde med mangfoldighed i jeres pædagogiske praksis her.

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.