Det har Mary Fonden taget initiativ til et at undersøge med et nyt forskningsprojekt: ’Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn’.
Forskningen er foretaget af Frederikke Skaaning Knage fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Dorte Marie Søndergaard fra DPU på Aarhus Universitet.
Den bygger på interviews med i alt 102 femteklasse-elever på seks skoler og observationer i en række af børnenes fritidsaktiviteter.
Med udgangspunkt i børnenes svar peger Frederikke Skaaning Knage og Dorte Marie Søndergaard blandt andet på, at mobning i 2026 ikke er begrænset til et fysisk rum, men går på tværs af de arenaer, børn befinder sig i. Det gælder både skole, fritidsliv og digitale medier.
Mobningen er blevet mere skjult og subtil
Forskerne konkluderer også, at børn generelt er bevidste om, at mobning er uacceptabelt. Det betyder dog ikke, at mobning er forsvundet. I stedet ser den ud til at have ændret karakter, så den også finder sted mere indirekte og subtilt. Mobningen kommer altså også til udtryk gennem handlinger, der ekskluderer eller marginaliserer børn uden at være tydeligt synlige som klassisk mobning. Det gør det sværere at identificere og reagere på mobningen.
Kræver viden fra fagpersoner at opdage mobning
De nye indsigter stiller store krav til voksne omkring børn. Når mobning også finder sted skjult og komplekst, kræver det mere at identificere og håndtere den. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner og andre voksne har viden om, hvordan mobning udspiller sig for bedre at kunne forebygge og handle på den.
Læs forskningsrapporten ‘Mobning, marginalisering og konflikter mellem børn’
