
”Fri for Mobberi passer godt med vores strategi, og vi ved, at værktøjerne er lige til at gå i gang med”
"Vi er tæt på, at det er Fri for Mobberi, der er kerneopgaven i vores dagtilbud”

Arbejdet med Fri for Mobberi begynder ofte med et grundkursus og forankres i det daglige pædagogiske arbejde gennem materialer som fx et faghæfte, samtaletavler og dilemmakort.
I kufferterne findes både materialer til brug sammen med børnene og materialer, der er målrettet de voksne omkring børnene – fagpersoner, ledere og forældre.
Formålet med evalueringen er at belyse, hvordan de voksenrettede materialer anvendes, hvor relevante de opleves, og hvordan de understøtter arbejdet med fællesskaber og kerneværdier i dagtilbud og skoler.
Evalueringen skal danne grundlag for at videreudvikle materialerne og sikre, at Fri for Mobberis vision om trygge børnefællesskaber også støttes i voksenkredsen omkring børnene.
Om evalueringen
Evaluering er gennemført i 2024-2025 af VIA University College, Efter- og videreuddannelse og har fokus på de Fri For Mobberi materialer og aktiviteter, der er rettet mod voksne. Evalueringen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, herunder:
Spørgeskema: 294 deltagere, heraf 212 fulde besvarelser.
Dybdegående gruppeinterviews: 9 interviews med i alt 15 ledere og medarbejdere fra dagtilbud og indskoling.
Praksisfortællinger: 6 respondenter, hvoraf 5 er inddraget i rapporten.
Langt de fleste respondenter arbejder i daginstitutioner, og størstedelen har en professionsfaglig baggrund som pædagog, lærer eller pædagogisk assistent.
Evalueringen er lavet for Mary Fonden og Red Barnet med støtte fra Ole Kirk’s Fond.


Gratis aktiviteter, materialer og inspiration til Fri for Mobberi med de 0-3-årige
Gratis aktiviteter, materialer og inspiration til Fri for Mobberi med de 3-6-årige
Gratis aktiviteter, materialer og inspiration til Fri for Mobberi med de 6-9-årige
Børnestafet: ”Det var sjovt, fordi der var så mange gæster og bamser...
Scroll to top