Når foråret nærmer sig, bliver legepladsen på den integrerede institution ’Ved Åen’ i Egå ved Aarhus gjort klar til årets Børnestafet, som går under navnet ’Bamseløb’.
Foto: Private fotos
For pædagog Inge Langhoff er stafetten ikke kun et løb. Det er en aktivitet, som kan være med til at sætte fokus på fællesskabet. For som hun siger: ”Det handler jo om, at man hjælper hinanden.”
Inge har arbejdet med Fri for Mobberi i mange år. Det var faktisk hende, der var med til at begynde arbejdet med kuffert, Bamseven og de fire værdier i ‘Ved Åen’ for 15 år siden. Nu er det en fast del af hverdagen, og det årlige ’Bamseløb’ blevet en del af årshjulet.
egynder længe før startskuddet
Børnestafetten ligger altid i maj måned. Men forberedelserne begynder længe før. Som opvarmning til ’Bamseløbet’ snakker børn og voksne om, hvad stafetten går ud på, og hvordan den adskiller sig fra andre løb.
“Vi snakker med børnene om, hvad man kan gøre, hvis der er nogen, der har sværere ved at løbe,” fortæller Inge.
Legepladsen skal også gøres klar, så alle kan komme sikkert rundt. Der må ikke ligge legetøj eller træstykker på ruten, som nogen kan falde over.
“Der var faktisk en masse børn, der hjalp mig med at få gjort klar, og nogle af børnene startede jo allerede med at løbe ruten der. Ja, så kunne de varme lidt op!”
Store og små venner løber sammen
At hjælpe hinanden er ikke nyt for børnene på de forskellige stuer i ’Ved Åen’. Her er ’Store og små venner’ en fast del af hverdagen, hvor børnene får en særlig relation til hinanden på tværs af alder. Til det årlige løb, løber en ’Stor ven’ også derfor sammen med en ’Lille ven’.
“Det er simpelthen en fornøjelse at se!” siger Inge.
Hun oplever, at de store børn tager opgaven alvorligt. De viser en naturlig omsorg for deres lille ven. De holder øje, venter, hjælper og justerer tempoet. Og også Bamseven er med i stafetten. Børnene taler om, at den også skal komme godt rundt, og at man ikke må trække for meget i armen på den.
Foto: Private fotos
Får forældre til at bakke op om fællesskabet
Som noget nyt i år, har Inge hængt forældrebrevet om Børnestafetten op i garderoben og på den fælles indgang til nabostuerne. På den måde mødte forældrene ikke kun beskeden om, at der skulle være løb, men også hvad formålet er. Da stafetten var ved at nærme sig, hang ’Samtaletavlen om Børnestafetten også rundt omkring i institutionen.
”Jeg havde en samtale med moren til en dreng, som fortalte, at han var meget optaget af tavlen, og fortalte, at man skal vente på hinanden og hjælpe hinanden, hvis nogen ikke løber så hurtigt,” fortæller Inge.
Hvem skaffer frugt? Og hvem husker at tage billeder?
Selvom stafetten efterhånden er en fast tradition, lærer Inge og kollegerne stadig nyt. En af de vigtigste erfaringer er, at rollerne skal være tydelige.
Hvem skaffer frugt til efter løbet? Hvem tager billeder? Hvem sørger for ruten? Hvem har styr på rækkefølgen?
“Der er meget mere, man lige skal tage højde for, end man tror,” siger Inge og fortæller om en enkelt stafet, hvor alle børnene ved en fejl blev sendt afsted på ruten samtidig, selvom de skulle løbe parvis. En kaotisk start, de bagefter kunne grine af. Men også lære noget af.
Derfor er Inges bedste råd: Fordel rollerne på forhånd, tal med børnene om meningen med løbet, og invitér forældrene ind i samtalen. Så bliver det en fælles øvelse i at passe på hinanden.
