Det er afgørende for børns plads i fællesskabet, at de har en værdig plads i den frie leg. Og det er vigtigt for børns udvikling, at de får mulighed for at udfolde sig i fri leg med deres kammerater. Vi har talt med Grethe Kragh-Müller, der har arbejdet med børn i mere end 50 år som forsker, psykolog og lektor ved DPU Aarhus Universitet.
Når man spørger børn, er det fri leg, de holder aller mest af. Men den er også vigtig for både fællesskabet og for børns udvikling.
”Det er i den frie leg, at børn kan bruge deres fantasi og får bearbejdet deres oplevelser. Det er samtidig der, de lærer at begå sig i et fællesskab, fordi de træner deres sociale kompetencer,” siger Grethe Kragh-Müller.
Så der er mange gode grunde til at have meget fri leg i dagtilbuddet, og det er en vigtig del af fagpersonernes rolle at understøtte gode legebetingelser og hjælpe de børn, der har brug for voksne lige i nærheden af den frie leg.
Hold øje og beskyt den gode leg
Børnene har brug for, at I både holder øje med, om de klarer eventuelle konflikter selv, og at I hjælper dem ind i legen, når der er brug for det. Det er også vigtigt at beskytte den gode leg ved ikke at afbryde den unødigt. Det forklarer Grethe Kragh-Müller:
”Hvis der står et barn i yderkanten af legen, kan den voksne holde øje med, om der sker ophold i legen, hvor det er naturligt, at der kommer nye med.”
På den måde kan man skabe deltagelsesmuligheder for det barn, der ikke er med, samtidig med, at man respekterer den leg, der er i gang.
Har I tænkt over, om I har gode legebetingelser?
Når vi ser på fri leg i dagplejen, vuggestuen, børnehaven eller SFO’en, er det vigtigt, at der er de rette rammer for, at den overhovedet kan opstå. Det er ikke altid vores styrke her i Danmark sammenlignet med andre lande.
”Når man i for eksempel USA skal indrette en børnehave, ser man på børnenes behov og indretter forskellige legezoner, der inviterer til leg med dukker, klodser, sand, køkken og så videre. Men i Danmark har vi en tendens til, at bord og stole fylder det meste på en stue, mens legetøjet er stuvet lidt af vejen. Det opfordrer ikke til sjove legesteder, og bord og stole giver ikke gode legebetingelser,” siger Grethe Kragh-Müller.
Hun pointerer samtidig, at børnefællesskaber opstår, når der er noget at være fælles om. Som for eksempel en leg, der opstår omkring legetøj, udklædningstøj eller andet, der opfordrer børnene til at kaste sig ud i fri leg. Når der ikke er gode legebetingelser, kan børnene komme til at gå formålsløst rundt.
Sådan kan forældre styrke deres børn til fri leg
Umiddelbart er det let at få den tanke, at børn er naturligt gode til at lege. Men der er børn, der har vanskeligt ved at komme ind i legen og ved at være i legen. Her kan I som fagpersoner også guide forældrene til at styrke deres deltagelse i den frie leg derhjemme.
Det handler først og fremmest om, at forældrene understøtter deres barns generelle udvikling. Taler med dem, lytter til dem, styrker deres koncentrationsevne og hjælper dem med at regulere deres følelser og til se andre handlemuligheder, når de for eksempel bliver vrede. Og så kan man som forældre selv lege med barnet.
”Leg er små historier, og når forældrene bygger historier op som, at brandbilen skal suse hurtigt hen til Hansens hus, der brænder, så styrker de også barnets evne til at fortabe sig i legen, ” siger Grethe Kragh-Müller.
Fri leg føles ikke altid fri for alle. Det kræver opmærksomme voksne at åbne døren til fællesskabet.
Hvis et barn står udenfor legen for længe, lærer det, at fællesskabet “tilhører de andre”. Barnet oplever måske, at det er bedre at holde sig tilbage eller beskytte sig mod afvisning. Og at det er de andre, der bestemmer, om man er god nok. Når et barn ikke er med i legen, er det ikke nødvendigvis, fordi barnet mangler kompetencer. Det kan også være, at barnet mangler muligheder. Derfor er det vigtigt, at I som voksne får øje på det og støtter barnet i at finde sin vej ind i fællesskabet.
