Eva Marie på 4 år og Mads på 3 år går i børnehave sammen i Stenløse – og sammen løb de også en kilometer mod mobning til Fri for Mobberi Børnestafetten 2018 i Fælledparken i København. Fri for Mobberi talte med Eva Marie mor Kristina Honoré Hartman om den fælles udflugt.

Hvorfor er I taget sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten?

Mads og Eva Marie har været venner siden de startede i institutionen for 3 år siden, og vi er med, fordi vi som forældre synes, det er et ekstremt vigtigt emne. Vi gør en del ud af at snakke med børnene om mobning, og om at man skal være sød mod andre.

Hvad betyder sådan en dag for børnene og deres samvær – både på dagen og efter?

Det er en meget stor begivenhed for børnene. De er så små, at de ikke helt forstår selve konceptet med mobning, men de forstår, at man skal være sød mod hinanden, og at alle må lege med. De får et styrket fællesskab, og vi snakker faktisk om løbet hele året. Trøjerne bliver flittigt brugt og taget på i børnehaven, og når en af dem har den på, snakker de om, at de begge har den, og at de fik den, da de var ude og løbe og fik medaljer og mødte Bamseven.

Hvad var var det bedste ved dagen – for børn og de voksne?

Det bedste ved dagen for børnene var løbet og medaljeoverrækkelsen. Man kan mærke konkurrencegenet i dem, når vi løber, og stoltheden er ikke til at tage fejl af, når de aflevere bamsen og får deres medalje.

Skal I med til næste år?

Vi skal helt klart med næste år igen, hvor Eva Maries lillesøster Emma også er stor nok til at deltage, for så er hun 2 år og kan forhåbentlig løbe med.

I Fri for Mobberi har vi ikke kun fokus på børnenes adfærd, men også de voksnes. Som voksen er du nemlig en vigtig rollemodel for, hvordan man i praksis opfører sig sammen med og over for andre.

Men hvordan omsætter du egentligt de fire værdier til handling?

Vi guider dig til, hvordan du som voksen udviser tolerance, respekt, omsorg og mod:
 

TOLERANCE:

At acceptere forskelligheder og behandle hinanden ligeværdigt, handler både om, at du som voksen accepterer forskelligheder blandt både børn og andre voksne.

Hvad gør du fx, hvis et barn – eller en kollega – giver udtryk for et synspunkt, du ikke umiddelbart kan følge, fx ”det var Peters egen skyld, at han ikke måtte være med i legen”?

Acceptér, at andre kan anskue en situation anderledes end dig, vær nysgerrig på den andens perspektiv, og få barnet (eller kollegaen) til at sætte flere ord på. Vær opmærksom på ikke at komme til at udstille nogen, men spørge nysgerrigt ind til, hvordan det kan være, at han eller hun oplever det på den måde.

Måske viser det sig, at Peter flere gange har forstyrret en leg ved at ville bestemme over de andre børn, og at det for børnene måske føles ok at holde ham udenfor. Brug situationen som anledning til at tale om, hvordan man kan håndtere det, når andre børn blander sig negativt i en leg – uden at holde dem udenfor.
 

RESPEKT:

Så længe det ikke påvirker fællesskabet eller de andre børn negativt, er det vigtigt at respektere børns grænser og tillade alternative måder at deltage i lege og aktiviteter på. Det kan fx være, hvis et barn ikke har lyst til at blive masseret af et andet barn. Respektér barnet, og lad det deltage ved at kigge på, hjælpe med at holde massagehæftet eller lade barnet give Bamseven massage i stedet.
 

OMSORG:

Omsorgen starter ved, at børnene ved, at du ser dem. Altså, at du anerkender deres følelser og snakker med om det, der optager dem – på deres præmisser. Hav tålmodighed til at lade børnene give udtryk for deres tanker og følelser, og undlad at konkludere og tale på deres vegne.

Den allermest oplagt måde at vise omsorg på er selvfølgelig, når du trøster nogen, der er ked af det, og viser, at du er opmærksom og hjælpsom over for dem omkring dig – både børn og voksne.

Når du roser (og dermed vurderer) børn foran andre børn, skal du være opmærksom på, at alle børn gerne vil have ros foran andre, og at der kan opstå en uudtalt konkurrence mellem børnene om at få ros. Det er vigtigt at være opmærksom på, for at kunne skabe den tryghed blandt børnene, som er nødvendig, når man arbejder med at forebygge mobning. Husk at alle børn har brug for ros og anerkendelse, og at ros på tomandshånd også kan være værdifuld for barnet.
 

MOD:

Du udviser fx mod, når siger fra over for adfærd, der ikke er i tråd med Fri for Mobberis - og måske også dine egne - værdier. Det kan være over for en kollega, der et øjeblik glemmer, at børnene lytter med, mens han lufter brok under en gåtur.

Nogle gange handler mod også om at turde tøve og give dig selv tid til refleksion, inden du handler – selvom du mødes af forventninger til hurtig problemløsning. Stine Kaplan Jørgensen, der har forsket i mobning, og som til daglig er lektor på Professionshøjskolen Metropol, bruger det gode begreb ”professionel tøven”.

Det går ud på, at den voksne i en konflikt- eller mobbesituation ikke straks griber til handling, men lader sig selv få tid til at finde ud af, hvad der er på spil. Og – hvis det handler om en konflikt – lader børnene deltage i løsningen af konflikten, men hvis det drejer sig om mobning, også har mod til at gribe ind. Fx ved at arbejde målrettet med at etablere relationer mellem børn, der ellers ikke vælger hinanden, bryde grupperinger op, der virker lukkede om sig selv (kliker), tale det op, som ellers tales ned i gruppen – og helt overordnet have fokus på at skabe tryghed og mulighed for værdig deltagelse for alle børn.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard, Fri for Mobberi

Tænker I over, hvad der styrer jer og børnene i jeres måde at være sammen på i hverdagen? Når I ser bort fra regler, rutiner og ’sådan plejer vi at gøre’.

Hvis ikke, så kan det godt betale sig. Vi er nemlig alle sammen grundlæggende styret af værdier, og når I arbejder bevidst med de værdier, der styrker fællesskabet og giver plads til forskellighed, så forbygger I også mobning.
 

Værdier hjælper os med at handle bevidst

Værdier er de grundlæggende principper, der guider os i vores handlinger. Vi har alle personlige værdier, men vi guides også af vores professionelle værdier og af værdierne på vores arbejdsplads.

Når vi er bevidst om vores værdier – eller arbejder bevidst ud fra værdier– kan de blive til ledestjerner i vores liv og arbejde. Værdierne kan på den måde hjælpe os med at vælge, hvad der er det rigtige at gøre, når Sofie trækker sig fra fællesskabet, med at bevare roen, når Alexander skubber Zainab for fjerde gang, og med at være en god rollemodel over for de børn, vi arbejder med.
 

Fire vigtige værdier

Det er værd at vide om værdier, at de er der, uanset om vi er bevidste om dem eller ej. For at værdierne kan lede os i retning af mindre mobning, skal vi arbejde bevidst med værdier, som styrker fællesskaber med plads til forskellighed.

I Fri for Mobberi arbejder vi med fire værdier, som er afgørende for at forebygge mobning:
 

1. Tolerance: at se og acceptere forskelligheder og behandle hinanden som ligeværdige.
2. Respekt: at acceptere andre og tage hensyn.
3. Omsorg: at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed.
4. Mod: at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser nogen, der overskrider andres grænser.

Disse fire værdier er omdrejningspunktet for alle aktiviteter, handlinger og tanker i Fri for Mobberi.

Og når de bliver en fast del af jeres arbejde, så bliver de en del af også børnenes værdigrundlag, og dermed guides for deres måde at være sammen på - med hinanden og med jer.
 

Værdierne som guide i hverdagen

Ida på fire år er med ude at vinke farvel til Claras far og konstaterer, at han er tyk. Guidet af værdien tolerance kunne den voksnes reaktion fx være:

”Ja, det er han, og se, der kommer Fatimas mor. Hun er høj. Er det ikke skægt, at vi ser så forskellige ud? Kroppe er helt forskellige og kan så mange seje ting! Kan jeres kroppe hoppe ind på stuen? Lad mig se.”

Hvis Clara bliver ked af det, da faren går, kan den voksne hjælpe Ida med til at vise omsorg ved at trøste Clara og måske hente Bamseven, der kan give et kram. Og endelig kan pædagogen hjælpe Ida med at udvise mod ved at sige fra på Idas vegne, hvis Benjamin kommer til at sige, at det kun er pattebørn, der græder.

Værdierne kan også guide os i vores samarbejde med kollegaer. Hvis du fx overhører en kollega sige om et barns forældre:

”De holder alt for lidt ferie med deres barn. Jeg er bange for, at de går de så højt op i deres karriere, at de ikke prioriterer barnet. Det skulle ikke undre mig, hvis de holdt ferie uden barnet…”.

Det kan vi måske tænke, med vi udviser mest respekt, hvis vi ikke giver udtryk for vores vurdering højt. Vejledt af netop værdien respekt, kunne din reaktion fx være:

”Ja, som fagpersoner har vi selvfølgelig en holdning til, hvad der er bedst for børnene, men vi kender ikke hele situationen, så lad os ikke dømme dem ud fra, hvad vi tror. Hvis du er bekymret for barnets trivsel, kan det være, at vi skal indkalde til et møde med forældrene, så vi kan høre deres perspektiv på det?”

Værdierne er vigtige i det nære, men gør først for alvor en forskel, når de også tænkes ind på et mere strukturelt niveau i dagtilbuddet eller skolen.

Har I fx forholdt jer til, hvilke værdier der ligger bag jeres traditioner og daglige rutiner? Er de inkluderende og sjove for alle børn? Er de det for forældrene, fx når I holder sommerfest? Og hvordan sikrer I, at forældre til nye børn, føler sig velkomne og som en del af fællesskabet.
 

Arbejd kontinuerligt med værdierne

Hvis I for alvor vil arbejde med det gode børnefællesskab og med at forebygge mobning, både nu og på længere sigt, er der ingen vej uden om at se nærmere på jeres værdier. På hvordan de afspejles i alt, hvad I (og forældrene) gør og siger, og alle – børn, fagfolk og forældre – er nødt til at forholde sig aktivt til de fire værdier.

Hvordan I kan arbejde med det, kan I finde mere viden om og tip til i Fri for Mobberi-materialerne og i dette nyhedsbrev.

Rigtig god fornøjelse!

Tip til at skabe plads til ALLE børn i børnegruppen - også dem med særlige behov.

I Fri for Mobberi får vi ofte henvendelser fra forældre til børn med særlige udfordringer, der fortæller, at det er svært for deres børn at få kammerater i børnehaven eller skolen.

At have særlige udfordringer kan handle om mange ting, men fælles for børn med særlige behov er, at de kan have svært ved at finde en plads i fællesskabet med andre børn. Ofte er deres personlige udfordringer forstærket af dårlige erfaringer fra sociale sammenhænge. Måske er de ikke blevet inviteret med til fødselsdage eller har oplevet, at andre børn har afvist at lege med dem.

Fri for Mobberi er ikke udviklet til at tackle specifikke problemstillinger - målet er at styrke det gode fællesskab blandt alle børn. Men Fri for Mobberi kan derfor også være et fint redskab til at hjælpe børn med særlige behov ind i fællesskabet - forudsat at de får den personlige opbakning, de har brug for.

Vi deler her vores bedste Fri for Mobberi-råd til at skabe plads til alle i børnefællesskabet - også børn med særlige udfordringer.

Hvad kan du gøre som pædagog eller lærer? 
 

Arbejd målrettet med fællesskabet

Børn med særlige udfordringer skal selvfølgelig have al den støtte fra dig, de har brug for ift. deres særlige udfordringer, men de har også behov for åbne fællesskaber, der kan rumme alle børn. Når I arbejder med Fri for Mobberi, så arbejder I med at skabe netop det.

Omdrejningspunktet i Fri for Mobberi er det gode børnefællesskab, som opstår, når børnene føler sig trygge og kender hinanden godt, og når du sætter tydelige rammer for det sociale, fx at du bestemmer, hvem der skal arbejde sammen, gå sammen på tur og være i legegruppe sammen.
 

Træn "tolerance-musklen"

Når I arbejder med redskaberne i Fri for Mobberi, så træner I også helt specifikt ”tolerance-musklen” hos både børn og voksne, og det øger accepten af forskelligheder.

Tanken er ikke at tolerere al adfærd, men at se at der bag adfærden står et menneske, der har brug for at blive set og at høre til. For det sårbare barn er det vigtigt at vise, at fællesskabet ikke er en stoledans, hvor man skal kæmpe for en stol, men at der er en plads til alle.
 

Vær tålmodig

Barnet har måske brug for, at du guider ham eller hende i det sociale samvær med andre - eller hjælp til at se alternative muligheder for deltagelse, og det har brug for stor tålmodighed fra dig. Ændringer i adfærd sker ikke over natten.

Hvad kan du gøre som forælder?

Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og vi strækker os langt for at beskytte dem. Det kan nogle gange betyde, at vi kommer til at afholde dem fra at være sammen med børn, hvis adfærd vi ikke er trygge ved. Det er helt forståeligt.

Vi ved, at det er bedst for alle børns trivsel, når der er plads til alle i fællesskabet. Også børn med særlige udfordringer.
 

Bak op om lærere og pædagoger

Hvis dit barn oplever, at lærere og pædagoger støtter barnet med særlige udfordringer i at deltage på en god måde, kan de sagtens blive trygge ved dem og lære dem at kende bag deres måske særlige adfærd.

Som forælder er det vigtigt også derhjemme at støtte lærerne og pædagogerne i at skabe et stærkt børnefællesskab for alle. 

Læs mere om, hvordan du gør det i Fri for Mobberis syv gode råd til forældre.

 

Snak om udfordringerne

Snak med institutionen, skolen og forældrene til det udfordrede barn for at finde ud af, hvordan I fx kan holde børnefødselsdag, hvor alle kan være med.

Ikke for at gå på kompromis med jeres barns trivsel, men fordi vi sikrer vores egne børns trivsel ved at styrke de fællesskaber, de er en del af.
 

Træn din egen tolerance

Husk også at arbejde med ”tolerance-musklen” derhjemme. Kommer vi til at brokke os over en ”inkompetent lærer” ved middagsbordet? Kommer vi til at tale negativt om de andre børn i klassen?

Som voksne og forældre er vi rollemodeller, og vi skal huske, at vores børn lytter til og kopierer vores adfærd.

Del jeres gode idé om, hvordan I arbejder kreativt med Fri for Mobberis værdier.

Det bedste forslag præmieres med Fri for Mobberi-kasketter til alle børnene i dagplejen/på stuen/i klassen samt et eksemplar af antologien 'Mobning - viden og værktøjer til fagfolk' og fire Fri for Mobberi-nøglesnore til de voksne.

Sådan deltager I

Send os et foto eller film af en situation, kreativt arbejde eller andet, der relaterer sig til jeres kreative arbejde med Fri for Mobberis værdier, og fortæl os, hvad billedet viser og hvilke tanker, der ligger bag aktiviteten.

Måske har I lavet et forløb med Fri for Mobberi over en længere periode. Måske er det en enkeltstående aktivitet, hvor I har tegnet, malet, formet eller lign. Det kan være indendørs såvel som udendørs. Det kan være en af Fri for Mobberis beskrevne aktiviteter eller noget I selv har fundet på i forbindelse med jeres Fri for Mobberi-arbejde. Vi elsker Bamseven, men vil også meget gerne se eksempler på anden brug af Fri for Mobberis mange elementer.

Billeder/film skal kunne offentliggøres på Fri for Mobberis Instagram og Facebook-side.

Send fotos eller film og historien om, hvad der foregår på billederne eller en beskrivelse af aktiviteten til friformobberi@maryfonden.dk eller upload dem på Facebook.

Konkurrencen løber til og med den 7. marts 2018.

Præmier og vindere

1. præmie: Fri for Mobberi-kasketter til alle børnene på stuen/i klassen samt et eksemplar af antologien 'Mobning - viden og værktøjer til fagfolk' og fire Fri for Mobberi-nøglesnore til de voksne.
2. præmie: Tre mini-Fri for Mobberi-kufferter, Fri for Mobberi kuglepenne og nøglesnore.
3. præmie: Et eksemplar af antologien 'Mobning - viden og værktøjer til fagfolk'.

Mary Fonden og Red Barnets Fri for Mobberi-eksperter vælger de tre vindere. 

Vinderne offentliggøres på Facebook/Instagram og får også direkte besked.

Betingelser

• Konkurrencen er for dagplejere, dagtilbud og skoler/SFO'er, der arbejder med Fri for Mobberi.
• I skal sikre, at billederne må offentliggøres på Fri for Mobberis Facebook-side. Her kan I også selv uploade bidrag til konkurrencen direkte. Evt. børn på billederne må gerne være anonymiserede.
• Idéer, der tidligere er delt med Fri for Mobberi, må gerne indgå i konkurrencen.
• Konkurrencen løber til og med den 7. marts 2018.

I Børnehuset Regnbuen i Køge har pædagog Birgitte Dilling i sit arbejde med Fri for Mobberi fået en god ide til en række bøger med simple historier om de følelser, som er hverdag blandt de mindste børn i vuggestue - - vrede, glæde, at være bange og ked af det.

Det er en rigtig god idé, som vi deler til inspiration for andre, der arbejder med Fri for Mobberi i denne aldersklasse.

Tankerne bag

Birgitte Dilling fortæller om de pædagogiske overvejelser bag bøgerne:

"De små bamsevenner er hovedpersoner i bøgerne, fordi alle dagpleje-/vuggestuebørn har et personligt forhold til dem og kender dem rigtig godt - og dette endda uden kommerciel indblanding fra tv osv.

Idéen er at få fortalt små, meget simple historier, hvor bamsevennerne viser de grundlæggende følelser, som der er lagt op til i Fri for Mobberi-kufferten. Én bog for hver følelse.

Følelsen KED AF DET kan behandles i tre bøger, da netop denne følelse fylder i børnenes hverdag og optager dem meget. Endnu mere end at være glad eller nogen anden følelse.

Eksemplet, jeg har produceret (se billeder), er om følelsen KED AF DET. Bamseven er faldet og bliver trøstet og glad igen. De andre bøger om KED AF DET handler om, at bamseven savner, og  at bamseven bliver drillet. Alle bøger ender godt, og barnet kan gå fra bogen med en god følelse.

Det er også essentielt for bogen, hvordan de andre bamsevenner trøster. De tilbyder deres legetøj, deres nusseklud, et plaster – men vigtigst af alt – de krammer og viser omsorgen kropsligt/fysisk og med varme og nærhed.

Teksten er meget enkel. Fotos meget enkle. Bogens udformning meget enkel. Dette for ikke at flytte fokus, gøre det lettere at følge med i handlingen for det lille barn."

Kendte situation i kendte omgivelser

Det er en rigtig fin idé, at billederne til bogen tages i de omgivelser, som børnene kender fra dagplejen eller vuggestuen, og handler om situationer fra børnenes hverdag.

Tak for inspirationen.

Børnehavebørn, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, udviser tydeligere empatisk adfærd end børn, der ikke arbejder med programmet.

Børn i institutioner, som har arbejdet med Fri for Mobberi, udtrykker i højere grad følelser, bidrager aktivt til positive relationer og udviser empati sammenlignet med børn i institutioner, hvor man ikke har arbejdet med programmet. Det viser et nyt studie foretaget af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet. Effekten er statistisk signifikant.

”I Fri for Mobberi arbejder vi systematisk med at skabe en tolerant, respektfuld og omsorgsfuld kultur blandt børnene, og det nye studie bekræfter, at det gør en signifikant forskel, når Fri for Mobberi er en del af hverdagen i børnehaven. Det smitter simpelthen positivt af på børnenes adfærd”, siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard.

Studiet har målt på effekten blandt børnehavebørn i 16 institutioner. Institutionerne blev delt i henholdsvis en indsats- og en kontrolgruppe. I indsatsgruppen fik institutionen materialer og undervisning i Fri for Mobberi og arbejdede med programmet i fem måneder. I kontrolgruppen arbejdede pædagogerne som normalt. I alt indgik 649 børn i studiet.
 

Relevant at måle på empati 

I begge grupper blev børnene vurderet både før og efter ved hjælp af et detaljeret spørgeskema, hvor barnets pædagog svarede på en række spørgsmål om trivsel og børnenes adfærd. Spørgeskemaet afdækker en række sociale egenskaber, der tilsammen siger noget om, hvordan barnet udviser empatisk adfærd, selvregulering og formår at samarbejde.

”Vi har i studiet set på blandt andet empati blandt børn, fordi vi ved fra forskningen, at børn ubevidst tilsidesætter deres empati for at overleve socialt i fællesskaber præget af meget mobning. Og omvendt gælder det, at børn, der føler sig trygge i de sociale sammenhænge, de er en del af, i højere grad viser omsorg og respekt for andre børn. Derfor er det relevant at måle på netop empati i børnefællesskaber”, siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Spørgsmål som ”Hvordan føles det, når man ikke må være med i en leg?” og ”Hvor kan man mærke det, når man bliver ked af det?” er en fast del af hverdagen i børnehaver, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi.

Med udgangspunkt i hverdagen snakker børn og pædagoger om følelser, kammeratskab og udfordringer i børnenes sociale liv. Målet er at gøre børnene trygge i fællesskabet, så de kan udvikle forståelse for egne og andres følelser og behov og for, hvordan man er en god kammerat. Og den målrettede indsats virker.
 

Forældre spiller en vigtig rolle

Studiet peger også på, at der er en sammenhæng mellem inddragelse af børnenes forældre i arbejdet med Fri for Mobberi og børnenes udbytte, ligesom effekten påvirkes af, hvor intenst institutionerne arbejder med programmet.

Siden lanceringen i 2007 er Fri for Mobberi løbende blevet evalueret. Men det er første gang, at Mary Fonden og Red Barnet undersøger de kvantitative effekter af det fælles antimobbeprogram i et studie med kontrolgruppe.

Hent hele undersøgelsen her.

Hovedtale I ved Steen Hildebrandt, professor i ledelse og organisationsteori

Vigtigheden af fællesskaber

Vi har brug for empatiske fællesskaber – både nu og i fremtiden – og nogen skal tage ansvaret for at skabe dem. Professor i ledelse og organisationsteori Steen Hildebrandt ser nærmere på, hvorfor empati er så vigtigt, og hvilke muligheder både ledelse og fagvoksne har for at understøtte udviklingen af dem i arbejdet med det vigtigste, vi har – børnene.

Steen Hildebrandt er ph.d., professor emeritus fra Århus Universitet og adjungeret professor CBS, Handelshøjskolen i København og Ålborg Universitet. Han er medlem af bestyrelser for erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, og forfatter til en række bøger og artikler om ledelse, organisation og samfundsforhold og desuden en meget benyttet foredragsholder om disse emner. Steen Hildebrandt er bl.a. medforfatter til bøgerne 'Empati – det, der holder verden sammen' og 'Børnene er det vigtigste – fremtiden, skolen og barnet'.

Hovedtale II ved Helle Rabøl Hansen, ph.d. og mobbeforsker

Antimobning - hvor langt er vi?

Hvordan forklarer vi som voksne et fænomen, der ikke kan forsvares? Hvordan rummer vi alle de ubehageligheder, der er involveret, når børn kæmper for deres sociale overlevelse? Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen ser tilbage på de sidste 20 år med et fællesskabssyn på mobning og giver os samtidig forståelse for, hvordan vi som fagvoksne i vores håndtering af mobning først og fremmest forbliver på barnets side.

Helle Rabøl Hansen er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1998 og har siden beskæftiget sig med mobning som fagområde. Først som juridisk fuldmægtig i Børnerådet og senere som sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår. I 2005 var hun medstifter af praksis netværket AMOK, AntiMObbeKonsulenterne. Helle fik tildelt ph.d.-graden i 2011 med afhandlingen: "Lærerliv og elevmobning" og har stået bag eller bidraget til flere bøger om mobning, herunder bl.a. 'Mobningens ABC: en fagbog om mobning' (2016), 'Parentesmetoden: tænkestrategier mod mobning' (2015) og 'Grundbog om mobning' (2005). 

Læs mere om resten af programmet og tilmeld dig.

Alle deltagere i konferencen 'Mobning anno 2017 - viden & værktøjer' deltager i to faglige oplæg.

Man kan vælge mellem følgende oplæg: 

Forebyggelse af mobning gennem styrkelse af den professionelle relationskompetence
Ved Louise Klinge, ph.d. og skolekonsulent

Hvorfor er relationer så vigtige i forebyggelsen af mobning? Hvordan agerer man ’relationskompetent’ i samspillet med børn? Og hvordan kan man arbejde med at udvikle sin relationskompetence? Få svaret på disse spørgsmål, når Louise Klinge med udgangspunkt i sin praksisnære forskning om professionel relationskompetence holder temaoplæg. Deltagerne vil gå hjem med viden og værktøjer, som de kan bruge i deres praksis til at fremme børnefællesskaber præget af glæde og engagement.

Forventninger, forståelser og fælles sag – forældresamarbejde omkring mobning
ved Nina Hein, ph.d. og adjunkt på DPU, Aarhus Universitet

Som forældre og fagprofessionelle kan vi let blive enige om, at ingen børn bør stå udenfor fællesskabet, og at ingen bør blive mobbet. Men når det sker, har forældre og professionelle alligevel ofte svært ved at indgå i et samarbejde, der hjælper de udsatte børn. Hvad er der spænder ben for samarbejdet, og hvad kan de professionelle gøre for at få en konstruktiv samarbejdsrelation til forældrene?

Små børns fællesskaber i dagtilbuddets rammer
ved Kit Stender Petersen, ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Absalon

Når børn danner relationer i dagtilbud, sker det ikke isoleret fra dagtilbuddets rammer og strukturer. Rammer og strukturer har også indflydelse på, hvordan relationer dannes, hvad der bliver betragtet som en god relation, og hvem der anses som en god kammerat. I dette oplæg fortæller Kit Stender Petersen, hvordan rammerne og strukturerne i et dagtilbud kan få indflydelse på børnenes relationer, og hvordan fagvoksne med enkle overvejelser kan være med til at støtte børnenes indbyrdes fællesskaber.

Metoder mod mobning – faldgruber og vigtige opmærksomhedspunkter
ved Stine Kaplan Jørgensen, ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Metropol

At skulle håndtere mobning er ikke simpelt, og nogle gange kan de metoder, vi benytter os af, virke mod hensigten. I Stine Kaplan Jørgensens temaoplæg lærer deltagerne, hvordan de opdager mobning i en børnegruppe. De bliver klogere på faldgruber ved brugen af gængse metoder mod mobning – herunder bl.a. gruppesamtaler – og på, hvad man skal være opmærksom på i sit fremadrettede arbejde med at forebygge og mindske mobning. Stine tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra sin egen forskning.

Digitale medier i børns fællesskaber
ved Stine Liv Johansen, lektor, ph.d. på Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet

De digitale medier har stor betydning i børns fællesskaber – også i de allermindstes. I sit oplæg vil Stine Liv Johansen fortælle, hvorfor og hvordan medier og leg hænger sammen, og hun vil forklare, hvorfor voksne er nødt til at sætte sig meget mere ind i mediernes muligheder og faldgruber – for fællesskabets skyld.

Læs mere om resten af programmet og tilmeld dig.

Det er ikke læsefærdigheder eller lange skoledage, der primært optager forældre til børn, der begynder i 0. klasse. Trivsel og kammeratskab fylder mest på listen over forældrenes bekymringer, og mange efterspørger hjælp til at forebygge og tackle mobning. Det viser en ny undersøgelse fra Mary Fonden og Red Barnet.

Når Emma og William på første skoledag møder op med ny skoletaske, spidsede blyanter og store forventninger, er det ikke de lange skoledage og fagligheden, der fylder mest for forældrene. De går mere op i, om børnene i klassen behandler hinanden godt, og at alle føler sig som en del af klassens fællesskab.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Mary Fonden og Red Barnet blandt 521 forældre til kommende skolebørn.

På spørgsmålet om, hvad der optager forældrene mest i forhold til deres barns skolestart, fylder mobning og børns trivsel mest i forældrenes top fem: Seks ud af 10 er optaget af, om børnene i klassen vil behandle hinanden godt, 43 procent om alle vil føle sig som en del af fællesskabet, og 41 procent er bekymret for, om deres barn vil opleve mobning. Cirka halvdelen synes også, at den faglige læring er vigtig, mens skolens fysiske rammer og længden på skoledagen ligger langt nede på listen over bekymringer.

– Trivsel optager forældrene mest, og det kan vi godt forstå. Selvom mobning topper på skolernes mellemtrin, ved vi, at de mønstre og måder at være sammen på, som skaber grobund for mobning, opstår allerede, når børnene er små. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind, hvis vi for alvor vil mobning til livs, siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Forældre vil gerne tage ansvar, men føler sig dårligt klædt på
Undersøgelsen viser samtidig, at forældrene føler, at de har et medansvar for, at mobning ikke opstår, og at de er parate til at gøre meget for at hjælpe med at skabe gode fællesskaber i deres barns klasse. Hele 89 procent svarer således, at de forventer at engagere sig i ’høj’ eller ’nogen grad’ i klassens sociale liv. Ifølge 87 procent er skolen og lærerne dog også ansvarlige for, at der ikke opstår mobning.

- Et godt børnefællesskab hjælper alle børn til at trives og er modstandsdygtigt over for mobning. Derfor er det en rigtig god investering – også for det enkelte barn – hvis både forældre, lærere og pædagoger bakker op om børnenes sammenhold og fællesskaber og samtidig støtter børnene i at sige fra, når de er vidner til udelukkelse og drilleri, siger Mary Fondens direktør Helle Østergaard.

Og netop dét efterspørger forældrene hjælp til. Undersøgelsen viser nemlig, at hver femte forælder kun ’i mindre grad’ føler sig klædt på til at tackle mobning, hvis det skulle opstå, og at otte ud af 10 efterlyser viden om og redskaber til, hvordan de kan være med til at forebygge og afhjælpe mobning i deres barns nye klasse.

Hent tallene bag undersøgelse på Mary Fondens hjemmeside.