”Godt begyndt er halvt fuldendt”.

Sådan siger vi i mange sammenhænge, og selvom vendingen er lidt slidt, så er den sand – også når det gælder samværet mellem mennesker.

De succeser, vi oplever i mødet med andre, har stor betydning for, hvordan vi møder mennesker på vores vej. Derfor skal vi have et særligt øje for begyndelser – og på en god start.
 

Begyndelser på mange niveauer

Den gode start er derfor også vigtig set med Fri for Mobberi-briller.

Vi har et naturligt stort fokus på den gode begyndelse, når børn – og deres forældre – åbner et nyt kapitel i livet, og begynder i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole.

Men der er også tale om en ny begyndelse for fællesskabet, når en ny elev eller ny kollega træder ind i en allerede etableret gruppe. Og så er der de mange tilbagevendende store og små begyndelser: mandag morgen efter en lang weekend, hvordan vi får begyndt på voksenstyrede aktiviteter i børnegruppen eller på skoleåret, sæsonen, frikvarteret eller timen.
 

Den gode start handler om ledelse

Fælles for alle gode begyndelser er, at de skaber tryghed – og sikrer, at børn (og voksne) hurtigt får en fornemmelse af, at de har en plads i fællesskabet. En god start danner også rammen for, hvad der forventes, så man nemt forstår, hvad der skal til for at lykkes.

Den gode start for børn handler derfor også meget om at skabe trygge rammer for børnegruppen: At den fagvoksne gør det helt tydeligt, at der ”er styr på det”, og at der er en struktur, og at det ikke er op til tilfældigheder, om barnet får en god start.
 

Arbejdet med ’den gode start’

I kan arbejde med at sikre ’den gode start’ ved at definere, hvornår der er vigtige begyndelser i jeres børnegruppe – og hvordan I kan være med til at gøre dem trygge og forudsigelige for både børn og voksne. Med større børn kan I også snakke med børnene om, hvad de synes en god start fx på dagen er.

Det kan fx være ved at arbejde med faste rutiner for, hvordan I tager imod nye børn, eller have en skabelon for opstart af nye aktiviteter i børnegruppen, der sikrer, at I tydeligt får defineret formål og roller.

Og husk, at det, der gælder for en god start for børn, også gælder for voksne.

Tag imod nye forældre og nye kolleger med samme omtanke, som I modtager nye børn. Mange af aktiviteterne til børn kan let omsættes til voksenhøjde.

Få flere gode ideer til jeres arbejde med den gode start i Fri for Mobberis nyhedsbrev.

Fri for Mobberi står højt på dagsorden i arbejdet med børnenes fællesskab i fritidsinstitutionen Kufferten ved Vibenshus Skole i København. Her lærer børnene bl.a. om tolerance, respekt, omsorg og mod, når de spiller Minecraft.
 

”Vi mødes ved Bamseven.” Pædagogmedhjælper Alexander Remfeldt kalder til samling. Det er tid til at blive enige om dagens mission i Vibenshusland, som børnene i fritidshjemmet Kufferten har døbt den virtuelle Minecraft-verden, de i fællesskab bygger på hver torsdag.

I dag er det Ester, Aleksander, Martynas og Abdul, der fører de fire figurer, som fritidshjemmet råder over, hen til en stor, pixeleret Bamseven.

Bamsevennen er samlingspunktet i Vibenhusland, og de fire værdier, den repræsenterer, er omdrejningspunktet i spillet, som Alexander og hans kolleger søsatte sidste efterår som led i det pædagogiske arbejde med børns fællesskaber i det virtuelle rum.

”Vi har fået øjnene op for, at Minecraft er et fantastisk spil til at arbejde pædagogisk med både digital dannelse og inkluderende fællesskaber,” forklarer Camilla Bille Riisgaard, der er teamleder i Kufferten.

En god ven i den virtuelle verden

Fire børn kan spille ad gangen – og undervejs forhandler, aftaler og hjælper de hinanden med at bygge i den fælles verden. Alexander er med til at hjælpe og guide, når der opstår uenigheder eller problemer. Aktuelt er de i gang med at bygge en underjordisk jernbane.

”Martynas sagde tidligere, at han havde brug for lys. Er der nogen, der vil være en god ven og komme med noget lys til Martynas,” spørger Alexander. Straks melder to af de andre, at det har de.

Lidt efter stopper Alexander spillet et øjeblik, fordi Martynas har været heldig og har fundet metal, og sammen taler de om, hvordan Martynas nu kan være en god ven ved at dele sit fund med de andre spillere, der også har brug for jern til jernbanebyggeriet.

”Når der opstår situationer, hvor børnene hjælper hinanden, så kan jeg godt finde på at sige, at det var ’omsorgsfuldt’ gjort. Der kan også ske det, at de vil det samme og kommer til at stå oveni hinanden, og så opstår der konflikter. Det bruger vi som anledning til at tale om, hvordan børnene kan udvise tolerance, respekt, omsorg og mod i konkrete situationer i det virtuelle fællesskab,” siger Alexander.

Og det har de gode erfaringer med. Fri for Mobberi-Minecraft er en populær aktivitet i fritidshjemmet, og de voksne føler, at børnene pædagogisk får meget ud af aktiviteten. Derfor kan de godt forsvare at afsætte en voksen i en hel time til blot fire børn:

”Vi oplever, at børnene får øje på hinanden på tværs af forskelle og har det sjovt samtidig med, at de øver sig i samarbejde og i – gennem et pædagogisk fokus på Fri for Mobberi-værdierne – at træffe gode valg på vegne af dem selv og fællesskabet,” forklarer Camilla Bille Riisgaard.

Om Minecraft

Minecraft er et populært computerspil blandt børn. Grafikken er meget simpel – alt er opbygget i firkanter – og konceptet er, at spilleren har en figur, som kan samle blokke af forskellige materialer. Blokkene kan være af blandt andet træ, sten, guld og sand. Spilleren kan flytte rundt på blokkene og lave nye blokke (crafte). Man kan fx grave miner, konstruere bygninger, bygge kunst og angribe hinanden.

Minecraft har ikke noget fast mål, men i stedet har man muligheden for at skabe sine egne mål i spillet – ligesom børnene skal lære sig at sætte egne mål i det virkelige liv – som kan være kreative, udforskende eller andre. Det giver en stor frihed at sætte sine egne mål, hvorfor Minecraft er velegnet som platform for pædagogiske eller skolerelaterede projekter, herunder fx matematik, samarbejde og IT-færdigheder.

Der findes flere måder at spille Minecraft på:

• Creative: Spilleren har ubegrænsede ressourcer, så han/hun skal ikke tænke på sult eller andre farer, men kan give fantasien frit spil til at konstruere finurlige bygninger eller kunstværker. I Vibenshusland spiller de i 'creative'.
• Survival: Her er udfordringen større end i Creative. For at kunne bygge noget eller grave en mine skal man først indsamle materialer. Specielle ressourcer kan kun indsamles med specialværktøj, som skal 'craftes'. I denne spiltilstand har spilleren en helbreds- og en sultbjælke, som viser, hvor tæt spilleren er på at dø.

Den fulde version af Minecraft koster omkring 180 kr.

Læs mere om, hvordan I med Fri for Mobberi kan styrke de 6-9-åriges digitale dannelse og fællesskab.

Børn skal have hjælp til at færdes på nettet og til at træffe gode valg på egne og fællesskabets vegne. Se oversigten over Fri for Mobberi-aktiviteter, der sætter fokus på det digitale.

Mange børn får tidligt adgang til smartphones, sociale medier og online computerspil, men kommunikation i den virtuelle verden kan være svær, når man er nybegynder. Derfor skal børn have hjælp til at færdes på nettet og til at træffe gode valg på egne og fællesskabets vegne.

Fri for Mobberi arbejder med at skabe en positiv kultur blandt børn og voksne med udgangspunkt i værdierne: Tolerance, respekt, omsorg og mod. De fire værdier er også udgangspunktet i en række aktiviteter, der sætter fokus på digital dannelse og fællesskab.

Vi har samlet en oversigt over Fri for Mobberi-aktiviteter, der arbejder med at styrke de 6-9-åriges digitale dannelse og fællesskaber:

Fri for Mobberi Universet:
 

• Liker er en sang, der handler om at være en god kammerat på nettet. Sangen er skrevet til Fri for Mobberi af hip hop-duoen HipSomHap, der laver rap-musik til børn. Den sætter fokus på den digitale mobning og lægger op til, at flere skal være ”likere” på de sociale medier frem for at være ”haters”. Find musikvideoen og den pædagogiske vejledning på Fri for Mobberi Universet, hvor I også kan hente beatet fra sangen og gode råd til børnene fra HipSomHap om, hvordan de kan skrive deres helt egen sang.
   
• Vi går digitalt er en ryste sammen-leg, hvor børnene lader sig opdele i forskellige grupper, alt efter nogle formulerede præferencer i den digitale verden, og hver gang, de deles op, laver de en sjov aktivitet i grupperne.
   
• Forbudt foto er en e-bog, som handler om, hvad der sker, når nogen tager og deler billeder, som gør andre kede af det.

Aktivitetshæftet i Fri for Mobberi-kufferten til de 6-9-årige:
 

• Formulér digitale aftaler for billeder og film, hvor børnene indgår i en dialog om, hvornår man må tage billeder af andre, og hvornår man må vise de billeder, man har taget, til andre. Dialogen formuleres til simple regler. Gå til beskrivelse af aktiviteten.
   
• De to tunger, hvor børnene ved at placere ord - og emojis - på to forskellige tunger taler om, hvordan ord eller symboler som emojis kan gøre os glade eller kede af det, så man skal tænke over, hvordan man taler eller skriver med hinanden. I denne aktivitet kan man også tale om, om der er forskel på, om det foregår i det fysiske rum eller digitalt.
   
• Dagens fotograf, hvor børnene på skift får lov at tage billeder af dagens aktiviteter, der skal fremlægges for de andre elever sidst på dagen som en slags dokumentation af dagen. Undervejs forholder børnene sig til deres digitale aftale for billeder og film, og overvejer, hvilke billeder, der er gode at tage, og hvilke der er gode at vise frem for de andre.
   
• Digt en sang, hvor børnene først opfordres til at tale om venskaber, kammeratskaber, at drille for sjov og for alvor på nettet, og derefter sammen sen sang, der berører det emne. Ligesom Liker-sangen. HipSomHap har lavet en video, hvor de giver gode råd til, hvordan man kan gribe det an. Find den på Fri for Mobberi Universet.
   

Samtaletavler i Fri for Mobberi-kufferten til de 6-9-årige:

I den nyeste version af Fri for Mobberi-kufferten (2018), kan I finde samtaletavler, der handler om god digital adfærd, herunder:
 

• Om deling af billeder (nr. 12), som handler om at tage billeder af hinanden.
   
• Må man sende fotos af andre? (nr. 13), der handler om, hvordan det føles, når nogen tager og deler billeder uden at få lov.
   
• Den gode rollemodel (nr. 20), der henvender sig særligt til forældre om deres rolle som forbilleder. Samtaletavlen kan også bruges til børn: Lad dem diskutere, hvordan de mener, forældre og andre voksne er gode rollemodeller.

Alle samtaletavlerne finder I også på Fri for Mobberi Universet.
 

Mange flere aktiviteter til 2. og 3. klasse

Der findes mange flere aktiviteter – også analoge - til de ældste indskolingsbørn i kufferten og på Fri for Mobberi Universet. Der er fx kommet nye massagehistorier og samtaletavler særligt rettet mod børn i 2.-3.-klasse.

Lad børnene være med til at formulere regler for håndtering og deling af billeder og film af klassekammerater.

Når børnene på forhånd har lavet en aftale, kan de - ved at henvise til aftalen - bedre selv håndtere en eventuel konflikt uden indblanding fra voksne.

Sådan gør I:

• Tal med børnene om, hvordan man håndterer billeder og film af klassekammerater, fx hvornår man må tage billeder af andre. Er der situationer, som er helt forbudte, og andre, hvor man kan få lov, hvis man spørger den, man gerne vil fotografere? Og hvordan er det med et billede, man har fået tilsendt? Hvornår må man dele det? Gør det en forskel, om personen, der er på billedet selv har sendt det, eller om man har fået det af en anden?
   
• Inddel børnene i mindre grupper. På baggrund af jeres snak formulerer grupperne forslag til tre-fire meget konkrete regler.
   
• Saml alle børnene, og lad grupperne fremlægge deres forslag.
   
• Skriv forslagene sammen til tre-fire regler, I kan blive enige om i fællesskab.

Bemærk, at reglerne skal være meget simple og meget konkrete, hvis de skal kunne bruges.

Et eksempel på en regel kan være: Tag aldrig billeder af andre i en situation, du ikke selv ville synes om at blive fotograferet i. Fx på toilettet, når du er ked af noget, når du falder.

Både børn og voksne kan bruge de digitale aftaler aktivt og henvise til dem løbende, så de ikke bliver glemt.

Del de digitale aftaler med forældrene, så de kan støtte op om dem.

Fri for Mobberi arbejder med at skabe en positiv kultur blandt børn og voksne med udgangspunkt i værdierne: Tolerance, respekt, omsorg og mod.

Omsorg er særlig vigtig i overgangene fx fra dagpleje/vuggestue til børnehave. I aktiviteten 'Små og store venner' hjælper større børn deres nye, mindre venner til rette gennem målrettet leg og aktiviteter på tværs af alder.

'Små og store venner' er oplagt i integrerede institutioner, hvor børnehavebørn kan være de store venner for de små venner i vuggestuen.
 

Sådan gør I:

Sæt børnene sammen to og to ud fra pædagogiske overvejelser og jeres viden om børnene.

Aftal forinden, hvilke lege eller aktiviteter de store og små venner kan lave sammen. Forbered både de store og små venner på, hvad der skal ske, og giv dem mulighed for at stille spørgsmål eller få hjælp af jer.

Det kan være en god ide at gøre noget særligt, når børnene skal have afsløret, hvem de er sat sammen med. Laminér fx billeder af de store venner, og sæt på de små venners garderobeplads med navn på.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de store børn ikke oplever et for stort et ansvar eller kommer til at agere som små voksne. Målet er, at begge børn vokser af aktiviteten, som først og fremmest skal være positiv og hyggelig.

Vi anbefaler, at I afgrænser ’Store og små venner’-aktiviteterne  til bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Det kan være overvældende for de store, hvis de hele tiden skal tænke på deres små venner.

Overvej løbende, hvordan børnene fungerer sammen, og om nogle matches skal ændres.

Idéer til andre fællesskabende aktiviteter på tværs af dagpleje/vuggestue og børnehave:

 

• Hold maddage eller lege-dage, hvor de store og små er sammen på tværs af institutionen.
• Arbejd med et rytmik- eller massageforløb med makkerparrene.
   

Variation:

Aktiviteten kan også bruges, når der starter et nyt barn i vuggestuen eller i dagplejen.

Det nye barn sættes sammen med et andet barn, der - sammen med de voksne - udgør den første trygge base.

Frem for at vælge ”en stor ven” til barnet, kan I vælge at sætte barnet sammen med én på samme alder/samme udviklingstrin, så det potentielt kan udvikle sig til et venskab.

I kan vælge at lade alle børnene indgå i makkerskaber to og to i den periode, hvor det nye barn skal køres ind, for på den måde at skabe mindre fokus på det med at være ”den nye”, der har brug for særlig hjælp.

Bedre venner

I aktivitetshæftet 'Bedre Venner' i Fri for Mobberi-kufferten til de 6-9-årige kan du læse om, hvordan I kan arbejde med små og store venner i skole og SFO.

Fri for Mobberi skaber tryghed og kan være et godt redskab til at hjælpe børn nænsomt gennem de første, store overgange i livet. Læs mere om hvordan.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov og Lene Lykkegaard, Fri for Mobberi

Vi kender det fra os selv – når vi skal begynde på et nyt job eller til en fest, hvor vi ikke kender så mange. Det er spændende, men det gør os også usikre og kræver energi. Det er på samme måde udfordrende og sårbart for små børn, når de rykker fra vuggestue eller dagpleje til børnehave eller fra børnehaven ind i skolelivet.

Fri for Mobberi arbejder med at styrke børns sociale trivsel fra de er nul til ni år – og kan derfor også bruges til at hjælpe børn nænsomt gennem de første, store overgange i deres liv – og det vil vi gerne fortælle jer noget mere om.
 

Bamseven giver tryghed

Forberedelse og genkendelighed er vigtigt for, at børn får mod på alt det nye og hurtigt falder til.

Jo mere I kan løfte sløret for alt det, som børn (og deres forældre) bruger meget energi på at tænke over – fx ”hvor er toilettet?”, “hvor skal min jakke hænge?” og “hvordan finder mit barn fra A til B?” osv. – des mere energi kan de bruge på det allervigtigste: At få kammerater og blive en del af fællesskabet det nye sted.

En anden måde at sikre genkendelighed på er at sørge for, at nogle kendte elementer flytter med børnene, og der ved vi af erfaring, at Fri for Mobberis Bamseven ofte spiller en central rolle.

Bamseven er tænkt som en omsorgsfuld hjælper, der minder børnene om Fri for Mobberis fire værdier; tolerance, respekt, omsorg og mod. Men Bamseven er også alle børns helt egen ven, og mange børn knytter sig helt fra vuggestuealderen tæt til den lille, lilla bamse, som derfor også bliver en tryg ven at følges med på rejsen fra dagpleje eller vuggestue til børnehaven og videre i skole.
 

Lettere at afkode sociale spilleregler

Fri for Mobberis værdier, massage, børnemøder og aktiviteter bidrager på samme måde til genkendelighed: Det er trygt for børnene at møde aktiviteter, de før har deltaget i, og når de oplever at have styr på de centrale, sociale spilleregler, som fx hvordan man er en god kammerat, hvad man skal gøre, når nogen driller, og hvornår det er drilleri for sjov – og for alvor.

Vi hører ofte børnehaveklasselærere sige, at de tydeligt kan mærke, om de nye børn har arbejdet med Fri for Mobberi eller ej – både i børnenes opførsel og evne til at sætte ord på, hvordan de har det og oplever ting i fællesskabet.
 

Styrken ved et kommunalt fokus

Fri for Mobberi bliver i kommuner, hvor Fri for Mobberis værdier og praksis er udbredt til alle institutioner og skoler, netop anvendt som brobygningsværktøj.

Fri for Mobberi bliver den røde – eller måske lilla – tråd i skiftet til et nyt sted. De møder børn, de ikke kender, men de kender alle Bamseven og kan bruge den, som et fælles grundlag for lege og samtaler. De møder voksne, de ikke kender, men de taler ’samme sprog’, og konfliktløsningen er også genkendelig.

Som denne leder af en indskoling påpeger:
”Fri For Mobberi er en måde at konkretisere samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler på. Vi ved jo, at børn, der trives godt, lærer bedre, og jeg ser Fri for Mobberi som et værktøj til at styrke overgangen mellem daginstitution og skole.” (Kilde: Evaluering af Fri for Mobberi, Oxford Research).

Heldigvis er det også stort, sjovt og udviklende at prøve nyt – både vi voksne og børnene vokser af det.

God fornøjelse med alt det nye!

Skolepædagog Lotte Grønhøj, lærer og AKT-vejleder Sisse Gertsen og indskolingsleder Kristian Kafka på Bavnebakkeskolen i Støvring har sendt et bidrag ind til konkurrencen om at vinde et oplæg til forældre.

De fortæller om deres arbejde med Fri for Mobberi:

"Vi har arbejdet med Fri for Mobberi i tre år på Bavnebakkeskolen i Støvring. Vi har en velfungerende indskoling, hvor lærere og pædagoger er dygtige til at arbejde sammen, hvilket har været en stor fordel, når vi arbejder med Fri For Mobberi.
 

Fri for Mobberi fra 0.-9. klasse

Næsten alle pædagoger har været på grundkursus, og selvom det derfor er pædagogerne, der går foran i at instruere eleverne i Fri for Mobberi, så tilstræber vi, at det bliver et samarbejde mellem lærer og pædagog.

Alle klasser fra 0.-9. årgang har arbejdet med Fri for Mobberi enten med materialet i kufferten, Bamseven og materialet på Universet. På mellemtrinnet og i overbygningen har vi arbejdet med de fire værdiord, venskabsmakkere, digital dannelse og en undervisning i det nye mobbesyn. Vi har deltaget i afdelingsmøder, hvor det nye mobbesyn er foldet ud for vores kolleger.
 

Overgangsredskab og god indgang til nye borgere

Vi har også et samarbejde med børnehaverne, og vi bruger Fri for Mobberi i overgangen mellem børnehave og skole, sådan at børnene allerede fra helt små har gode erfaringer med det gode fællesskab og gode vaner og mønstre.

Vi har en skole, hvor mere eller mindre de fleste elever fra stor til lille forholder sig til de fire værdiord i forhold til deres klassers trivsel. Ligeledes gør de voksne.

Støvring er en by der er i en rivende udvikling med mange nye tilflyttere og et voksende elevtal. Vores elevtal vil stige i fremtiden, og vi vil meget gerne have de nye forældre til de kommende skolebørn til at bakke op om deres børns trivsel og i forebyggelsen af mobning.

Vores mål i den kommende tid er at gøre forældrene mere vidende og deltagende i arbejdet med “Fri for Mobberi”. Vi er allerede i gang, men vi vil satse på mere forældreinddragelse i fremtiden. Derfor vil vi være glade for at vinde et oplæg til forældrene.
 

Bamseven i makkerskab med AKT-vejlederen

Bavnebakkeskolen har haft besøg af Bamseven to gange. Forud for besøgene har vi nøje overvejet indhold og form. Først talte vi om at klæde en ansat ud som Kronprinsesse Mary og lave en event med “vinkeri” og Bamsekram. Men vi ville gerne noget mere. Kunne man forestille sig, at besøget af Bamseven ikke bare var en event, men at vi samtidig kunne lære vores elever noget, gøre dem aktive og få deres sanser aktiveret? Vi er klar over, at Bamseven ikke taler med ord, men måske var der alligevel noget, som Bamseven kunne sige og komme i dialog med eleverne om?

Derfor har vi lavet et fast makkerpar med AKT-vejlederen og Bamseven. AKT-vejlederen kan tale og på den måde oversætte Bamsevens budskaber til børnene og ikke mindst i samarbejde med børnene.

Vores mål er at styrke vores elevers evner til mentalisering. Vi ved jo, når vi arbejder med børn og unge, at mentaliseringsevnen også skal trænes, og vi voksne har et ansvar for at forholde os til, hvorledes vi træner den for at få elever, der styrkes socialt og menneskeligt. For at forebygge, at der opstår onde mønstre med mobning og udelukkelse.
 

Styrker børns mentaliseringsevne gennem skuespil

Vi mener, at man kan styrke mentaliseringsevnen bl.a. ved hjælp af et skuespil mellem AKT-vejlederen og Bamseven med børnene som aktivt publikum.

Vores mål med de tre skuespil, vi har udarbejdet, er, at børnene oplever, at selv Bamseven og den voksne kan misforstå hinanden, glemme at lytte og faktisk også gå op ad konflikttrappen sammen!

Vi vil gerne vise børnene, at det er ok at “jokke lidt i spinaten” relationelt, fordi det er menneskeligt at tage fejl af hinandens intentioner. Det er sådan, det er at være sammen med andre, at “kontakten” brydes, og afstemningen bliver lidt forkert. Vi vil gerne vise børnene, at den gode nyhed er, at vi kan gøre det godt igen – få den gode kontakt og relation genetableret og dermed sikre et godt og trygt sted at være for alle.

Dette viser vi i skuespillene, hvor specielt den voksne træder lidt ved siden af. Men heldigvis har hun evnen til at være nysgerrig på – sammen med børnene og Bamseven – hvad det egentlig var, der skete mellem hende og Bamseven.

Vi vil gerne vise børnene, at man når langt med nysgerrighed og viljen til at lære af de erfaringer, som vi gør os – og ved at lytte til hinanden. På den måde kan vi bryde dårlige mønstre, og vi kan også træne vores indskolingselevers evner til selvregulering og hjælpe dem til at blive mere robuste socialt og relationelt.

Vores mål er også at være tydelige over for børnene om, at det ikke handler om at placere skyld, men via nysgerrighed og “detektivarbejde” i stedet være mere fokuseret på ansvar og fremtiden.
 

Bamseven lærer børnene om værdierne

Vi har planlagt det sådan, at Bamseven kommer med noget konkret til børnene hver gang, den kommer på besøg. I de to år, vi har haft besøg af Bamseven, har det været skilte med ord.

De tre manuskripter som vi sender til jer som vores konkurrence-bidrag er tre skuespil, der netop handler om, at Bamseven kommer med ordene; respekt, tolerance, mod, omsorg og klassekammerat. Gennem skuespillene viser vi de fire værdiord i vores ageren og samspil.

Det er en hjertelig oplevelse at få lov til som voksen enten at være inde i Bamseven og følges med Bamseven på skolen. Når arbejdsdagen er slut, så er vi trætte, men det er en god træthed, fordi vi har kunne mærke børnenes engagement og glæde ved at møde Bamseven. Vi kan mærke, at det gør en forskel for børnene, og det giver klasserne noget at arbejde videre med i løbet af skoleåret. Som fx. “Kan I huske, da Bamseven sagde den var lilla, og den blev ked af det?”

Vi oplever, at børnene kan huske det hele længe efter, og på den måde bidrager besøget af Bamseven til en læring, der ikke bare er fortalt, men også oplevet, sanset og ikke mindst følt.

Manuskripterne er udarbejdet af Lotte Grønhøj som er skolepædagog og Sisse Gertsen, som er lærer og AKT-vejleder. Det er også os, der spiller rollerne. Det er dog “tys-tys”, at det er Lotte, der har været inde i Bamseven. Selv hendes egne to døtre, der er elever i indskolingen, ved det ikke. Da vi gik rundt kom spørgsmålet altid: “Hvem er inde i Bamseven? Er det ikke...? ” Hver gang blev der svaret; ”Jamen, det er jo Bamseven...” Svaret blev givet med et glimt i øjnene efterfulgt af et kram fra Bamseven.

Når I læser artiklen fra Nordjyske, som besøgte os, mens Bamseven var på besøg, så vil I kunne læse, at der gengives noget mere eller lidt andet, end der står i manuskripterne. Det er selvfølgelig, fordi vi improviserer og lader os inspirere af de børn, vi står overfor. Fx havde nogle klasser en “pyt-knap” hængende i lokalet, og den inddrog vi. Eller hvis vi kunne se, at de havde arbejdet med andre ting som fx. girafsprog/ulvesprog. Det har været godt at have et grundskelet og en struktur, før vi gik ind til klasserne. Journalisten skriver også “han” om Bamseven, selvom vi hele tiden sagde “den”. Mon ikke Bamseven kan sige “pyt” til det?

Hent Bavnebakkeskolens tre skuespil.
 

Børnene spejler sig i Bamseven

I november 2018 blev vi inviteret til at besøge de 3 børnehaver, som vi samarbejder med. Vi tilpassede derfor vores skuespil til at ramme børnehavebørn.

Vi besøgte fx en stue med de yngste børn, og vi har et indtryk af, at Bamsevens ordløshed ramte dem, og de var med hele vejen. Fordi de kunne spejle sig i Bamseven og på den måde forstå det budskab, der ligger i at få besøg af Bamseven.

Den voksnes ord (replikker) var begrænset. Det var en meget inspirerende oplevelse for os at deltage i, fordi vi nåede hinanden uden mange ord, og børnene lærte noget om at være en del af et fællesskab samlet omkring Bamseven.

Vi håber, I kan lide vores manuskripter. Vi laver gerne flere.

Venlig hilsen

Lotte Grønhøj, Sisse Gertsen og indskolingsleder Kristian Kafka”
 

Mange tak for det fine bidrag til Fri for Mobberis konkurrence.

Fakta:

Bavnebakkeskolen havde i november 2018 havde besøg af Bamseven, og fik i den anledning også besøg af Nordjyske, der på fineste måde dækkede Bamsevens besøg. Som forberedelse til at kontakte avisen brugte skolen Fri for Mobberis pressemateriale.

”Vi oplevede, at vi via artiklen i Nordjyske fik budskabet ud og hermed kan skabe en skole, hvor eleverne kan blive faglig dygtige og være trygge.”

Der er 665 elever og 81 ansatte på Bavnebakkeskolen.

Set med et barns øjne er alle voksne et forbillede, og derfor spiller forældre ikke kun en vigtig rolle for deres eget barn, men for alle børn i fællesskabet. Det skal vi hjælpe dem med at blive opmærksomme på.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard, Fri for Mobberi

Kender du det, at du pludseligt hører noget, du har sagt, komme ud af munden på et af børnene på stuen eller i klassen? Eller at du oplever et barn kopiere sin fars handlinger?

Det sker ret tit, og det er ikke så mærkeligt, for børn er på en vigtig mission. De vil gerne lykkes, og derfor spejler de sig i deres omgivelser – især i os voksne – i forståelsen af, at ”hvis andre gør sådan, så er det sådan man opfører sig”.

Voksne er vigtige rollemodeller for børn, og måden, vi er på sammen med dem på, betyder lige så meget – hvis ikke mere – for deres handlinger, som hvad vi taler med dem om.

Det gælder fagpersoner og naturligvis børnenes egne forældre, men det gælder faktisk også de andre børns forældre.
 

Ikke anonyme i deres børns fællesskab

I dagtilbuddets eller skolens rammer er forældre mere sammen med hinandens børn, end de måske lige tænker over.

Hvis et forældrepar bruger 10-15 minutter på at aflevere om morgenen og det samme ved afhentning, tilbringer de 2-2½ time om ugen i børnehaven. I en institution med fx 70 børn, betyder det, at der er forældre til stede op mod 175 timer om ugen. Det er alligevel noget.

Og selvom de har travlt med deres eget barn – og med at lede efter vanter, huske madpakken eller orientere sig i dagens aktiviteter – så er de ikke anonyme for de andre børn omkring dem og i børnenes indbyrdes fællesskab.

Det skal vi minde forældrene om, for med selv en lille indsats kan de gøre en stor forskel for at skabe og understøtte de trygge rammer, der er forudsætningen for et positivt børnefællesskab. Ikke kun for deres egne børn, men for ALLE børn.
 

Det begynder med et ’hej’

Det behøver ikke være svært. Et godt sted at begynde kunne fx være med et ’hej’.

Hvis Alfreds far husker at hilse på Ida – også på de travle morgenener, lige før lukketid eller selvom Ida går i parallelklassen – så anerkender han Ida og viser både hende, Alfred og alle de andre børn, hun er en vigtig del af fællesskabet. Det er en lille ting, men det betyder meget for stemningen og følelsen af, at her er rart at være. Især når Alfred ugen efter også begynder at sige hej til Ida.

Men hvordan kan man konkret arbejde med at inddrage? Skal det være gennem forældreudvalg, bestyrelsesarbejde, arbejdsweekender, kagebagning eller ambitiøse fællesarrangementer og fester?

Ikke nødvendigvis.

Faktisk er det bedre at planlægge færre og mere simple arrangementer, som ikke kræver, at forældrene skal bruge en masse arbejdstid eller af deres sparsomme fritid. Sætter I barren lavt mht. hvilke ressourcer (i form af fx tid, penge og kager) I forventer, at forældrene bidrager med, så er I med til at sikre, at alle kan være med.
 

Du sætter rammen – og også for forældrenes bidrag til fællesskabet

Det vigtigste er, at det ikke er ’overskuds-mor’ eller ’travle-far’, der lægger niveauet, men – ganske som når I arbejder med børnene – jer som fagpersoner, der tager ansvaret for at sætte rammerne på en måde, hvor alle kan være med.

For selvom børn tilbringer det meste af deres dag i dagtilbuddet eller i skolen, så er forældre på mange måder på udebane og kan blive usikre på, hvad og hvor meget de kan gøre – og i den usikkerhed gør de måske enten for meget eller slet ingen ting.

At sige ’hej’ kan alle være med på, hvis de forstår, hvorfor det er en værdi, I lægger vægt på hos jer, og at det er vigtigt – af hensyn til børnene.

Børnene skelner ikke mellem forældre og fagpersoner i forhold til, hvem de betragter som rollemodeller. For børnene er det også helt lige meget, hvor mange hjemmebagte boller, deres far bidrager med.

For dem er det vigtigste, at forældrene er der. At de møder op. Og ser dem og det fællesskab, de er en del af.

Hvordan I kan arbejde med det, kan I finde mere viden om og tip til i Fri for Mobberi-materialerne og i Fri for Mobberis seneste nyhedsbrev.

Rigtig god fornøjelse!

FAKTA: Fri for Mobberi virker bedre, når forældre inddrages

Vi ved, at det har en effekt på børn, når vi inddrager forældrene i arbejdet med Fri for Mobberi. Sidste år gennemførte konsulentvirksomheden Rambøll et effektstudie af Fri for Mobberi [link]. Studiet viste, at det styrker børns empatiske adfærd, når børnehaver arbejder systematisk med Fri for Mobberi, og effekten så ud til at være størst i institutioner, der i højest grad inddrog forældrene*.

*Fx gennem Fri for Mobberis materialer og aktiviteter til forældre, herunder fx dilemmakort, forældretip, samtaletavler og informationsbrev.

Sociolog Maria Ørskov Akselvoll har forsket i forældresamarbejde set fra forældrenes side. Hendes undersøgelser viser, at samarbejdet ikke altid er af det gode – for alle. Her fortæller hun om nogle af forældresamarbejdets vigtigste faldgruber, og hvad du kan gøre for at undgå at falde i dem.
 

Hvad viser din forskning om forældresamarbejde?

Min forskning viser noget, som de fleste lærere, pædagoger og forældre nok godt ved i forvejen, nemlig at det er meget forskelligt i en forældregruppe, hvor aktivt forældre involverer sig i klassens sociale liv. Man hører ofte, at det er ’Tordenskjolds soldater’, og sådan var det også på de skoler, jeg undersøgte.

Men min forskning viser også noget, som de fleste måske ikke er så opmærksomme på: At forældre har forskellige forudsætninger for at engagere sig i trivsel, dvs. være aktive i festudvalg, deltage i sociale sammenkomster og hytteture, arrangere legegrupper osv. At det med andre ord ikke handler så meget om vilje, som det handler om hverdagsliv og social baggrund.

Det var typisk forældre med videregående uddannelser og gode indkomster, der var mest aktive i skolen. Det var dem, som var mest aktive på Forældreintra og bedst til at afkode og sortere i den digitale (og skriftlige) informationsstrøm fra skolen. Det var også dem, som talte mest ved forældremøder og skole-hjem-samtaler, og det var dem, som sad i trivselsudvalg og stod for at organisere og udføre klassens sociale arrangementer. Kort sagt, så var det de veluddannede middelklassefamilier, der levede op til skolens krav og forventninger om deltagelse.

Det fortæller os, at modsat vores intentioner om lige muligheder for deltagelse i skole-hjem-samarbejdet, så spiller ressourcer altså en rolle for, hvordan forældre kan indgå i samarbejdet og dermed også, hvor aktivt de kan støtte deres barn. Og jo mere forældre forventes at engagere sig, jo vigtigere er det, at vi er opmærksomme på, at samarbejdet også stiller krav til forældrenes ressourcer.

Selv om det er i skolen, jeg har studeret forældresamarbejdet, så mener jeg, at mine fund er lige så relevante i dagtilbud. Forældre involveres i mange tilfælde på de samme måder ift. trivsel, og det vil være nogle af de samme mekanismer, der gør sig gældende.

Hvorfor er det svært for nogle forældre at indgå i samarbejde?

Der er to ting i det.

Det ene er, at involvering i trivselsarrangementer helt konkret kræver tid, som jo ofte er den ressource, som de fleste børnefamilier i forvejen ikke har nok af. Der skal med andre ord findes plads til samarbejdet i familiens hverdagsliv, og det ser forældre ud til at have meget forskellige muligheder for. Skal du fx holde legegruppe, er du måske nødt til at gå tidligere fra arbejde for at være vært. Hvis du har flere børn, skal afhentningen af dem måske koordineres. Måske skal legegruppen blive og spise, så du skal forberede mad, mens du holder et vågent øje med, om legen kører, som den skal. Det kræver derfor også en form for hverdagsoverskud, vi sjældent taler højt om – altså at man som børnefamilie har det mentale overskud og energien til at engagere sig. Eller at det rent praktisk kan lade sig gøre – det kan også handle om, hvorvidt man har plads nok eller er en eller to forældre i hjemmet.

Det andet er, at de gængse former for trivselsarrangementer, som vi ser mange steder – fællesspisning, forældrefester, hytteture eller legegrupper – kræver at forældre skal indgå i et socialt fællesskab med de andre familier i en klasse. Det er ikke alle forældre, der er komfortable med de former, og med at skulle omgås de andre forældre socialt. Det opleves af flere som en arena, hvor der er et pres til fremstå ’overskudsagtig’. Igen er det meget forskelligt, hvordan det opleves af forældre; nogle synes det er okay og hyggeligt at lære de andre at kende, andre finder det grænseoverskridende og noget de udelukkende gør, for at deres barn ikke skal komme udenfor fællesskabet.

På de skoler, jeg undersøgte, var det typisk de mest aktive forældre som også godt kunne lide at deltage i det sociale. Og fordi det netop var disse forældre, som sad i trivselsudvalgene, så kom arrangementerne til at afspejle netop denne gruppes egne forudsætninger og ønsker. Og det er netop det med ’Tordenskjolds soldater’: Når skolen – som den gør de fleste steder i dag – giver trivselsstafetten videre til forældrene, så bliver det let en særlig gruppe, som ’griber bolden’, og som måske får sat barren for deltagelse lidt for højt for resten af forældregruppen. På den måske kan forældresamarbejdet også resultere i en lukket klub og komme til at ekskludere – og det er der jo ikke meget fælles trivsel i.

Som en mor i min undersøgelse sagde: ”Det gælder om at finde en fællesnævner for arrangementerne”.
 

Hvad kan man som fagperson gøre?

Fagpersoner skal være opmærksomme på, hvordan samarbejdet og forventningerne ser ud fra forældrenes perspektiv. Prøv at sætte jer i forældrenes sted og forestil jer, hvordan forskellige initiativer mon opleves af forskellige forældre i de hektiske hverdagsliv, de nu engang skal passes ind i. Hvordan opfordringer til sociale aktiviteter opleves af forældrene, og om det er realistiske forventninger eller forventninger, som tager udgangspunkt i en særlig familie- eller forældretype?

Man kan bruge det, vi i sociologien kalder den ’sociologiske fantasi’, som er evnen til at forestille sig, hvordan samspillet mellem institutionen og familien egentlig udspiller sig – dvs. at være opmærksomme på hvordan forældres ressourcer har betydning for deres muligheder for at indgå i samarbejdet.

Mere dialog med forældrene, om hvad de har af ønsker til samarbejdet, kan også være gavnligt – men man skal i den sammenhæng huske også at gøre plads til kritik. I mit studie var det nemlig tydeligt, at kritik af samarbejdet er svært at fremføre i skolens rum. Ingen forældre havde lyst til at blive opfattet som besværlige, asociale eller imod fællesskabet, og i mange tilfælde ville de hellere tie stille end at give deres mening til kende. Det er en af årsagerne til, at en koncept som legegrupper bliver vedtaget i en forældregruppe, for så at glide stille og roligt ud i sandet, når de ikke bliver holdt. Det kan man som fagperson godt være den, der siger højt, når der på forældremøder tales om samarbejde og involvering i det sociale. I forhold til forældremøder, er mine råd: Gør det legalt at tænke ud af boksen, at komme med kritik eller sige ’nej’ og hjælp alle stemmer til at blive hørt – måske ved at I selv spiller ’djævelens advokat’ til forældremøderne.
 

Sådan skaber du bedre plads til alle – 3 gode råd til, hvordan du inkluderer forældre
 

• Brug digital kommunikation med omtanke og måske efter devicen ’lidt, men godt’. Store mængder af skriftlig information er kompetencekrævende at navigere i og kobler nogle forældre af samarbejdet.
• Sæt rammerne for forældrenes involvering i trivsel, så flest mulig forældre kan være med. De fleste forældre vil gerne komme til nogle få arrangementer, og helst hvis arrangementerne har børnene i centrum, ikke forældrene.
• Hav blik for, om det sociale liv uden for klasseværelset er en ’lukket klub’, og om du som fagperson kan skrue på nogle knapper, der gør det mere inkluderende. Pejlemærker kan være, at arrangementer ikke må kræve oceaner af tid, gribe ind i almindelig arbejdstid, forudsætte to forældre i hjemmet, eller koste penge.
   

Om Maria Ørskov Akselvoll

Maria er sociolog og har skrevet ph.d.-afhandling om forældreperspektivet og betydningen af klasseforskelle i skole-hjem-samarbejdet. I sin forskning viser Maria, hvordan skolens krav om forældreinvolvering i læring og trivsel i stigende grad forudsætter ressourcer, og hvordan de krav giver forskellige forældre forskellige muligheder og begrænsninger for at hjælpe deres barn til at klare sig godt i skolen. Læs mere om Maria, og hent hendes afhandling.

Ny e-bog til de ældste og masser af nye samtaletavler og massagehistorier. Læs mere om alt det nye på Fri for Mobberi Universet.

Det første, du møder, i et nye Univers er en ny login-side. Her finder du fem solsystemer, hvor der tidligere kun var tre.

De fire solsystemer indeholder fællesskabende indhold til børnene, mens det femte er materialer målrettet de voksne.

Gå til det nye Fri for Mobberi Univers eller læs mere om de fem solsystemer herunder:

Dialog

På dialog-planeterne finder du Fri for Mobberis samtaletavler.

Tavlerne illustrerer konkrete situationer og kan bruges til at skabe dialog mellem børnene om sociale situationer.

Der findes i alt 38 samtaletavler til børnene inden for fem temaer:

• Viden om mobning
• Når nogen driller
• Når nogen holdes udenfor
• Når nogen hjælper
• Det digitale
   

Ned i tempo

På Ned i tempo-planeterne finder du Fri for Mobberis massagehistorier og indrestyrketræning.

Vi har øget antallet af massagehistorier fra seks til 16, og historierne er blevet inddelt i 'Massage 1' og 'Massage 2'.Begynd med 'Massage 1' og gå videre til 'Massage 2', når børnene er parate.

Fri for Mobberis massage er små historier med tilhørende fagter. Børnene sidder to og to sammen og skiftes til at lave fagter på hinandens rygge, mens historien bliver fortalt i lyd og billeder. Den indre styrketræning indeholder små afslapningsøvelser til børnene.

 

Lyt & læs

På Lyt & Læse-planeterne finder du seks bøger om venskaber og fællesskab.

Alle bøgerne fungerer som både lydbøger og e-bøger, så I kan vælge, om I vil lytte, læse eller begge dele. Bøgerne har fine illustrationer til, og de kan læses som de er, eller indgå i et børnemøde, hvor de lægger op til dialog om fællesskaber.

De 6 bøger er:

• Hemmelige venner
• Forbudt foto (NYHED - særlig velegnet til de ældste i indskolingen)
• Slagsmål
• Ny i klassen
• Hvem vil lege med Gustav
• Uvenner
   

Op i tempo

Her finder du både Fri for Mobberis ryste sammen-lege og musik.

Ryste sammen-legene giver mulighed for at ryste klassen sammen med forskellige aktiviteter. Musikken kommer med aktiviteter, som du kan lave med børnene.
 

Til de voksne

Her finder du samtaletavler til brug på personalemøder eller forældremøder. Det er også her, du kan hente det nye faghæfte, og hvor du kan se videoklip om bl.a. Fri for Mobberis mobbesyn og forældres rolle.