Træn børne-demokratiet ved at involvere børnene i navngivning af deres nye gruppe.

Når I involverer børnene i navngivningen af deres nye gruppe, opfylder I to centrale psykologiske behov – behovet for selvbestemmelse og behovet for samhørighed. Altså, behovet for at være betydningsfuld og tilhøre et fællesskab. Og at I tager børnenes perspektiv alvorligt.

Sådan gør I:
 

• Alle børn finder nogle ting, de mener, kunne være et godt navn til gruppen. Enten går I en tur og finder ting, og ellers finder de det på legepladsen/i skolegården. Det kan være fx: mælkebøtter, påskeliljer, sneglehuse, regnorme, tissemyrer, biller, småpinde, sten, blade, nåle fra et nåletræ, grankogler mv. 
• Hver gruppe lægger deres ting på et tæppe, så alle kan se dem.
• Alle børn fortæller, hvad de har lagt på tæppet. De kan have lagt flere ting på, og det er helt i orden. Vær opmærksom på, at de levende ting måske ikke bliver liggende. Hav gerne lidt papir til rådighed, så børn eller voksne kan tegne tingen, så I kan huske den i afstemningen, hvis den skulle vandre væk.
• Nu skal udvælgelsen i gang, og alle børn må stemme på én ting. Det gør de ved at lægge en dims – fx en farvet perle ved den ting, de stemmer på. I fjerner de ting, der var færrest stemmer på. Så lander I måske på 10 ting, og gentager processen med én stemme til hvert barn. I gentager processen, til der er to ting tilbage i finalen, hvoraf den ene vælges.

 Det kan være en udfordring at gå med børnedemokratiet, hvis børnene fx vælger navnet ”død regnorm”, men her er en oplagt mulighed for at vise børnene, at deres stemmer og perspektiv er vigtige. 

Tip:

 En demokratisk proces er jo aldrig helt fri. Børnene lader sig påvirke af, hvad de andre børn stemmer på. Hvis I har lyst, kan I vælge at lave en hemmelig afstemning, så børnene ikke ser, hvem der har stemt på hvad.

En god og sjov aktivitet til at øve sig i at ”bestemme” over andre børn - og i at lade sig ”bestemme” over.

I denne aktivitet prøver børnene på skift at instruere de andre børn, hvordan de skal bevæge sig for at komme ud på den øde ø. Den træner børnenes fantasi, når de skal finde på sjove steder, øen kan være, og på forskellige måder at bevæge sig.

For nogle børn er det træning i at ”bestemme” over andre børn, og for andre er det træning i at lade sig ”bestemme” over af forskellige børn.
 

Sådan gør I:
 

• Afmærk et skib med plads til alle børnene – enten med kridt eller et reb. Afmærk også den øde ø et lille stykke derfra.
• Børnene (B) står på skibet. Du giver et barn (A) besked på at stille sig på øen.
• A skal nu fortælle de andre, hvor det er, og hvordan de skal sejle derhen.
• Eksempel: B (I kor): Hvor er du henne? A: Jeg er i Australien. B (i kor): Hvordan kommer vi hen til dig? A: I skal hoppe som kænguruer.
• Alle børn følger instruktionen for at komme over til øen. Herefter ”svømmer” de i samlet flok tilbage til skibet, og du vælger et nyt barn til at svømme over på øen.
   

Tip:

Børnene må gerne bruge deres fantasi til at finde på gode steder til øen. Det kan være ”småkageland”, og alle børnene skal ”spise småkager” hele vejen over vandet.

Når børnene skal flyve i flok som fugle, skal de være opmærksomme på hinanden og have fokus på den, der flyver forrest.

Når forskellige børn får lov at være førerfugl, øver børnene sig i at lade hinanden bestemme i legen, og det kan være positivt for deres gruppedynamik.

Sådan gør I:
 

• Alle børn stiller sig op på en lang række efter hinanden med armene/vingerne ud til siden.
• Den forreste fugl er førerfugl og bestemmer, hvor flokken skal flyve hen, og hvor hurtigt, de skal flyve. Det er vigtigt, at fugleflokken forbliver samlet, så hvis det går for stærkt, skal børnene hjælpe hinanden med at sige fra.
• Børnene skiftes til at være forrest.

Hjælp børnene med både at finde ro og komme af med noget krudt, og styrk samtidig børnefællesskabet. Alt sammen udendørs.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard

De fleste børn, der går i vuggestue, dagpleje, børnehave, skole eller fritidstilbud, kommer ud i løbet af dagen. Udelivet bliver tit der, hvor pauserne fra indelivet holdes. Pauser kendetegnet af den frie leg.

Men udelivet kan også noget i sig selv. Det kan fx udgøre rammen for pædagogiske aktiviteter igangsat af jer som fagpersoner.

Vi ved fra undersøgelser af henholdsvis skovbørnehaver og udeskoler (læs fx "Børn har færre konflikter i skoven" og om forskningprojektet TEACHOUT), at udelivet giver gode forudsætninger for at rumme meget forskellige typer børn.

Hvorfor?

Der er typisk mere plads udenfor, og det gør det muligt at have meget forskellige aktiviteter i gang, uden at børnene forstyrrer hinanden.

Den ekstra plads er en fordel for både de stille børn, der gerne vil fordybe sig i en leg, og for de mere udfarende børn, der kan få brændt noget krudt af.

Udendørs – særligt i naturen – er der altid noget at undersøge. Men også ture til en plads i byen, en kirkegård eller længere tids leg i skolegården tilbyder meget at være nysgerrig på.
 

Gode råd til struktur på udelivet

Ved at lade udelivet være den primære ramme for de pædagogiske aktiviteter, kan I altså opnå andet, end når I mest er inde, men det kræver en struktur, som børnene genkender:
 

• Skab en fast samlingsrutine, som I starter med om morgenen, og søger tilbage til, når der er overgange mellem aktiviteter. Stå fx i en rundkreds og hold fast i et reb – gerne afmærket med holde-punkter med passende mellemrum. Det skaber fokus og holder hænderne beskæftiget
• Giv børnene en fast gåmakker, når I skal på ture. Lad dem holde i rebet, I bruger til samling, men på en lang række, så du sikrer dig, at der er afstand.
• Hvis I ofte tager ture, er det en god ide at have en fast base, som børnene kommer til at kende. Brug gerne en stor sten, en bænk, et tæppe eller presenning som base.
• Giv korte beskeder. Arbejd ud fra 80/20 princippet, der betyder, at du som fagperson maksimalt må tale 20 % af tiden. De 80 % af tiden skal børnene være i fokus.
• Gør det tydeligt for børnene, hvornår der er voksenstyret aktivitet/undervisning, og hvornår der er pauser med fri leg.
• Hav gerne en høj lyd (fx en klokke), som du bruger, når du giver beskeder, og gør det tydeligt, hvor I samles til fælles beskeder. Husk rebet til samlingen.
• Husk, at uderummet opfordrer børn til løb og leg, så det skal der gives plads til.
• MTV: Mæt, Tør, Varm. Det gælder for både børn og voksne. Hvis I ikke er klædt ordentligt på, eller har store nok madpakker med, så kan det blive en dårlig dag i udenfor.

Læs mere i Red Barnets gode råd om udeskole.

Rådene er primært henvendt til arbejdet med de ældste børnehavebørn og skolebørnene. Hvis du arbejder med mindre børn, vil der nok være færre længere ture og færre voksenstyrede aktiviteter i spil.
 

Fokus på fællesskabet i det fri

I Fri for Mobberi finder du en masse udendørs aktiviteter, der alle er knyttet op på at have det sjovt sammen udenfor. I finder aktiviteterne i aktivitetshæftet Fælles i det fri, der indeholder 20 aktiviteter centreret omkring de sociale, pædagogiske og psykologiske aspekter af at bruge uderummet.

Aktiviteterne kræver ikke en masse redskaber eller forberedelse, men lægger de op til, at I bruger det, I kan finde i naturen eller på legepladsen. Og så er det særlige ved dem, at de har fokus på fællesskabet og social læring, mens børn og voksne har det sjovt sammen og får fælles oplevelser.

Læs mere i aktivitetshæftet Fælles i det fri. Hæftet er en del af Fri for Mobberi-kufferten til børnehaver og indskoling. Det kan også købes i løssalg i Fri for Mobberis webshop.

Udelivet kan foregå alle steder. I behøver ikke at tage i skoven. Det kan også foregå i skolegården, på fodboldbanen, på kirkegårde og på åbne pladser i byen.

Vi håber, I er blevet inspireret – god fornøjelse med den gode opstart!

Andre gode tip til udelivet i børnehaven og skolen

Der er masser af erfaringer at hente fra både skovbørnehaver og udeskoler, som har arbejdet med udendørs leg og læring i lang tid.

Find fx aktiviteter frit tilgængeligt på:

skoveniskolen.dk

udeskole.nu

natur-vejleder.dk

Skab tryghed ved at lade børnene have noget tæt på dem, der minder dem om nogen, de holder af

Når børnene kommer den første dag, sætter sig ved deres plads og opdager, at det er deres forældre, der har lavet det flotte navneskilt ved deres plads, skaber det både glæde og tryghed.
 

Sådan gør I:
 

• Saml klassens forældre – evt. efter et introduktionsmøde inden skolestart, hvor de får praktisk information om deres børns skolestart.
• Udlever papir og farveblyanter til alle forældrene.
• Forklar, hvordan navneskiltet skal foldes, og lad herefter forældrene skrive børnenes navn og pynte navneskiltet med tegninger, mens de får den første uformelle snak med hinanden.

Min dag i nulte tager fat på nogle af de ting, mange børn bekymrer sig om i forhold til skolen. Brug bogen som udgangspunkt for en snak med børnene om skolestart.
 

Sådan gør I: 
 

• Læs bogen højt et afsnit af gangen, så I får mulighed for at tale sammen undervejs. 
• Tal med børnene om det, I læser: Hvad oplever børnene i bogen? Hvordan løser de det? Hvem hjælper dem?
• Spørg børnene, hvad de selv tænker om at være begyndt i skole. Indled med, at det tit er sådan, at man både glæder sig og er lidt bekymret på samme tid. Hør, hvad børnene tænker.

Hvis nogle af børnene er bekymrede for, om de får nye venner, kan I tale om, hvordan man kan få venner.

Lad børnene give nogle bud på helt konkrete strategier, og kom også gerne med dine inputs. Hvis børnene fx foreslår, at man kan spørge andre, om man må være med i deres leg, kan du foreslå, at man også kan spørge, hvordan man kan være med i legen. 

Tip:

Hvis I har et godt samarbejde med de omkringliggende børnehaver, kan I foreslå, at de også læser Min dag i nulte, som led i at klæde børnene på til skolestarten. Det er også en måde at skabe genkendelIghed på tværs.

Bogen kan købes i Fri for Mobberis webshop eller lånes på eReolen.

Inddrag større børn i modtagelsen af de nye børn, og vær på den måde med til at skabe et stærkere skolefællesskab, hvor børnene føler sig forpligtede over for hinanden, og hvor de nye børn føler sig trygge ved de store.

De nye skolebørn er naturligt optagede af at blive en del af det nære fællesskab i deres nye klasse, men skolefællesskabet på tværs af årgange er også vigtigt for at skabe tryghed blandt børnene.

Det kan I imødekomme, hvis I giver nogle af skolens større børn en rolle i skolestarten.

Sådan gør I

I kan bruge Fri for Mobberis venskabsprogram Bedre Venner, der strukturer et forløb, hvor børn i 4. klasse arrangerer aktiviteter for og med de nye børn på skolen. Programmet ligger i Fri for Mobberi-kufferten.

Flere forslag til, hvordan de store børn kan tage godt imod de små:

• 4. klasserne tager imod de nye børn i skolegården, hvor de giver hånd til børnene og deres forældre og byder velkommen.
• Pause-venner: En 4. klasse matches med en børnehaveklasse, og de store elever arrangerer lege for og med de små i udvalgte frikvarterer.
• Læse-makkere: Børn i 2. og 3. klasse kan melde sig som læsemakkere. De matches med børn fra børnehaveklassen, som de læser højt for på udvalgte tidspunkter. 

Få flere ideer til konkrete aktiviteter mellem ældre og yngre elever ved at lytte til Unicef Danmarks podcastserie Klassens Time, som i dette afsnit handler om gruppedynamikker mellem ældre og yngre elever.

Samarbejd med børnehaverne om overgangen fra børnehave til skole – og lad skolens større børn hjælpe med at tage godt imod de nye børn. Så er du med til at skabe den tryghed, der er afgørende for en god start i SFO og skole.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard

De fleste børn, der skal begynde i skole til sommer, glæder sig. Heldigvis!

Men til trods for de glade sommerfugle i maven er der også nogen, som er lidt bekymrede for alt det nye, der venter.

Vi ved fx, at mange børn er meget optagede af, om de får nye venner, når de forlader det trygge børnehaveliv og begynder i en klasse, hvor de måske ikke på forhånd kender nogen.

Vi ved også, at nogle børn kan være lidt bange ved tanken om alle de store børn på skolen, og at de kan spekulere meget over jordnære ting som, hvor toilettet er, og om legepladsen er god.

Samtidig viser undersøgelser*, at overgangen for de børn, der har problemer med relationer til jævnaldrende kan være så sårbar, at den kan følge dem hele skolelivet.

Den gode nyhed er, at I sammen med børnehaverne kan hjælpe børnene med nogle af deres bekymringer og med at få en god skolestart.

Læs med her – og få tips og ideer til hvordan.

Byg bro til børnehaven

”Får jeg mon en ven i skolen?”

For mange børn betyder det meget at få en ven, når de starter i skole. Derfor er det godt at vide lidt om det sociale liv og de fællesskaber, som børnene har været en del af i børnehaven.

Måske har I allerede et samarbejde med de børnehaver, som børnene kommer fra. Brug det til også at blive klogere på børnenes sociale relationer. Denne viden kan hjælpe jer med at støtte op om etablerede venskaber og – fra første dag – være ekstra opmærksomme på børn, der kommer uden venner.

Men vær samtidig opmærksom på, hvordan I forholder jer til den viden, I får om individuelle børn og deres eventuelle udfordringer. For børn, der har haft det svært i børnehaven, kan skolestarten være en ny chance – hvis ikke de fastholdes i en uheldig rolle, når de begynder i skole.
 

Lad de store tage godt imod de små

De nye børn er naturligt optagede af at blive en del af det nære fællesskab i deres nye klasse, men skolefællesskabet på tværs af årgange er også vigtigt for at skabe tryghed blandt børnene.

Det kan I imødekomme, hvis I giver skolens større børn en rolle i skolestarten.

Mange skoler og SFO’er inviterer børnene på besøg på skolen, allerede mens de går i børnehave, så børnene på forhånd og i trygge rammer kan lære ”deres nye sted” lidt bedre at kende.

Kan det lade sig gøre hos jer, kan I lade større børn – fx 4. klasserne – vise børnene og deres medfølgende voksne rundt på skolen.

Når de kommende skolebørn allerede her møder de store skolebørn som venlige værter, finder de ud af, at de store børn slet ikke er så farlige. Og det letter mange bekymringer at se, hvordan legepladsen ser ud, og at vide, hvor toiletterne ligger.

Få konkrete idéer til inddragelse af de store i aktiviteten ”Lad de store tage godt imod de små” længere nede i nyhedsbrevet.

Lyt til børnenes tanker og bekymringer

Uanset, om I har haft mulighed for at invitere de kommende skolebørn på besøg eller ej, er det en god idé også i SFO’en eller skolen målrettet at blive klogere på børnenes egne perspektiver og evt. bekymringer om venskaber, kammerater og skolelivet i det hele taget – så kan I nemlig bedre hjælpe dem videre.

Til det kan I fx bruge bogen ”Min dag i nulte” som udgangspunkt for dialogen. 
 

Den gode overgang i coronatider

Hvis corona-nedlukningen af Danmark fortsætter, er spørgsmålet lige nu for mange børnehaver og forældre til nye skolebørn, om det overhovedet bliver muligt at tage afsked med børnehaven, inden børnene begynder i SFO 1. maj.

Hvis ikke børnene når at sige farvel til børnehaven, kan I tage forskud på overgangen til SFO og skole allerede nu ved fx at sende Fri for Mobberis forslag til om at læse Min dag i nulte hjem til familierne. I efter SFO-start kan I fx planlægge at tage på besøg i de børnehaver, børnene kommer fra, så de kan sige ordentligt farvel.

Vi håber, I er blevet inspireret – god fornøjelse med den kommende opstart!

* Kilde: Egmont-rapporten 2019

Hjælp børnene med at sætte ord på deres forventninger til skolelivet og til at se, hvad de kan bringe med videre fra deres børnehavetid. Så er du med til at skabe den tryghed, der er afgørende for en god start i SFO og skole.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard

De fleste børn, der skal begynde i skole til sommer, glæder sig. Men til trods for de glade sommerfugle i maven er mange også lidt bekymrede for alt det nye, der venter. 

Vi ved fx, at mange børn er meget optagede af, om de får nye venner, når de forlader det trygge børnehaveliv og begynder i en klasse, hvor de måske ikke på forhånd kender nogen. 

Vi ved også fra undersøgelser*, at overgangen for de børn, der har problemer med relationer til jævnaldrende kan være så sårbar, at den kan følge dem hele skolelivet. 

Den gode nyhed er, at I allerede i børnehaven kan hjælpe børnene med deres bekymringer og forberede dem, så de får en så god skolestart som muligt. 

Læs med her – og få tips og ideer til hvordan.
 

Lyt til børnenes tanker og bekymringer

I mange børnehaver fejres den vigtige overgang for de store børn med en stor fest. Det er en god og positiv måde at sende børnene afsted på – og et ritual, som børnene som oftest glæder sig til.

Men forberedelserne til et farvel til børnehaven og et goddag til skolen bør begynde længe før. 

Mange børn gør sig nemlig store tanker om overgangen – både om alt det, de glæder sig til, men også om det, de er bekymrede over.

Får jeg min bedste børnehaveven at se igen, når nu hun skal begynde på en anden skole? Hvordan siger jeg farvel? Får jeg mon en ven i skolen? 

De børn kan I hjælpe. 

Fx ved at hjælpe dem med at sætte ord på deres tanker og med at udvikle strategier for, hvordan de får nye venner og holder fast i de gamle. Derudover er det også vigtigt at tale med dem om alt det praktiske: 

Hvordan forløber en skoledag? Hvordan ser skolen og legepladsen ud? Skal man kunne læse for at gå i skole? 

Arbejd målrettet med at få børnenes egne perspektiver frem – så kan i nemlig bedre hjælpe dem videre. Brug fx bogen ”Min dag i nulte” som udgangspunkt for dialog (se herunder).  
 

Giv børnene noget konkret at tage med sig videre

Lige nu er børnene de store, men når de begynder i skolen, bliver de pludseligt de små igen. Og så kan det være rart at blive mindet om, at de godt kan klare at være nye et sted og få nye venner. Det har de nemlig prøvet før, nemlig dengang de startede i børnehaven. 

Alle de positive erfaringer fra børnehaven kan gøres konkrete ved at tegne dem, mens børnene stadig er i børnehaven. Når børnene starter i skole, kan tegningen minde dem om alt det, de kan klare – og det kan gøre overgangen lettere for dem.

Klæd skolen på til at tage imod børnene

Det er ikke kun børnene, der skal klædes på til skolelivet. Skolen skal også klædes på til lige præcis at hjælpe jeres børn godt i gang med alt det nye. 

Det er derfor vigtigt, at I videregiver jeres viden om også børnenes sociale liv og fællesskaber, så børnenes nye voksne kan støtte op om etablerede venskaber og – fra første dag – kan være ekstra opmærksomme på børn, der kommer uden venner. 

Skolestarten kan være en ny chance for børn, der har det svært i børnehaven. Tænk derfor over måde, I videregiver jeres viden om de individuelle børn og deres eventuelle udfordringer, på, så sårbare børn ikke bliver fastholdt i en uheldig rolle også i skolen. 

Aktiviteterne i nyhedsbrevet kan hjælpe jer med at skabe rammerne for en god overgang for jeres store børn. 
 

Den gode overgang i coronatider

Hvis corona-nedlukningen af Danmark fortsætter, er spørgsmålet lige nu for mange børnehaver og forældre til de kommende skolebørn, der skal begynde i SFO 1. maj, om det overhovedet bliver muligt at tage afsked med børnehaven. 

Hvis ikke børnene når at komme tilbage, kan I hjælpe forældrene med at hjælpe børnene med tage afsked med børnehaven. Send fx Fri for Mobberis forslag til overgangs-aktiviteter hjem til familierne allerede nu – og tag evt. en dialog med forældrene om, hvad de kan tale om eller gør derhjemme ift. individuelle børn. 

Vi håber, I er blevet inspireret – god fornøjelse med den gode opstart!

*Kilde: Egmont-rapporten 2019

Giv børnene mulighed for at tænke over alt det gode fra deres børnehavetid. De positive tanker kan styrke børnenes selvværd og selvtillid og på den måde bidrage til at skabe tryghed i overgangen til alt det nye.

Store overgange er vigtige at markere, og rigtig mange børnehaver holder heldigvis en fest eller andet, der markerer afslutningen på børnehavelivet og sætter fokus på alt det spændende, der nu skal ske.

Det er godt med fokus på alt det nye, men også vigtigt at hjælpe børnene med at skabe positive minder om deres børnehavetid og håndtere det savn, som nogle vil opleve, når de stopper i børnehave.

En måde at arbejde med det på er at børnene skaber noget, de kan tage med sig ind i skolestarten til at skabe tryghed. Fx et ”våbenskjold”, hvor børnene får mulighed for at dvæle lidt ved alt de, de godt kan lide ved børnehaven, og hvad de gode til.

De positive tanker kan styrke børnenes selvværd og selvtillid og kan på den måde bidrage til at skabe tryghed i overgangen til alt det nye. Fx gennem erkendelser som ”Jeg kan godt få nye venner” og ”Jeg er god til noget”.
 

Sådan gør I

Hent skabelonen til et våbenskjold.

Våbenskjoldet er delt i tre felter:
 

• På det øverste felt tegner børnene deres børnehave.
• På de to andre felter tegner børnene henholdsvis det, de bedst kan lide fra børnehaven og det, de synes, at de er gode til. På den måde fastholdes en del af det, de kommer fra, og de får mulighed for at forholde sig til, at de måske kommer til at savne børnehaven.
• Lad børnene pynte våbenskjoldet.

Børnene får våbenskjoldet med sig hjem til minde om en dejlig tid.

Lad nye børn og deres forældre komme på flere besøg, før de starter rigtigt. Det giver en tryghed, der er vigtig for den gode opstart.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard

Kender I det, at indkøringen af et nyt barn trækker ud – barnet er ikke trygt, og forældrene har svært ved at give slip på deres barn?

Det er ikke usædvanlig situation, og desværre kan en svær indkøring trække lange spor og give udfordringer også på længere sigt, når barnet skal til at indgå i et fællesskab med andre børn.

Tryghed er er nemlig også det allervigtigste, når børn skal skabe gode relationer til jævnaldrende.

Derfor giver det god mening at have fokus på tryghed ikke bare fra begyndelsen af børns dagpleje- eller vuggestueliv, men måske allerede før.

Det mener i hvert fald lektor Ole Henrik Hansen fra DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) ved Aarhus Universitet. Sammen med professor emeritus Stig Brostrøm står han bl.a. bag det toårige forskningsprojekt ”Barnet i centrum”, hvor vuggestuepædagoger og dagplejere arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Knap 300 pædagoger, dagplejere, ledere og pædagogiske konsulenter fra 18 danske kommuner deltog i projektet, hvis konklusioner udkom i 2016.
 

Flere besøg giver tryg start

Ifølge ”Barnet i centrum øger det trygheden, når bør børn få en langsom opstart i vuggestue eller dagpleje, hvor forældre og børn får lov til at komme på besøg flere gange, inden den officielle start.

Flere, tidlige besøg giver børnene mulighed for at vænne sig til lugte og lyde i dagplejen eller vuggestuen og ikke mindst jer som omsorgsgivere. Omvendt kan I som personale også – hvis børnene får lov at komme på besøg over flere omgange – begynde at danne en relation med børnene.

Og det er en fordel, fx når barnet rigtig skal starte. For jo bedre I kender barnet, des bedre kan I afkode barnets signaler og dermed vejlede mor eller far. Små børn siger ikke selv til, når de er trygge nok til at far eller mor kan gå. Det er noget, de viser – og de signaler fanger I nemmere, når I kender barnet.
 

Hvordan kan I gøre i praksis?

Lyder det som en udfordring? Det behøver det ikke være:

Kontakt de kommende familier, og inviter dem til at komme på besøg hos jer. Beslut jer på forhånd for nogle mulige dage og tidspunkter, hvor det passer jer. På det første besøg kan I aftale, hvornår de næste besøg skal ligge.

Besøgene behøver ikke vare mere end en halv til hel time og kræver heller ikke, ifølge erfaringerne fra ”Barnet i centrum”, ekstra ressourcer. Det kræver heller ikke mere af forældrene, der alligevel går hjemme på barsel.

Til gengæld reducerer den langsomme start behovet for den mere traditionelle indkøring.

Vi håber, I er blevet inspireret – god fornøjelse med den gode opstart!

Læs også mere om en god start i artiklen: En god modtagelse kræver empati og kærlighed til børn

Min dag i nulte tager fat på nogle af de ting, mange børn bekymrer sig om i forhold til skolen. Brug bogen som udgangspunkt for en snak med børnene om skolestart.
 

Sådan gør I

 

• Læs bogen højt et afsnit af gangen, så I får mulighed for at tale sammen undervejs.
• Tal med børnene om det, I læser: Hvad oplever børnene i bogen? Hvordan løser de det? Hvem hjælper dem?

Udvid dialogen

Spørg børnene, hvad de selv tænker om at skulle starte i skole. Indled med, at det tit er sådan, at man både glæder sig og er lidt bekymret på samme tid.

Hvis nogle af børnene er bekymrede for, om de får nye venner, kan I sammen tale om, hvordan man kan få venner – lad børnene give bud på helt konkrete strategier, og kom også gerne med dine input.

Hvis børnene fx foreslår, at man kan spørge andre, om man må være med i deres leg, kan du foreslå, at man også kan spørge, hvordan man kan være med i legen.

Hvis børnenes bekymringer går i retning af noget mere konkret, som fx ”hvad hvis det er svært at finde toiletterne?”, kan I måske lave en aftale med de nærliggende skoler om, at I kommer på besøg og får en rundvisning, så de på forhånd kender fx legepladsen og toiletterne.
 

Tip

Hvis I har et godt samarbejde med de omkringliggende skoler, kan I foreslå, at de også læser Min dag i nulte, når børnene er startet. Det skaber genkendelighed.

Køb bogen i Fri for Mobberis webshop eller lån den på eReolen (bibliotekernes online portal).

Klæd nye forældre på til en god dagpleje/vuggestuestart med en god velkomstfolder.

Nøglen til at skabe tryghed i overgangen fra hjem til dagtilbud ligger hos forældrene. Hvis de er trygge, bliver barnet det også lettere.

Men hvad skaber tryghed?

Det er især vigtigt, at forældrene lærer jer at kende. Besøg skaber tryghed, men det er også en god ide at supplere med en velkomstfolder, hvor forældrene kan læse sig til, hvad I forventer af dem – og hvad de kan forvente af jer.
 

God råd til jeres forældrefolder

1. Sæt rammen for det gode samarbejde:

Vis gennem det, I formidler, at I er de faglige eksperter, og at der er pædagogiske begrundelser for jeres beslutninger.

Skriv ikke lange afsnit om det, men lad det skinne igennem. Et eksempel kunne være:

Ture ud af huset:
Små børn bliver hurtigt overvældede af indtryk, og derfor tager vi ikke de mindste med på ture ud af huset. Til gengæld får de masser af tid på legepladsen, hvor vi hjælper dem med at få store oplevelser og nye erkendelser gennem alle deres sanser.

2. Besvar forældrenes spørgsmål:

Forældrene vil gerne gøre det godt – også overfofr jer. De fleste har spørgsmål til meget konkrete ting, som fx mad (”skal vi have en madpakke med?”), søvn (”mit barn har stadig brug for to lure”) og tøj (”hvor mange flyverdragter skal der være i garderoben?”)

Forslag til indhold i velkomstfolder til dagpleje/vuggestue

Praktiske oplysninger

• Adresse
• Kontaktoplysninger (telefonnummer til kontoret og til de forskellige stuer, mailadresse)
• Hjemmeside
• Åbningstider

Indkøring

• Tilbyder I besøg inden indkøring?
• Hvordan ser en typisk indkøringsperiode ud?
• Hvor lang tid skal forældrene sætte af til det?
• Hvor fleksible er vi med indkøringen?
• Hvad forventer vi af forældrene?
• Hvad kan forældrene forvente af os?

Mad

• Medbragt mad eller madlavning på stedet?
• Hvad med sutteflasker og grød til de mindste?

Skiftetøj

• Hvilken slags tøj er rart for børnene og nemt for personalet?
• Krav til overtøj til de forskellige sæsoner
• Regler for snore og hætter på trøjer

Årshjul

• Lukkedage
• Særlige mærkedage/traditioner, hvor I ønsker forældres tilstedeværelse

En almindelig dag

• Et eksempel på en almindelig dag hos jer med tidspunkter og aktiviteter

Pædagogisk fundament

• Fortæl, hvordan I arbejder, og hvad I lægger vægt på pædagogisk, både ift. planlagte aktiviteter (fx samling), børneinitierede aktiviteter (fri leg) og ved rutinerne (til frokost og i garderoben).
• Forklar evt., hvorfor I ikke tager på mange ture med de mindste vuggestuebørn.
• Indsæt evt. et kort afsnit om Fri for Mobberi (se forslag længere nede på side)

Ansatte

• Navne og stillinger/timeantal for de enkelte.
• Evt. barnets kontaktperson
• Henvis evt. til billeder på hjemmesiden

Forslag til tekst om Fri for Mobberi

Her hos os arbejder vi med Fri for Mobberi. Det er et forebyggelsesprogram, udviklet af Mary Fonden og Red Barnet, der arbejder med at styrke børns fællesskaber. Små børn i dagpleje/vuggestue mobber ikke hinanden, men de indgår i et børnefællesskaber, og det bakker arbejdet med Fri for Mobberi op om. Fri for Mobberi er baseret på værdierne: Tolerance, respekt, omsorg og mod.

I børnehøjde handler det om, at alle skal opleve at kunne være dem, de er, at forskellighed er godt, at vi taler ordentligt om og med hinanden, at vi er omsorgsfulde, og at vi siger fra, når nogen overskrider vores grænser.

Fri for Mobberi henvender sig også til forældre. Læs mere om, hvad I kan gøre for at bakke op det gode børnefællesskab i dagplejen/vuggestuen i Fri for Mobberis fem tip til forældre.
 

Tip

Forældrebestyrelsen kan bidrage til at udarbejde folderen.

Med en navnesang bliver børnene opmærksomme på hinanden, og det styrker deres fællesskab.

En navnesang har to formål. Det nærliggende og praktiske er, at børnene lærer navnene på hinanden at kende. Det andet – meget vigtige – formål er, at børnene bliver opmærksomme på hinanden, og det styrker deres fællesskab.

Sådan gør I: 
 

• Fortæl børnene, at det er tid til navnesang, og sæt jer i en rundkreds på gulvet. 
• Syng for, og begynd ved et tilfældigt barn - husk at sørge for, at det er forskellige børn, du begynder ved.

Melodi: Oh when the saints…

“Vi si’r goddag”

“Vi si’r goddag”

“Vi si’r goddag, og hej til [navn]”

”Vi er glade for at se dig”

”Vi si’r goddag og hej med dig”

Når I synger en barns navn, så vær opmærksom på at få øjenkontakt med barnet.

Hvis et barn ikke sidder med i cirklen, så husk at synge om barnet alligevel.
 

Tip: 

I kan bruge lige den navnesang, I har lyst til, og I kan også digte jeres egen. Lad jer evt. inspire af Kaj og Andreas navnesang.

At skabe en omsorgskultur er vigtigt i dagplejen og vuggestuen, og det er særligt vigtigt, når I skal tage imod nye børn.

Børn vil rigtig gerne hjælpe hinanden, de har bare brug for at blive guidet til, hvordan de kan gøre det. De to-årige kan godt være store venner for de små venner, der starter i vuggestue eller dagpleje. 
 

Sådan gør I: 

I beslutter, ud fra pædagogiske overvejelser, hvilke store og små børn, der skal matches. 

De store børn er ven for de i forskellige, små situationer. Fx kan de hjælpe med at finde støvlerne i garderoben eller nå det legetøj, der er kommet uden for rækkevidde, når de mindste leger. De store kan også massere de små, når I laver børnemassage. 

Vær opmærksom på, at de store ikke har ansvaret for de små – det har du selvfølgelig. Men de kan godt hjælpe til og samtidig øve sig i at være en god kammerat. 

Tip: 

Aktiviteten kan også bruges i en tilrettet form, når der starter et nyt barn - særligt hvis det er lidt ældre - i vuggestuen eller i dagplejen.

Det nye barn sættes sammen med et andet barn, der, sammen med de voksne, udgør den første trygge base. Frem for at vælge ”en stor ven” til barnet, kan I vælge at sætte barnet sammen med én på samme alder/samme udviklingstrin, så det potentielt kan udvikle sig til et venskab.  

I kan vælge at lade alle børnene indgå i makkerskaber to og to i den periode, hvor det nye barn skal køres ind, for på den måde at skabe mindre fokus på det med at være ”den nye”, der har brug for særlig hjælp. 

Information om Fri for Mobberi-kurser og Fri for Mobberi Børnestafetten i forbindelse med coronavirus/covid-19

Fri for Mobberi (Mary Fonden og Red Barnet) følger myndighedernes retningslinjer for at dæmme op for corona/covid-19-smittespredning.

Det betyder følgende for dig:
 

Fri for Mobberi-kurser

Alle Fri for Mobberi-kurser (både regionale og lokale) i marts, april og maj måneder er aflyst.

Kursister/institutioner kan enten få en ny plads på et andet kursus/et nyt kursus eller pengene tilbage.

Hvis du er tilmeldt et kursus i marts, april eller maj bedes du sende en mail til mob@redbarnet.dk med følgende oplysninger:
 

1. Hvilket kursus du er tilmeldt
2. Ønsker til ny kursusdato, eller om du ønsker pengene retur

Vi arbejder på at finde alternative kursusdatoer i efteråret, og disse vil blive meldt ud her på siden.

Derudover vil vi kontakte de af jer, som har planlagt lokale kurser i juni, juli og august med henblik på at træffe beslutning omkring afholdelse.
 

Fri for Mobberi Børnestafetten

Børnestafetten den 3. maj i Aarhus og den 20. juni i København er desværre aflyst på grund af den aktuelle situation og myndighedernes seneste udmeldinger og tiltag ifm. coronavirussen. 

Alle, der har købt en billet, kan få pengene retur.

Køb Fri for Mobberi

En Fri for Mobberi-kuffert inkl. et obligatorisk grundkursus for to medarbejdere koster mellem 3.100,- og 3.800,- eksklusive moms.

En Fri for Mobberi-kuffert inkl. et lokalt grundkursus for hele institutionens medarbejdere (op til 60 deltagere) koster mellem 12.400,- og 13.100,- eksklusive moms.

Køb Fri for Mobberi.

Foruden materialer tilbyder Fri for Mobberi en lang række kurser, der klæder jer på til det vigtige trivselsarbejde.

Læs mere om Fri for Mobberis kurser.

Om Fri for Mobberi

Fri for Mobberi er et pædagogisk redskab udviklet til at støtte fagfolk i at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning i dagtilbud og indskoling. 

Programmet er er baseret på det nye mobbesyn og er baseret på værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod.

De pædagogiske materialer er samlet i en kuffert, der findes i tre varianter målrettet trivselsarbejdet med børn på henholdsvis 0-3 år, 3-6 år og 6-9 år.

Foruden kufferterne er der også udviklet digitalt Fri for Mobberi-materiale målrettet til 0.-3. klasse, hvor elementer fra kufferten i kombination med nye er digitaliseret og kan tilgås på tablet og Smartboard.

Fri for Mobberi er ude i ca. 60 % af alle danske børnehaver og i ca. 45 % af alle skoler og SFO' er.

Læs mere om Fri for Mobberi.
 

Fri for Mobberi virker

Vi ved fra følgeforskning og evalueringer, at Fri for Mobberi virker.

Senest har et effektstudie (Rambøll, 2017) vist, at børn i børnehaver, der brugte Fri for Mobberi, i højere grad udtrykte følelser, bidrog aktivt til positive relationer og udviste empati sammenlignet med børn i en kontrolgruppe. Effekten er statistisk signifikant.

Læs mere om Fri for Mobberis effekt.
 

Børnene står to og to står over for hinanden og skiftes til at henholdsvis vise og spejle hinandens følelser.

Aktiviteten kan bruges både med 3-6 og 6-9-årige.
 

Sådan gør I? 
 

1. Del børnegruppen i to lige store grupper: A og B, og placer børnene på linje over for hinanden, så alle har en makker. Hvis I er et ulige antal, så lav en gruppe med tre, hvor en danser, mens to spejler dansen. 
2. En voksen læser forskellige følelser op: Fjollet, frustreret, genert, misundelig, stolt, vred, glad, ked af det, bange. Find selv på flere. 
3. Gruppe A starter med at danse, og gruppe B spejler dansen. Efter ca. 15-20 sekunders dans, bytter børnene, så gruppe B danser for og gruppe A spejler dansen. I lader børnene bytte, så længe I har lyst.
4. Når I har danset færdig, taler I med børnene om, hvordan det føles at blive spejlet. Man føler sig måske set og forstået? Nogen synes, at det er rart med den opmærksomhed, mens andre føler, at det er akavet?
5. Tal også om, at det kan se forskelligt ud, hvordan følelser kommer til udtryk, så når man kiggede ned af rækken af dansere, kunne den samme følelse komme til udtryk på forskellige måder.

Arbejd med de fire grundlæggende følelser - ked af det, vred, bange og glad - i et simpelt følelsesløb, hvor selv de mindste kan være med.

Aktiviteten er god i arbejdet med de 1-3-årige.
 

Sådan gør I:
 

1. Find følelses-plakaterne frem fra kufferten, og hæng dem op i børnehøjde med lidt afstand imellem.
2. Alle børn står sammen midt på gulvet, og I fortæller en lille historie om én, der fx blev bange. Derefter siger I: ”Alle løber til bange”. 
3. Når børnene står ved en af plakaterne, opfordrer I dem til at vise følelsen og se bange ud. De mindste dagpleje- og vuggestuebørn kan godt være med, selvom de ikke forstår reglerne. De lærer af at se på og følge med de større børn. 
4. Tal med børnene om de fire følelser på plakaterne: Ked af det, vred, bange og glad. Hør børnene, om de kan give eksempler på, hvornår man oplever de forskellige følelser. 

Tip:

Hvis I arbejder med større børn i børnehaven, kan I hente en tegning af de fire følelser på friformobberi.dk. Lad børnene farvelægge tegningerne, hæng dem derefter op på væggen, og tal om dem.

I en cirkel sender deltagerne et ansigtsudtryk rundt, der giver udtryk for en følelse. Kan den sidste i cirklen gætte, hvilken følelse der blev sendt rundt?

Aktiviteten er god til både børn (3-6 år og 6-9 år) og forældre og fagfolk.

Sådan gør I: 
 

1. Stil jer i en stor cirkel
2. Én begynder med at få øjenkontakt med sidepersonen og lave et ansigtsudtryk, der udtrykker en bestemt følelse. Ingen må sige noget. 
3. Sidepersonen vender sig mod sin sideperson til den anden side og sender den samme følelse videre i det samme ansigtsudtryk. 
4. Når I er nået hele vejen rundt i cirklen, spørger I den sidste, hvilken følelse der blev givet udtryk for. Inden, at den første svarer, om det var rigtigt, spørger I deltagerne i cirklen, om der er andre bud –  følelser kan udtrykkes forskelligt og aflæses forskelligt.
5. Tal med deltagerne om, at det kan være sjovt og interessant at se, at det ansigtsudtryk, han eller hun selv syntes var helt tydeligt, da det blev sendt af sted, kunne tolkes anderledes. At det kan være svært at aflæse, hvad andre føler. Det kan give anledning til misforståelser, og derfor er det en god idé også at huske at træne at sætte ord på følelserne. 

Tip:

3-6-årige: Med de yngste i gruppen kan I evt. læse Den lille bog om store følelser. Bogen iscenesætter mindre børns forskellige følelser. Hvert opslag præsenterer en ny følelse, og ved hver ny følelse er der forslag til, hvordan man kan tale om og øge barnets forståelse for følelsen. Køb bogen i Fri for Mobberis webshop.

6-9-årige: Se musikvideoen ”Liker”, og tal om, hvilke følelser dansen giver udtryk for. Find "Liker" og tilhørende materialer på Fri for Mobberi Universet (kræver login).

Vidste du, at Fri for Mobberi-kufferten gennem årene er blevet fagligt opdateret og udvidet med nye, spændende materialer?

Hvis I har en gammel Fri for Mobberi-kuffert (den af pap) stående, har I nu muligheden for at skifte den ud med med den seneste version af Fri for Mobberi-kufferten. I får en stor rabat.

Førpris: 2.000 kr. Nu 1.500 kr. SPAR 500 KR.

Sådan gør I:

• Tag et billede af jeres gamle kuffert og Bamseven i jeres børnehave
• Send billedet til friformobberi@maryfonden.dk – husk at fortælle, hvilken institution/skole I kommer fra
• Så sender vi jer et rabat-link til en kuffert pakket med masser af nye spændende materialer.

Læs mere om indholdet i den nyeste version af kufferterne:

Et kig i Fri for Mobberi-kufferten til 3-6-årige

Et kig i Fri for Mobberi-kufferten 6-9 årige

Tilbuddet gælder til og med november 2019.

Hjælp din nye kollega godt til rette med en buddy-ordning.

Nye medarbejdere kan let at komme i tvivl om uskrevne regler, normer og kultur. I kan give jeres nye kollega en god start med en buddy-ordning, hvor en erfaren kollega hjælper en ny kollega til rette på arbejdspladsen.

Det er nemlig ofte lettere at have en navngiven person, som man kan gå til, end hvis man som ny blot får at vide, at man ”bare skal spørge løs” eller "sige til".

Sådan gør I:

En buddyordning er en ordning, hvor nye kolleger matches med en erfaren kollega. Forløbet kan være både kort, fx en uge, og langt (flere måneder).

Opgaverne for den erfarne kollega kan fx være at:

• udarbejde et intro-program
• give praktiske informationer
• fortælle om de uskrevne normer
• orientere om Fri for Mobberi
• vise rundt i huset
• præsentere kollegerne
• præsentere børnene
• stå til rådighed for spørgsmål

Find selv på mere.

En god velkomst skaber tryghed - også for forældre. En god ide kan være at involvere de 'gamle forældre' i modtagelsen af nye forældre.

I arbejdet med at gøre børn trygge, er det en god ide at begynde med deres forældre. Denne aktivitet lægger op til, at I involverer de forældre, der kender institutionen, i introduktionen bl.a. ved at få deres hjælp til at formulere nogle praktiske principper for modtagelse af nye forældre.
 

Sådan gør I:
 

1. Drøft temaet ”modtagelse af nye forældre” på et forældremøde. Husk navneskilte til forældrene. Også de nye.
2. Lad forældrene – med udgangspunkt i, hvad de selv havde ønsket/satte pris på ved deres egen modtagelse – drøfte, hvad en god modtagelse er.
3. Brug enten plakat nr. 19 i 0-3 års kufferten eller samtaletavle nr. 24 i 3-6 års kufferten (se illustration), og lad forældrene tale sammen i små grupper. Tag udgangspunkt i spørgsmålene på plakaten/samtaletavlen, eller find på jeres egne spørgsmål.
4. Bed derefter forældrene om at formulere praktiske principper for modtagelse af nye forældre på stuen.

Eksempler på tryghedsskabende tiltag over for nye forældre:

• At alle nye får en velkomstfolder med praktiske informationer om fx indkøring, søvn, mad, rutiner, lukkedage, traditioner.
• En 'buddyordning', hvor en ny familie kobles på en erfaren familie i de første tre måneder.
• At I afholder en 'hilseuge' i den uge hvor barnet starter. Find materialer til hilseugen.
• At der altid startes med en navnerunde, når man mødes til sociale arrangementer, i tiden efter de nye forældre er kommet.

Vis nye børn, at I har glædet jer til, at de skulle komme. Brug Fri for Mobberis velkomstskilt, eller design jeres eget.

En god velkomst skaber tryghed, og tryghed virker mobbeforebyggende.

Tryghed handler om at vise børn, at de hører til i fællesskabet. Det første I kan gøre, når et nyt barn begynder, er at vise, at I har glædet jer til, at barnet begynder - og det kan et velkomstskilt være med til.

Når barnet ser sit navn, har det to effekter: For det første føler barnet (eller forældrene, når det drejer sig om de små) sig mødt. For det andet lærer de andre børn og deres forældre hurtigt navnet: ”Det må være Amina, der sidder der – hej, Amina og velkommen til!”

I kan fx bruge et af Fri for Mobberis skilte, eller I designe jeres eget velkomstskilt, hvor I involverer børnene i at udsmykke et velkomstskiltet.

”Godt begyndt er halvt fuldendt”.

Sådan siger vi i mange sammenhænge, og selvom vendingen er lidt slidt, så er den sand – også når det gælder samværet mellem mennesker.

De succeser, vi oplever i mødet med andre, har stor betydning for, hvordan vi møder mennesker på vores vej. Derfor skal vi have et særligt øje for begyndelser – og for en god start.
 

Begyndelser på mange niveauer

Den gode start er derfor også vigtig set med Fri for Mobberi-briller.

Vi har et naturligt stort fokus på den gode begyndelse, når børn – og deres forældre – åbner et nyt kapitel i livet og begynder i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole.

Men der er også tale om en ny begyndelse for fællesskabet, når en ny elev eller ny kollega træder ind i en allerede etableret gruppe. Og så er der de mange tilbagevendende store og små begyndelser: mandag morgen efter en lang weekend, opstart af voksenstyrede aktiviteter i børnegruppen eller begyndelsen på skoleåret, sæsonen, frikvarteret eller timen.
 

Den gode start handler om ledelse

Fælles for alle gode begyndelser er, at de skaber tryghed og sikrer, at børn (og voksne) hurtigt får en fornemmelse af, at de har en plads i fællesskabet. En god start danner også rammen for, hvad der forventes, så man nemt forstår, hvad der skal til for at lykkes.

Den gode start for børn handler derfor også meget om at skabe trygge rammer for børnegruppen: At den voksne gør det helt tydeligt, at der ”er styr på det”, at der er en struktur, og at det ikke er op til tilfældigheder, om barnet får en god start.
 

Arbejdet med ’den gode start’

I kan arbejde med at sikre ’den gode start’ ved at definere, hvornår der er vigtige begyndelser i jeres børnegruppe, og hvordan I kan være med til at gøre dem trygge og forudsigelige for både børn og voksne.

Det kan fx være ved at arbejde med faste rutiner for, hvordan I tager imod nye børn, eller have en skabelon for opstart af nye aktiviteter i børnegruppen, der sikrer, at I tydeligt får defineret formål og roller. Arbejder I med større børn, kan I også snakke med dem om, hvad de synes, en god start er.

Og husk, at det, der gælder for en god start for børn, også gælder for voksne.

Tag imod nye forældre og nye kolleger med samme omtanke, som I modtager nye børn. Mange aktiviteter til børn kan let omsættes til voksenhøjde.

Få flere gode ideer til jeres arbejde med den gode start i Fri for Mobberis nyhedsbrev.

Fri for Mobberi står højt på dagsorden i arbejdet med børnenes fællesskab i fritidsinstitutionen Kufferten ved Vibenshus Skole i København. Her lærer børnene bl.a. om tolerance, respekt, omsorg og mod, når de spiller Minecraft.
 

”Vi mødes ved Bamseven.” Pædagogmedhjælper Alexander Remfeldt kalder til samling. Det er tid til at blive enige om dagens mission i Vibenshusland, som børnene i fritidshjemmet Kufferten har døbt den virtuelle Minecraft-verden, de i fællesskab bygger på hver torsdag.

I dag er det Ester, Aleksander, Martynas og Abdul, der fører de fire figurer, som fritidshjemmet råder over, hen til en stor, pixeleret Bamseven.

Bamsevennen er samlingspunktet i Vibenhusland, og de fire værdier, den repræsenterer, er omdrejningspunktet i spillet, som Alexander og hans kolleger søsatte sidste efterår som led i det pædagogiske arbejde med børns fællesskaber i det virtuelle rum.

”Vi har fået øjnene op for, at Minecraft er et fantastisk spil til at arbejde pædagogisk med både digital dannelse og inkluderende fællesskaber,” forklarer Camilla Bille Riisgaard, der er teamleder i Kufferten.

En god ven i den virtuelle verden

Fire børn kan spille ad gangen – og undervejs forhandler, aftaler og hjælper de hinanden med at bygge i den fælles verden. Alexander er med til at hjælpe og guide, når der opstår uenigheder eller problemer. Aktuelt er de i gang med at bygge en underjordisk jernbane.

”Martynas sagde tidligere, at han havde brug for lys. Er der nogen, der vil være en god ven og komme med noget lys til Martynas,” spørger Alexander. Straks melder to af de andre, at det har de.

Lidt efter stopper Alexander spillet et øjeblik, fordi Martynas har været heldig og har fundet metal, og sammen taler de om, hvordan Martynas nu kan være en god ven ved at dele sit fund med de andre spillere, der også har brug for jern til jernbanebyggeriet.

”Når der opstår situationer, hvor børnene hjælper hinanden, så kan jeg godt finde på at sige, at det var ’omsorgsfuldt’ gjort. Der kan også ske det, at de vil det samme og kommer til at stå oveni hinanden, og så opstår der konflikter. Det bruger vi som anledning til at tale om, hvordan børnene kan udvise tolerance, respekt, omsorg og mod i konkrete situationer i det virtuelle fællesskab,” siger Alexander.

Og det har de gode erfaringer med. Fri for Mobberi-Minecraft er en populær aktivitet i fritidshjemmet, og de voksne føler, at børnene pædagogisk får meget ud af aktiviteten. Derfor kan de godt forsvare at afsætte en voksen i en hel time til blot fire børn:

”Vi oplever, at børnene får øje på hinanden på tværs af forskelle og har det sjovt samtidig med, at de øver sig i samarbejde og i – gennem et pædagogisk fokus på Fri for Mobberi-værdierne – at træffe gode valg på vegne af dem selv og fællesskabet,” forklarer Camilla Bille Riisgaard.

Om Minecraft

Minecraft er et populært computerspil blandt børn. Grafikken er meget simpel – alt er opbygget i firkanter – og konceptet er, at spilleren har en figur, som kan samle blokke af forskellige materialer. Blokkene kan være af blandt andet træ, sten, guld og sand. Spilleren kan flytte rundt på blokkene og lave nye blokke (crafte). Man kan fx grave miner, konstruere bygninger, bygge kunst og angribe hinanden.

Minecraft har ikke noget fast mål, men i stedet har man muligheden for at skabe sine egne mål i spillet – ligesom børnene skal lære sig at sætte egne mål i det virkelige liv – som kan være kreative, udforskende eller andre. Det giver en stor frihed at sætte sine egne mål, hvorfor Minecraft er velegnet som platform for pædagogiske eller skolerelaterede projekter, herunder fx matematik, samarbejde og IT-færdigheder.

Der findes flere måder at spille Minecraft på:

• Creative: Spilleren har ubegrænsede ressourcer, så han/hun skal ikke tænke på sult eller andre farer, men kan give fantasien frit spil til at konstruere finurlige bygninger eller kunstværker. I Vibenshusland spiller de i 'creative'.
• Survival: Her er udfordringen større end i Creative. For at kunne bygge noget eller grave en mine skal man først indsamle materialer. Specielle ressourcer kan kun indsamles med specialværktøj, som skal 'craftes'. I denne spiltilstand har spilleren en helbreds- og en sultbjælke, som viser, hvor tæt spilleren er på at dø.

Den fulde version af Minecraft koster omkring 180 kr.

Læs mere om, hvordan I med Fri for Mobberi kan styrke de 6-9-åriges digitale dannelse og fællesskab.

Børn skal have hjælp til at færdes på nettet og til at træffe gode valg på egne og fællesskabets vegne. Se oversigten over Fri for Mobberi-aktiviteter, der sætter fokus på det digitale.

Mange børn får tidligt adgang til smartphones, sociale medier og online computerspil, men kommunikation i den virtuelle verden kan være svær, når man er nybegynder. Derfor skal børn have hjælp til at færdes på nettet og til at træffe gode valg på egne og fællesskabets vegne.

Fri for Mobberi arbejder med at skabe en positiv kultur blandt børn og voksne med udgangspunkt i værdierne: Tolerance, respekt, omsorg og mod. De fire værdier er også udgangspunktet i en række aktiviteter, der sætter fokus på digital dannelse og fællesskab.

Vi har samlet en oversigt over Fri for Mobberi-aktiviteter, der arbejder med at styrke de 6-9-åriges digitale dannelse og fællesskaber:

Fri for Mobberi Universet:
 

• Liker er en sang, der handler om at være en god kammerat på nettet. Sangen er skrevet til Fri for Mobberi af hip hop-duoen HipSomHap, der laver rap-musik til børn. Den sætter fokus på den digitale mobning og lægger op til, at flere skal være ”likere” på de sociale medier frem for at være ”haters”. Find musikvideoen og den pædagogiske vejledning på Fri for Mobberi Universet, hvor I også kan hente beatet fra sangen og gode råd til børnene fra HipSomHap om, hvordan de kan skrive deres helt egen sang.
   
• Vi går digitalt er en ryste sammen-leg, hvor børnene lader sig opdele i forskellige grupper, alt efter nogle formulerede præferencer i den digitale verden, og hver gang, de deles op, laver de en sjov aktivitet i grupperne.
   
• Forbudt foto er en e-bog, som handler om, hvad der sker, når nogen tager og deler billeder, som gør andre kede af det.

Aktivitetshæftet i Fri for Mobberi-kufferten til de 6-9-årige:
 

• Formulér digitale aftaler for billeder og film, hvor børnene indgår i en dialog om, hvornår man må tage billeder af andre, og hvornår man må vise de billeder, man har taget, til andre. Dialogen formuleres til simple regler. Gå til beskrivelse af aktiviteten.
   
• De to tunger, hvor børnene ved at placere ord - og emojis - på to forskellige tunger taler om, hvordan ord eller symboler som emojis kan gøre os glade eller kede af det, så man skal tænke over, hvordan man taler eller skriver med hinanden. I denne aktivitet kan man også tale om, om der er forskel på, om det foregår i det fysiske rum eller digitalt.
   
• Dagens fotograf, hvor børnene på skift får lov at tage billeder af dagens aktiviteter, der skal fremlægges for de andre elever sidst på dagen som en slags dokumentation af dagen. Undervejs forholder børnene sig til deres digitale aftale for billeder og film, og overvejer, hvilke billeder, der er gode at tage, og hvilke der er gode at vise frem for de andre.
   
• Digt en sang, hvor børnene først opfordres til at tale om venskaber, kammeratskaber, at drille for sjov og for alvor på nettet, og derefter sammen sen sang, der berører det emne. Ligesom Liker-sangen. HipSomHap har lavet en video, hvor de giver gode råd til, hvordan man kan gribe det an. Find den på Fri for Mobberi Universet.
   

Samtaletavler i Fri for Mobberi-kufferten til de 6-9-årige:

I den nyeste version af Fri for Mobberi-kufferten (2018), kan I finde samtaletavler, der handler om god digital adfærd, herunder:
 

• Om deling af billeder (nr. 12), som handler om at tage billeder af hinanden.
   
• Må man sende fotos af andre? (nr. 13), der handler om, hvordan det føles, når nogen tager og deler billeder uden at få lov.
   
• Den gode rollemodel (nr. 20), der henvender sig særligt til forældre om deres rolle som forbilleder. Samtaletavlen kan også bruges til børn: Lad dem diskutere, hvordan de mener, forældre og andre voksne er gode rollemodeller.

Alle samtaletavlerne finder I også på Fri for Mobberi Universet.
 

Mange flere aktiviteter til 2. og 3. klasse

Der findes mange flere aktiviteter – også analoge - til de ældste indskolingsbørn i kufferten og på Fri for Mobberi Universet. Der er fx kommet nye massagehistorier og samtaletavler særligt rettet mod børn i 2.-3.-klasse.

Lad børnene være med til at formulere regler for håndtering og deling af billeder og film af klassekammerater.

Når børnene på forhånd har lavet en aftale, kan de - ved at henvise til aftalen - bedre selv håndtere en eventuel konflikt uden indblanding fra voksne.

Sådan gør I:

• Tal med børnene om, hvordan man håndterer billeder og film af klassekammerater, fx hvornår man må tage billeder af andre. Er der situationer, som er helt forbudte, og andre, hvor man kan få lov, hvis man spørger den, man gerne vil fotografere? Og hvordan er det med et billede, man har fået tilsendt? Hvornår må man dele det? Gør det en forskel, om personen, der er på billedet selv har sendt det, eller om man har fået det af en anden?
   
• Inddel børnene i mindre grupper. På baggrund af jeres snak formulerer grupperne forslag til tre-fire meget konkrete regler.
   
• Saml alle børnene, og lad grupperne fremlægge deres forslag.
   
• Skriv forslagene sammen til tre-fire regler, I kan blive enige om i fællesskab.

Bemærk, at reglerne skal være meget simple og meget konkrete, hvis de skal kunne bruges.

Et eksempel på en regel kan være: Tag aldrig billeder af andre i en situation, du ikke selv ville synes om at blive fotograferet i. Fx på toilettet, når du er ked af noget, når du falder.

Både børn og voksne kan bruge de digitale aftaler aktivt og henvise til dem løbende, så de ikke bliver glemt.

Del de digitale aftaler med forældrene, så de kan støtte op om dem.

Fri for Mobberi arbejder med at skabe en positiv kultur blandt børn og voksne med udgangspunkt i værdierne: Tolerance, respekt, omsorg og mod.

Omsorg er særlig vigtig i overgangene fx fra dagpleje/vuggestue til børnehave. I aktiviteten 'Små og store venner' hjælper større børn deres nye, mindre venner til rette gennem målrettet leg og aktiviteter på tværs af alder.

'Små og store venner' er oplagt i integrerede institutioner, hvor børnehavebørn kan være de store venner for de små venner i vuggestuen.
 

Sådan gør I:

Sæt børnene sammen to og to ud fra pædagogiske overvejelser og jeres viden om børnene.

Aftal forinden, hvilke lege eller aktiviteter de store og små venner kan lave sammen. Forbered både de store og små venner på, hvad der skal ske, og giv dem mulighed for at stille spørgsmål eller få hjælp af jer.

Det kan være en god ide at gøre noget særligt, når børnene skal have afsløret, hvem de er sat sammen med. Laminér fx billeder af de store venner, og sæt på de små venners garderobeplads med navn på.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de store børn ikke oplever et for stort et ansvar eller kommer til at agere som små voksne. Målet er, at begge børn vokser af aktiviteten, som først og fremmest skal være positiv og hyggelig.

Vi anbefaler, at I afgrænser ’Store og små venner’-aktiviteterne  til bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Det kan være overvældende for de store, hvis de hele tiden skal tænke på deres små venner.

Overvej løbende, hvordan børnene fungerer sammen, og om nogle matches skal ændres.

Idéer til andre fællesskabende aktiviteter på tværs af dagpleje/vuggestue og børnehave:

 

• Hold maddage eller lege-dage, hvor de store og små er sammen på tværs af institutionen.
• Arbejd med et rytmik- eller massageforløb med makkerparrene.
   

Variation:

Aktiviteten kan også bruges, når der starter et nyt barn i vuggestuen eller i dagplejen.

Det nye barn sættes sammen med et andet barn, der - sammen med de voksne - udgør den første trygge base.

Frem for at vælge ”en stor ven” til barnet, kan I vælge at sætte barnet sammen med én på samme alder/samme udviklingstrin, så det potentielt kan udvikle sig til et venskab.

I kan vælge at lade alle børnene indgå i makkerskaber to og to i den periode, hvor det nye barn skal køres ind, for på den måde at skabe mindre fokus på det med at være ”den nye”, der har brug for særlig hjælp.

Bedre venner

I aktivitetshæftet 'Bedre Venner' i Fri for Mobberi-kufferten til de 6-9-årige kan du læse om, hvordan I kan arbejde med små og store venner i skole og SFO.

Fri for Mobberi skaber tryghed og kan være et godt redskab til at hjælpe børn nænsomt gennem de første, store overgange i livet. Læs mere om hvordan.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov og Lene Lykkegaard, Fri for Mobberi

Vi kender det fra os selv – når vi skal begynde på et nyt job eller til en fest, hvor vi ikke kender så mange. Det er spændende, men det gør os også usikre og kræver energi. Det er på samme måde udfordrende og sårbart for små børn, når de rykker fra vuggestue eller dagpleje til børnehave eller fra børnehaven ind i skolelivet.

Fri for Mobberi arbejder med at styrke børns sociale trivsel fra de er nul til ni år – og kan derfor også bruges til at hjælpe børn nænsomt gennem de første, store overgange i deres liv – og det vil vi gerne fortælle jer noget mere om.
 

Bamseven giver tryghed

Forberedelse og genkendelighed er vigtigt for, at børn får mod på alt det nye og hurtigt falder til.

Jo mere I kan løfte sløret for alt det, som børn (og deres forældre) bruger meget energi på at tænke over – fx ”hvor er toilettet?”, “hvor skal min jakke hænge?” og “hvordan finder mit barn fra A til B?” osv. – des mere energi kan de bruge på det allervigtigste: At få kammerater og blive en del af fællesskabet det nye sted.

En anden måde at sikre genkendelighed på er at sørge for, at nogle kendte elementer flytter med børnene, og der ved vi af erfaring, at Fri for Mobberis Bamseven ofte spiller en central rolle.

Bamseven er tænkt som en omsorgsfuld hjælper, der minder børnene om Fri for Mobberis fire værdier; tolerance, respekt, omsorg og mod. Men Bamseven er også alle børns helt egen ven, og mange børn knytter sig helt fra vuggestuealderen tæt til den lille, lilla bamse, som derfor også bliver en tryg ven at følges med på rejsen fra dagpleje eller vuggestue til børnehaven og videre i skole.
 

Lettere at afkode sociale spilleregler

Fri for Mobberis værdier, massage, børnemøder og aktiviteter bidrager på samme måde til genkendelighed: Det er trygt for børnene at møde aktiviteter, de før har deltaget i, og når de oplever at have styr på de centrale, sociale spilleregler, som fx hvordan man er en god kammerat, hvad man skal gøre, når nogen driller, og hvornår det er drilleri for sjov – og for alvor.

Vi hører ofte børnehaveklasselærere sige, at de tydeligt kan mærke, om de nye børn har arbejdet med Fri for Mobberi eller ej – både i børnenes opførsel og evne til at sætte ord på, hvordan de har det og oplever ting i fællesskabet.
 

Styrken ved et kommunalt fokus

Fri for Mobberi bliver i kommuner, hvor Fri for Mobberis værdier og praksis er udbredt til alle institutioner og skoler, netop anvendt som brobygningsværktøj.

Fri for Mobberi bliver den røde – eller måske lilla – tråd i skiftet til et nyt sted. De møder børn, de ikke kender, men de kender alle Bamseven og kan bruge den, som et fælles grundlag for lege og samtaler. De møder voksne, de ikke kender, men de taler ’samme sprog’, og konfliktløsningen er også genkendelig.

Som denne leder af en indskoling påpeger:
”Fri For Mobberi er en måde at konkretisere samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler på. Vi ved jo, at børn, der trives godt, lærer bedre, og jeg ser Fri for Mobberi som et værktøj til at styrke overgangen mellem daginstitution og skole.” (Kilde: Evaluering af Fri for Mobberi, Oxford Research).

Heldigvis er det også stort, sjovt og udviklende at prøve nyt – både vi voksne og børnene vokser af det.

God fornøjelse med alt det nye!

Skolepædagog Lotte Grønhøj, lærer og AKT-vejleder Sisse Gertsen og indskolingsleder Kristian Kafka på Bavnebakkeskolen i Støvring har sendt et bidrag ind til konkurrencen om at vinde et oplæg til forældre.

De fortæller om deres arbejde med Fri for Mobberi:

"Vi har arbejdet med Fri for Mobberi i tre år på Bavnebakkeskolen i Støvring. Vi har en velfungerende indskoling, hvor lærere og pædagoger er dygtige til at arbejde sammen, hvilket har været en stor fordel, når vi arbejder med Fri For Mobberi.
 

Fri for Mobberi fra 0.-9. klasse

Næsten alle pædagoger har været på grundkursus, og selvom det derfor er pædagogerne, der går foran i at instruere eleverne i Fri for Mobberi, så tilstræber vi, at det bliver et samarbejde mellem lærer og pædagog.

Alle klasser fra 0.-9. årgang har arbejdet med Fri for Mobberi enten med materialet i kufferten, Bamseven og materialet på Universet. På mellemtrinnet og i overbygningen har vi arbejdet med de fire værdiord, venskabsmakkere, digital dannelse og en undervisning i det nye mobbesyn. Vi har deltaget i afdelingsmøder, hvor det nye mobbesyn er foldet ud for vores kolleger.
 

Overgangsredskab og god indgang til nye borgere

Vi har også et samarbejde med børnehaverne, og vi bruger Fri for Mobberi i overgangen mellem børnehave og skole, sådan at børnene allerede fra helt små har gode erfaringer med det gode fællesskab og gode vaner og mønstre.

Vi har en skole, hvor mere eller mindre de fleste elever fra stor til lille forholder sig til de fire værdiord i forhold til deres klassers trivsel. Ligeledes gør de voksne.

Støvring er en by der er i en rivende udvikling med mange nye tilflyttere og et voksende elevtal. Vores elevtal vil stige i fremtiden, og vi vil meget gerne have de nye forældre til de kommende skolebørn til at bakke op om deres børns trivsel og i forebyggelsen af mobning.

Vores mål i den kommende tid er at gøre forældrene mere vidende og deltagende i arbejdet med “Fri for Mobberi”. Vi er allerede i gang, men vi vil satse på mere forældreinddragelse i fremtiden. Derfor vil vi være glade for at vinde et oplæg til forældrene.
 

Bamseven i makkerskab med AKT-vejlederen

Bavnebakkeskolen har haft besøg af Bamseven to gange. Forud for besøgene har vi nøje overvejet indhold og form. Først talte vi om at klæde en ansat ud som Kronprinsesse Mary og lave en event med “vinkeri” og Bamsekram. Men vi ville gerne noget mere. Kunne man forestille sig, at besøget af Bamseven ikke bare var en event, men at vi samtidig kunne lære vores elever noget, gøre dem aktive og få deres sanser aktiveret? Vi er klar over, at Bamseven ikke taler med ord, men måske var der alligevel noget, som Bamseven kunne sige og komme i dialog med eleverne om?

Derfor har vi lavet et fast makkerpar med AKT-vejlederen og Bamseven. AKT-vejlederen kan tale og på den måde oversætte Bamsevens budskaber til børnene og ikke mindst i samarbejde med børnene.

Vores mål er at styrke vores elevers evner til mentalisering. Vi ved jo, når vi arbejder med børn og unge, at mentaliseringsevnen også skal trænes, og vi voksne har et ansvar for at forholde os til, hvorledes vi træner den for at få elever, der styrkes socialt og menneskeligt. For at forebygge, at der opstår onde mønstre med mobning og udelukkelse.
 

Styrker børns mentaliseringsevne gennem skuespil

Vi mener, at man kan styrke mentaliseringsevnen bl.a. ved hjælp af et skuespil mellem AKT-vejlederen og Bamseven med børnene som aktivt publikum.

Vores mål med de tre skuespil, vi har udarbejdet, er, at børnene oplever, at selv Bamseven og den voksne kan misforstå hinanden, glemme at lytte og faktisk også gå op ad konflikttrappen sammen!

Vi vil gerne vise børnene, at det er ok at “jokke lidt i spinaten” relationelt, fordi det er menneskeligt at tage fejl af hinandens intentioner. Det er sådan, det er at være sammen med andre, at “kontakten” brydes, og afstemningen bliver lidt forkert. Vi vil gerne vise børnene, at den gode nyhed er, at vi kan gøre det godt igen – få den gode kontakt og relation genetableret og dermed sikre et godt og trygt sted at være for alle.

Dette viser vi i skuespillene, hvor specielt den voksne træder lidt ved siden af. Men heldigvis har hun evnen til at være nysgerrig på – sammen med børnene og Bamseven – hvad det egentlig var, der skete mellem hende og Bamseven.

Vi vil gerne vise børnene, at man når langt med nysgerrighed og viljen til at lære af de erfaringer, som vi gør os – og ved at lytte til hinanden. På den måde kan vi bryde dårlige mønstre, og vi kan også træne vores indskolingselevers evner til selvregulering og hjælpe dem til at blive mere robuste socialt og relationelt.

Vores mål er også at være tydelige over for børnene om, at det ikke handler om at placere skyld, men via nysgerrighed og “detektivarbejde” i stedet være mere fokuseret på ansvar og fremtiden.
 

Bamseven lærer børnene om værdierne

Vi har planlagt det sådan, at Bamseven kommer med noget konkret til børnene hver gang, den kommer på besøg. I de to år, vi har haft besøg af Bamseven, har det været skilte med ord.

De tre manuskripter som vi sender til jer som vores konkurrence-bidrag er tre skuespil, der netop handler om, at Bamseven kommer med ordene; respekt, tolerance, mod, omsorg og klassekammerat. Gennem skuespillene viser vi de fire værdiord i vores ageren og samspil.

Det er en hjertelig oplevelse at få lov til som voksen enten at være inde i Bamseven og følges med Bamseven på skolen. Når arbejdsdagen er slut, så er vi trætte, men det er en god træthed, fordi vi har kunne mærke børnenes engagement og glæde ved at møde Bamseven. Vi kan mærke, at det gør en forskel for børnene, og det giver klasserne noget at arbejde videre med i løbet af skoleåret. Som fx. “Kan I huske, da Bamseven sagde den var lilla, og den blev ked af det?”

Vi oplever, at børnene kan huske det hele længe efter, og på den måde bidrager besøget af Bamseven til en læring, der ikke bare er fortalt, men også oplevet, sanset og ikke mindst følt.

Manuskripterne er udarbejdet af Lotte Grønhøj som er skolepædagog og Sisse Gertsen, som er lærer og AKT-vejleder. Det er også os, der spiller rollerne. Det er dog “tys-tys”, at det er Lotte, der har været inde i Bamseven. Selv hendes egne to døtre, der er elever i indskolingen, ved det ikke. Da vi gik rundt kom spørgsmålet altid: “Hvem er inde i Bamseven? Er det ikke...? ” Hver gang blev der svaret; ”Jamen, det er jo Bamseven...” Svaret blev givet med et glimt i øjnene efterfulgt af et kram fra Bamseven.

Når I læser artiklen fra Nordjyske, som besøgte os, mens Bamseven var på besøg, så vil I kunne læse, at der gengives noget mere eller lidt andet, end der står i manuskripterne. Det er selvfølgelig, fordi vi improviserer og lader os inspirere af de børn, vi står overfor. Fx havde nogle klasser en “pyt-knap” hængende i lokalet, og den inddrog vi. Eller hvis vi kunne se, at de havde arbejdet med andre ting som fx. girafsprog/ulvesprog. Det har været godt at have et grundskelet og en struktur, før vi gik ind til klasserne. Journalisten skriver også “han” om Bamseven, selvom vi hele tiden sagde “den”. Mon ikke Bamseven kan sige “pyt” til det?

Hent Bavnebakkeskolens tre skuespil.
 

Børnene spejler sig i Bamseven

I november 2018 blev vi inviteret til at besøge de 3 børnehaver, som vi samarbejder med. Vi tilpassede derfor vores skuespil til at ramme børnehavebørn.

Vi besøgte fx en stue med de yngste børn, og vi har et indtryk af, at Bamsevens ordløshed ramte dem, og de var med hele vejen. Fordi de kunne spejle sig i Bamseven og på den måde forstå det budskab, der ligger i at få besøg af Bamseven.

Den voksnes ord (replikker) var begrænset. Det var en meget inspirerende oplevelse for os at deltage i, fordi vi nåede hinanden uden mange ord, og børnene lærte noget om at være en del af et fællesskab samlet omkring Bamseven.

Vi håber, I kan lide vores manuskripter. Vi laver gerne flere.

Venlig hilsen

Lotte Grønhøj, Sisse Gertsen og indskolingsleder Kristian Kafka”
 

Mange tak for det fine bidrag til Fri for Mobberis konkurrence.

Fakta:

Bavnebakkeskolen havde i november 2018 havde besøg af Bamseven, og fik i den anledning også besøg af Nordjyske, der på fineste måde dækkede Bamsevens besøg. Som forberedelse til at kontakte avisen brugte skolen Fri for Mobberis pressemateriale.

”Vi oplevede, at vi via artiklen i Nordjyske fik budskabet ud og hermed kan skabe en skole, hvor eleverne kan blive faglig dygtige og være trygge.”

Der er 665 elever og 81 ansatte på Bavnebakkeskolen.

Set med et barns øjne er alle voksne et forbillede, og derfor spiller forældre ikke kun en vigtig rolle for deres eget barn, men for alle børn i fællesskabet. Det skal vi hjælpe dem med at blive opmærksomme på.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard, Fri for Mobberi

Kender du det, at du pludseligt hører noget, du har sagt, komme ud af munden på et af børnene på stuen eller i klassen? Eller at du oplever et barn kopiere sin fars handlinger?

Det sker ret tit, og det er ikke så mærkeligt, for børn er på en vigtig mission. De vil gerne lykkes, og derfor spejler de sig i deres omgivelser – især i os voksne – i forståelsen af, at ”hvis andre gør sådan, så er det sådan man opfører sig”.

Voksne er vigtige rollemodeller for børn, og måden, vi er på sammen med dem på, betyder lige så meget – hvis ikke mere – for deres handlinger, som hvad vi taler med dem om.

Det gælder fagpersoner og naturligvis børnenes egne forældre, men det gælder faktisk også de andre børns forældre.
 

Ikke anonyme i deres børns fællesskab

I dagtilbuddets eller skolens rammer er forældre mere sammen med hinandens børn, end de måske lige tænker over.

Hvis et forældrepar bruger 10-15 minutter på at aflevere om morgenen og det samme ved afhentning, tilbringer de 2-2½ time om ugen i børnehaven. I en institution med fx 70 børn, betyder det, at der er forældre til stede op mod 175 timer om ugen. Det er alligevel noget.

Og selvom de har travlt med deres eget barn – og med at lede efter vanter, huske madpakken eller orientere sig i dagens aktiviteter – så er de ikke anonyme for de andre børn omkring dem og i børnenes indbyrdes fællesskab.

Det skal vi minde forældrene om, for med selv en lille indsats kan de gøre en stor forskel for at skabe og understøtte de trygge rammer, der er forudsætningen for et positivt børnefællesskab. Ikke kun for deres egne børn, men for ALLE børn.
 

Det begynder med et ’hej’

Det behøver ikke være svært. Et godt sted at begynde kunne fx være med et ’hej’.

Hvis Alfreds far husker at hilse på Ida – også på de travle morgenener, lige før lukketid eller selvom Ida går i parallelklassen – så anerkender han Ida og viser både hende, Alfred og alle de andre børn, hun er en vigtig del af fællesskabet. Det er en lille ting, men det betyder meget for stemningen og følelsen af, at her er rart at være. Især når Alfred ugen efter også begynder at sige hej til Ida.

Men hvordan kan man konkret arbejde med at inddrage? Skal det være gennem forældreudvalg, bestyrelsesarbejde, arbejdsweekender, kagebagning eller ambitiøse fællesarrangementer og fester?

Ikke nødvendigvis.

Faktisk er det bedre at planlægge færre og mere simple arrangementer, som ikke kræver, at forældrene skal bruge en masse arbejdstid eller af deres sparsomme fritid. Sætter I barren lavt mht. hvilke ressourcer (i form af fx tid, penge og kager) I forventer, at forældrene bidrager med, så er I med til at sikre, at alle kan være med.
 

Du sætter rammen – og også for forældrenes bidrag til fællesskabet

Det vigtigste er, at det ikke er ’overskuds-mor’ eller ’travle-far’, der lægger niveauet, men – ganske som når I arbejder med børnene – jer som fagpersoner, der tager ansvaret for at sætte rammerne på en måde, hvor alle kan være med.

For selvom børn tilbringer det meste af deres dag i dagtilbuddet eller i skolen, så er forældre på mange måder på udebane og kan blive usikre på, hvad og hvor meget de kan gøre – og i den usikkerhed gør de måske enten for meget eller slet ingen ting.

At sige ’hej’ kan alle være med på, hvis de forstår, hvorfor det er en værdi, I lægger vægt på hos jer, og at det er vigtigt – af hensyn til børnene.

Børnene skelner ikke mellem forældre og fagpersoner i forhold til, hvem de betragter som rollemodeller. For børnene er det også helt lige meget, hvor mange hjemmebagte boller, deres far bidrager med.

For dem er det vigtigste, at forældrene er der. At de møder op. Og ser dem og det fællesskab, de er en del af.

Hvordan I kan arbejde med det, kan I finde mere viden om og tip til i Fri for Mobberi-materialerne og i Fri for Mobberis seneste nyhedsbrev.

Rigtig god fornøjelse!

FAKTA: Fri for Mobberi virker bedre, når forældre inddrages

Vi ved, at det har en effekt på børn, når vi inddrager forældrene i arbejdet med Fri for Mobberi. Sidste år gennemførte konsulentvirksomheden Rambøll et effektstudie af Fri for Mobberi [link]. Studiet viste, at det styrker børns empatiske adfærd, når børnehaver arbejder systematisk med Fri for Mobberi, og effekten så ud til at være størst i institutioner, der i højest grad inddrog forældrene*.

*Fx gennem Fri for Mobberis materialer og aktiviteter til forældre, herunder fx dilemmakort, forældretip, samtaletavler og informationsbrev.

Sociolog Maria Ørskov Akselvoll har forsket i forældresamarbejde set fra forældrenes side. Hendes undersøgelser viser, at samarbejdet ikke altid er af det gode – for alle. Her fortæller hun om nogle af forældresamarbejdets vigtigste faldgruber, og hvad du kan gøre for at undgå at falde i dem.
 

Hvad viser din forskning om forældresamarbejde?

Min forskning viser noget, som de fleste lærere, pædagoger og forældre nok godt ved i forvejen, nemlig at det er meget forskelligt i en forældregruppe, hvor aktivt forældre involverer sig i klassens sociale liv. Man hører ofte, at det er ’Tordenskjolds soldater’, og sådan var det også på de skoler, jeg undersøgte.

Men min forskning viser også noget, som de fleste måske ikke er så opmærksomme på: At forældre har forskellige forudsætninger for at engagere sig i trivsel, dvs. være aktive i festudvalg, deltage i sociale sammenkomster og hytteture, arrangere legegrupper osv. At det med andre ord ikke handler så meget om vilje, som det handler om hverdagsliv og social baggrund.

Det var typisk forældre med videregående uddannelser og gode indkomster, der var mest aktive i skolen. Det var dem, som var mest aktive på Forældreintra og bedst til at afkode og sortere i den digitale (og skriftlige) informationsstrøm fra skolen. Det var også dem, som talte mest ved forældremøder og skole-hjem-samtaler, og det var dem, som sad i trivselsudvalg og stod for at organisere og udføre klassens sociale arrangementer. Kort sagt, så var det de veluddannede middelklassefamilier, der levede op til skolens krav og forventninger om deltagelse.

Det fortæller os, at modsat vores intentioner om lige muligheder for deltagelse i skole-hjem-samarbejdet, så spiller ressourcer altså en rolle for, hvordan forældre kan indgå i samarbejdet og dermed også, hvor aktivt de kan støtte deres barn. Og jo mere forældre forventes at engagere sig, jo vigtigere er det, at vi er opmærksomme på, at samarbejdet også stiller krav til forældrenes ressourcer.

Selv om det er i skolen, jeg har studeret forældresamarbejdet, så mener jeg, at mine fund er lige så relevante i dagtilbud. Forældre involveres i mange tilfælde på de samme måder ift. trivsel, og det vil være nogle af de samme mekanismer, der gør sig gældende.

Hvorfor er det svært for nogle forældre at indgå i samarbejde?

Der er to ting i det.

Det ene er, at involvering i trivselsarrangementer helt konkret kræver tid, som jo ofte er den ressource, som de fleste børnefamilier i forvejen ikke har nok af. Der skal med andre ord findes plads til samarbejdet i familiens hverdagsliv, og det ser forældre ud til at have meget forskellige muligheder for. Skal du fx holde legegruppe, er du måske nødt til at gå tidligere fra arbejde for at være vært. Hvis du har flere børn, skal afhentningen af dem måske koordineres. Måske skal legegruppen blive og spise, så du skal forberede mad, mens du holder et vågent øje med, om legen kører, som den skal. Det kræver derfor også en form for hverdagsoverskud, vi sjældent taler højt om – altså at man som børnefamilie har det mentale overskud og energien til at engagere sig. Eller at det rent praktisk kan lade sig gøre – det kan også handle om, hvorvidt man har plads nok eller er en eller to forældre i hjemmet.

Det andet er, at de gængse former for trivselsarrangementer, som vi ser mange steder – fællesspisning, forældrefester, hytteture eller legegrupper – kræver at forældre skal indgå i et socialt fællesskab med de andre familier i en klasse. Det er ikke alle forældre, der er komfortable med de former, og med at skulle omgås de andre forældre socialt. Det opleves af flere som en arena, hvor der er et pres til fremstå ’overskudsagtig’. Igen er det meget forskelligt, hvordan det opleves af forældre; nogle synes det er okay og hyggeligt at lære de andre at kende, andre finder det grænseoverskridende og noget de udelukkende gør, for at deres barn ikke skal komme udenfor fællesskabet.

På de skoler, jeg undersøgte, var det typisk de mest aktive forældre som også godt kunne lide at deltage i det sociale. Og fordi det netop var disse forældre, som sad i trivselsudvalgene, så kom arrangementerne til at afspejle netop denne gruppes egne forudsætninger og ønsker. Og det er netop det med ’Tordenskjolds soldater’: Når skolen – som den gør de fleste steder i dag – giver trivselsstafetten videre til forældrene, så bliver det let en særlig gruppe, som ’griber bolden’, og som måske får sat barren for deltagelse lidt for højt for resten af forældregruppen. På den måske kan forældresamarbejdet også resultere i en lukket klub og komme til at ekskludere – og det er der jo ikke meget fælles trivsel i.

Som en mor i min undersøgelse sagde: ”Det gælder om at finde en fællesnævner for arrangementerne”.
 

Hvad kan man som fagperson gøre?

Fagpersoner skal være opmærksomme på, hvordan samarbejdet og forventningerne ser ud fra forældrenes perspektiv. Prøv at sætte jer i forældrenes sted og forestil jer, hvordan forskellige initiativer mon opleves af forskellige forældre i de hektiske hverdagsliv, de nu engang skal passes ind i. Hvordan opfordringer til sociale aktiviteter opleves af forældrene, og om det er realistiske forventninger eller forventninger, som tager udgangspunkt i en særlig familie- eller forældretype?

Man kan bruge det, vi i sociologien kalder den ’sociologiske fantasi’, som er evnen til at forestille sig, hvordan samspillet mellem institutionen og familien egentlig udspiller sig – dvs. at være opmærksomme på hvordan forældres ressourcer har betydning for deres muligheder for at indgå i samarbejdet.

Mere dialog med forældrene, om hvad de har af ønsker til samarbejdet, kan også være gavnligt – men man skal i den sammenhæng huske også at gøre plads til kritik. I mit studie var det nemlig tydeligt, at kritik af samarbejdet er svært at fremføre i skolens rum. Ingen forældre havde lyst til at blive opfattet som besværlige, asociale eller imod fællesskabet, og i mange tilfælde ville de hellere tie stille end at give deres mening til kende. Det er en af årsagerne til, at en koncept som legegrupper bliver vedtaget i en forældregruppe, for så at glide stille og roligt ud i sandet, når de ikke bliver holdt. Det kan man som fagperson godt være den, der siger højt, når der på forældremøder tales om samarbejde og involvering i det sociale. I forhold til forældremøder, er mine råd: Gør det legalt at tænke ud af boksen, at komme med kritik eller sige ’nej’ og hjælp alle stemmer til at blive hørt – måske ved at I selv spiller ’djævelens advokat’ til forældremøderne.
 

Sådan skaber du bedre plads til alle – 3 gode råd til, hvordan du inkluderer forældre
 

• Brug digital kommunikation med omtanke og måske efter devicen ’lidt, men godt’. Store mængder af skriftlig information er kompetencekrævende at navigere i og kobler nogle forældre af samarbejdet.
• Sæt rammerne for forældrenes involvering i trivsel, så flest mulig forældre kan være med. De fleste forældre vil gerne komme til nogle få arrangementer, og helst hvis arrangementerne har børnene i centrum, ikke forældrene.
• Hav blik for, om det sociale liv uden for klasseværelset er en ’lukket klub’, og om du som fagperson kan skrue på nogle knapper, der gør det mere inkluderende. Pejlemærker kan være, at arrangementer ikke må kræve oceaner af tid, gribe ind i almindelig arbejdstid, forudsætte to forældre i hjemmet, eller koste penge.
   

Om Maria Ørskov Akselvoll

Maria er sociolog og har skrevet ph.d.-afhandling om forældreperspektivet og betydningen af klasseforskelle i skole-hjem-samarbejdet. I sin forskning viser Maria, hvordan skolens krav om forældreinvolvering i læring og trivsel i stigende grad forudsætter ressourcer, og hvordan de krav giver forskellige forældre forskellige muligheder og begrænsninger for at hjælpe deres barn til at klare sig godt i skolen. Læs mere om Maria, og hent hendes afhandling.

Ny e-bog til de ældste og masser af nye samtaletavler og massagehistorier. Læs mere om alt det nye på Fri for Mobberi Universet.

Det første, du møder, i et nye Univers er en ny login-side. Her finder du fem solsystemer, hvor der tidligere kun var tre.

De fire solsystemer indeholder fællesskabende indhold til børnene, mens det femte er materialer målrettet de voksne.

Gå til det nye Fri for Mobberi Univers eller læs mere om de fem solsystemer herunder:

Dialog

På dialog-planeterne finder du Fri for Mobberis samtaletavler.

Tavlerne illustrerer konkrete situationer og kan bruges til at skabe dialog mellem børnene om sociale situationer.

Der findes i alt 38 samtaletavler til børnene inden for fem temaer:

• Viden om mobning
• Når nogen driller
• Når nogen holdes udenfor
• Når nogen hjælper
• Det digitale
   

Ned i tempo

På Ned i tempo-planeterne finder du Fri for Mobberis massagehistorier og indrestyrketræning.

Vi har øget antallet af massagehistorier fra seks til 16, og historierne er blevet inddelt i 'Massage 1' og 'Massage 2'.Begynd med 'Massage 1' og gå videre til 'Massage 2', når børnene er parate.

Fri for Mobberis massage er små historier med tilhørende fagter. Børnene sidder to og to sammen og skiftes til at lave fagter på hinandens rygge, mens historien bliver fortalt i lyd og billeder. Den indre styrketræning indeholder små afslapningsøvelser til børnene.

 

Lyt & læs

På Lyt & Læse-planeterne finder du seks bøger om venskaber og fællesskab.

Alle bøgerne fungerer som både lydbøger og e-bøger, så I kan vælge, om I vil lytte, læse eller begge dele. Bøgerne har fine illustrationer til, og de kan læses som de er, eller indgå i et børnemøde, hvor de lægger op til dialog om fællesskaber.

De 6 bøger er:

• Hemmelige venner
• Forbudt foto (NYHED - særlig velegnet til de ældste i indskolingen)
• Slagsmål
• Ny i klassen
• Hvem vil lege med Gustav
• Uvenner
   

Op i tempo

Her finder du både Fri for Mobberis ryste sammen-lege og musik.

Ryste sammen-legene giver mulighed for at ryste klassen sammen med forskellige aktiviteter. Musikken kommer med aktiviteter, som du kan lave med børnene.
 

Til de voksne

Her finder du samtaletavler til brug på personalemøder eller forældremøder. Det er også her, du kan hente det nye faghæfte, og hvor du kan se videoklip om bl.a. Fri for Mobberis mobbesyn og forældres rolle.

Selvom mange af aktiviteterne i Fri for Mobberi-kufferterne er målrettet børn, så er Fri for Mobberi også for voksne.

Vi vil gerne se, hvordan I bruger Fri for Mobberi til at styrke børns trivsel, eller hvordan I inddrager eller har inddraget personalegruppen og forældrene i Fri for Mobberi.

Del jeres Fri for Mobberi-arbejde med os i enten – eller både og – børne- og voksenhøjde, og deltag i konkurrencen om et af Fri for Mobberis nye oplæg til forældre til en værdi af 5.800 kr. eksklusive moms.
 

Sådan deltager I:
 

• Gyldige konkurrencebidrag skal være konkrete eksempler på, hvordan I konkret arbejder med at styrke børns trivsel og fællesskaber gennem Fri for Mobberi, eller hvordan I inddrager eller har inddraget personalegruppen og/eller forældrene i Fri for Mobberi.
   
• Alle bidrag skal ledsages af en form for dokumentation. Det kan fx være billeder af en aktivitet eller en video af jeres aktiviteter, eller hvor I fortæller om jeres overvejelser/aktiviteter. Supplér meget gerne med jeres Fri for Mobberi-planer (SMTTE-model, årshjul osv.).
   
• Vi skal have lov til at dele jeres bidrag i Fri for Mobberis medier (Facebook, Instagram, hjemmeside og nyhedsbrev mv.). Hvis der er personer på billederne/filmen, skal I sørge for, at I har deres tilladelse til, at deres billedet/filmen deles offentligt.
   
• Send jeres historie (tekst, foto, video osv.) til friformobberi@maryfonden.dk eller del den med os på Facebook eller Instagram #friformobberikonkurrence.
   

Betingelser

Konkurrencen er kun for fagfolk, der arbejder med Fri for Mobberi, eller forældrebestyrelser i dagtilbud eller indskoling/SFO, der arbejder med Fri for Mobberi. Den løber til og med 26. februar 2019 (fristen er forlænget, oprindeligt var det den 5/12-18), hvor vinderen vil blive fundet blandt de gyldige konkurrencebidrag.

Præmien gives til det bidrag, som vurderes at inddrage forældre eller fagvoksne på eksemplarisk vis i Fri for Mobberi, og vinderen findes af Signe-Marie Paludan Bøgeskov fra Red Barnet og Christina Stær Mygind fra Mary Fonden, der begge er projektledere i Fri for Mobberi .

Præmien er indkomstskattepligtig efter lovgivningens almindelige regler.

Forældreoplægget skal anvendes senest i 2019.

Læs mere om Fri for Mobberis forældreoplæg.

Fri for Mobberis kursuspakke er blevet revideret. Det betyder større fleksibilitet og nye kurser bl.a. til forældre. Få overblikket her.
 

Fri for Mobberis modulkursus: Sammensæt jeres egen efteruddannelse

Den største nyhed er Fri for Mobberis modulkursus, hvor I kan sammensætte jeres egen efteruddannelse i Fri for Mobberi og børns trivsel.

I kan købe et modulkursus, når I har arbejdet med Fri for Mobberi i minimum et år. Modulkurset kan bestå af to, tre eller fire moduler af hver halvanden times varighed.

Der udbydes aktuelt syv moduler:

1. Styrk jeres relationskompetencer
2. Det gode børnemøde
3. Guide til opstart og organisering af Fri for Mobberi
4. Tolerance, respekt, omsorg og mod – sådan arbejder I med Fri for Mobberis værdier
5. Sæt digital trivsel på dagsorden
6. Sådan inddrager I forældrene i trivselsarbejdet
7. Sæt rammen for det gode børnefællesskab – gruppeledelse og fællesskabelse

Afholder I kurset hos jer, kan I selv bestemme modulerne baseret på jeres specifikke ønsker, behov og erfaring. Fri for Mobberi udbyder desuden regionale modulkurser, hvor vi beslutter sammensætningen.

Modulkurset erstatter Opfølgningskursus og Kickstartkursus.

Læs mere om Fri for Mobberis modulkursus.
 

Fri for Mobberi for forældre

Forældre er vigtige rollemodeller og guides i børns sociale liv. Som noget helt nyt tilbyder Fri for Mobberi også oplæg til forældre. Oplægget introducerer forældrene til Fri for Mobberi, fortæller om hvad mobning er, og inspirerer forældrene til, hvilken rolle de kan spille for at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. 

Oplægget kan bookes allerede nu, men afholdes først fra 15. november 2018.

Læs mere om Fri for Mobberis forældreoplæg.
 

Fri for Mobberis aktivitetskurser: Gør det til en leg at forebygge mobning

I kan også supplere jeres kompetencer med et af Fri for Mobberis aktivitetskurser, der har fokus på sjove fællesskabende aktiviteter. Aktivitetskurserne ruster jer til at inkludere børnene aktivt, og gør det på den måde sjovt og legende at forebygge mobning.

Fri for Mobberi udbyder aktuelt to aktivitetskurser: Rytmik og Massage, leg og fællesskab.

Læs mere om Fri for Mobberis aktivitetskursus massage, leg og fællesskab.

Læs mere om Fri for Mobberis aktivitetskursus rytmik.
 

Kursus for ledere: Sådan bakker du bedst op som leder

På vores kursus for ledere sætter vi fokus på, hvordan dagtilbuddet eller skolens ledelse kan bakke op om medarbejdernes arbejde med trivsel og derigennem sikre, at Fri for Mobberi bliver implementeret og forankret, så det får den størst mulige effekt.

Læs mere om Fri for Mobberis kursus for ledere.
 

Fri for Mobberis grundkursus

Er I nybegyndere klæder Fri for Mobberis grundkursus jer på til at komme i gang med Fri for Mobberi-arbejdet.

På grundkurset lærer I om teorien bag Fri for Mobberi og det nye mobbesyn. Vi gennemgår kufferten, og I får masser af viden, inspiration og konkrete redskaber, som I kan bruge i det daglige.

Grundkurset findes i flere varianter, hvor indholdet i eksempler og materialer er målrettet arbejdet med børn i forskellige aldre.

Fri for Mobberis grundkursus er obligatorisk for minimum to af dagtilbuddets/skolens medarbejdere. Undtaget herfor er dagplejere, der kan tage alene af sted, hvis tilbuddet kun består af én dagplejer.

Grundkurset hed tidligere Fri for Mobberi Instruktørkursus.

Læs mere om Fri for Mobberis grundkursus.
 

Nye priser

Kursusomkostningerne er igennem årene steget, og det afspejler sig i prisen på kurserne.

Læs mere om priser under de enkelte kurser og på vores webshop.

Forældre efterlyser vejledning fra pædagoger og lærere om, hvad de kan gøre for at styrke klassens samlede trivsel – også selvom det ikke er deres eget barn, der har det svært. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden og Red Barnet.

Når Adam bliver holdt uden for legen, og Anna mobber de andre, er det noget, mange forældre gerne vil være med til at løse – også når det ikke handler om deres eget barn.

En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Mary Fonden og Red Barnet blandt forældre til børn i 0.-3. klasse viser, at 90 % af forældrene i høj eller nogen grad ønsker vejledning fra deres barns lærer eller pædagog til, hvad de kan gøre, hvis en klassekammerat mistrives.

”Man hører så tit, at forældre kun er optagede af deres egne børn, så det er meget positivt, at forældre viser sig at være så opmærksomme på fællesskabet. Det giver mening, fordi vi ved, at det går ud over alle børn i en klasse, hvis der er mobning eller anden mistrivsel. Samtidig ved vi jo også, at børn gør, hvad deres forældre gør, så det er opmuntrende, at så mange forældre faktisk drager omsorg for fællesskabet,” siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet.

Ifølge undersøgelsen mener 95 % af forældrene helt generelt, at de har et medansvar for den fælles trivsel i deres barns klasse, og næsten lige så mange (89 %) synes, de bør inddrages i skolens arbejde med trivsel.
 

Forældre vil inddrages mere

En fjerdedel (25 %) af forældrene angiver, at de er meget engagerede i det sociale liv i deres barns klasse. Og 88 % oplyser, at der står forældre bag fællesaktiviteter uden for skoletiden i deres barns klasse som fx hytteture, fester eller andre sociale tiltag.

Noget tyder dog på, at der er mere potentiale i samarbejdet med forældrene. En fjerdedel af forældrene (26 %) angiver, at de føler sig for lidt inddraget i at skabe trivsel, mens hver tredje (33 %) oplever, at de i mindre grad eller slet ikke bliver inddraget af skolens lærere og pædagoger i arbejdet med at skabe trivsel i klassen.

”Forskningen viser tydeligt, at samarbejdet mellem forældre og skole har stor betydning for klassernes trivsel. Når forældre efterlyser mere inddragelse, er det en invitation til lærere og pædagoger – og et signal om, at mange forældre er klar,” udtaler Mary Fondens direktør Helle Østergaard.
 

Forskel på mor og far

Undersøgelsen peger på, at det er mor, der oplever det største ansvar for den fælles klassetrivsel. 29 % af kvinderne angiver, at de er ”meget engagerede” i det sociale liv i klassen, mens det gælder 17 % af mændene, og kvinderne angiver også i højere grad (50 %) end mændene (34 %), at forældre ”i høj grad” bør inddrages i skolens arbejde med trivsel.

Hent alle tallene bag undersøgelsen på Mary Fondens hjemmeside.

Fri for Mobberis materiale til børnehaver og indskolinger er blevet opdateret og fornyet – og skolekufferten og Fri for Mobberi Universet tilpasset, så de også retter sig mod 3. klasse.

Flere massagehistorier og samtaletavler, den nyeste viden om mobning og masser af sjove, fællesskabende aktiviteter. Det er nogle af de nyheder, Fri for Mobberi har fyldt i kufferterne til børnehave og indskoling/SFO i forbindelse med en grundig opdatering og videreudvikling af materialerne.

Skolekufferten, som hidtil har henvendt sig til trivselsarbejdet med de 6-8-årige, dvs. fra 0.-2.klasse, er desuden blevet tilpasset, så materialerne også kan bruges til at arbejde med fællesskabet i 3. klasse. Fri for Mobberi kan dermed bruges til trivselsarbejdet i hele indskolingen.

”Grundtanken i Fri for Mobberi – nemlig at et godt børnefællesskab forebygger eksklusion og mobning – er stadig den samme, men vores viden på området bliver hele tiden større og mere nuanceret. Det skal afspejles i vores materialer. Og da 3. klasse er en del af indskolingen, er det naturligt, at vi også har fået dem med,” forklarer projektkoordinator Lene Lykkegaard om de nye kufferter.

Indholdet til de ældste indskolingsbørn er tænkt ind i de eksisterende materialer, eksempelvis i fag- og aktivitetshæftet, og der vil i løbet af sidste halvdel af 2018 komme mere indhold, der er specifikt målrettet 3. klasserne, på Fri for Mobberis digitale platform til skoler, Fri for Mobberi Universet.
 

• Læs mere om indholdet i den nye Fri for Mobberi-kuffert til børnehave
• Læs mere om indholdet i den nye Fri for Mobberi-kuffert til skole/SFO
   

Flere nyheder på Fri for Mobberi Universet

Det digitale Fri for Mobberi Universet bliver i forbindelse med de nye Fri for Mobberi-kufferter også opdateret med flere samtaletavler (38 i alt), e-bogen "K for Klara", der især henvender sig til de ældste i indskolingen, 10 nye massagehistorier, to nye ryste-sammen-lege og en forbedret navigation. Ændringerne forventes klar sidst i august.

Fri for Mobberi Universet er en digital udgave af Fri for Mobberi målrettet indskolingen, hvor undervisere kan hente centrale elementer af Fri for Mobberi kuffertens indhold og andre trivselsredskaber, fx indre styrketræning og ryste sammen-lege, i digital form.
 

Minimum to skal på kursus

Hidtil har det i forbindelse med køb af en Fri for Mobberi-kuffert været obligatorisk at sende mindst én medarbejder på Fri for Mobberis grundkursus (som tidligere hed ’instruktørkursus’). Medarbejderen skulle derefter fungere som tovholder og ressourceperson for trivselsarbejdet i institutionen.

Flere evalueringer af Fri for Mobberi har imidlertid peget på, at programmet virker bedre, hvis det ikke blot hviler på en enkelt medarbejders skuldre at implementere og drive Fri for Mobberi-arbejdet i institutionen. Derfor bliver det nu et krav for at arbejde med Fri for Mobberi, at mindst to medarbejdere gennemfører grundkurset.
 

Priser

Fri for Mobberi er et non-profit initiativ, og Mary Fonden og Red Barnet, der står bag programmet, tjener ikke penge på salget af materialer og kurser. Imidlertid er produktionspriser og kursusomkostninger igennem årene steget, og det afspejler sig derfor i prisen på de nye materialer.

Priser (fra juli 2018):
 

• Børnehave-kuffert (3-6 år) inkl. to pladser på grundkursus i Fri for Mobberi: 3.800 kr. ekskl. moms
• Ekstra børnehave-kuffert: 2.000 kr. ekskl. moms
   
• Indskolings-/SFO-kuffert inkl. Fri for Mobberi Universet (6-9 år) og to pladser på grundkursus i Fri for Mobberi: 3.800 kr. ekskl. moms
• Ekstra indskolings-/SFO-kuffert inkl. Fri for Mobberi Universet: 2.000 kr. ekskl. moms
   
• Vuggestue/dagpleje-kuffert (0-3-år) inkl. to pladser på grundkursus i Fri for Mobberi: 3.100 kr. ekskl. moms
• Ekstra vuggestue/dagpleje-kuffert: 1.300 kr. ekskl. moms
   
• Fri for Mobberi Universet koster 300 kr. ekskl. moms, hvis man allerede har en kuffert og ønsker at tilkøbe det.
   

Fakta om Fri for Mobberi og partnerne bag

Mary Fonden og Red Barnet står i fællesskab bag Fri for Mobberi. Den første Fri for Mobberi-kuffert til børnehaver blev lanceret i 2007. I 2008 blev Fri for Mobberi-kufferten til 6-8-årige i indskoling/SFO tilføjet og i 2016 fik vuggestuer og dagplejer også deres egne kuffert.

Kufferterne til børnehave og indskoling/SFO blev sidst revideret i 2012.

I 2016 etablerede Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår Alliancen mod mobning. Baggrunden var et ønske om at samle kræfterne og ad den vej arbejde mere målrettet for børns trivsel i Danmark. Alliancen mod mobning arbejder i øjeblikket på at udvikle en antimobbe-indsats, der skal involvere alle aktører i og omkring grundskolen.

11 børn fra 0.U og 0. Y fra Kildevældsskolen i København fulgtes sammen med deres forældre og nogle søskende til Fri for Mobberi Børnestafetten i Fælledparken i København. Fri for Mobberi talte med Sanne Hald, som er mor og initiativtager til den fælles udflugt.

Hvorfor er I taget sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten?

Det er et godt budskab at bakke op om, og en god måde for os forældre at vise engagement i forhold til børnenes trivsel. Det er også en god anledning til at få snakket med sit barn om, at det ikke er i orden at mobbe, og der skal være plads til alle. Skolen kan ikke løfte opgaven alene i forhold mobning. Vi forældre er altafgørende for mobning ikke opstår, fordi vi er rollemodeller – så derfor er vi med!

Hvad betyder sådan en dag for børnene og deres samvær – både på dagen og efter?

De har glædet sig til at være med, og de har været meget optagede af at lave det banner, vi har med. Det gav et fællesskab blandt børnene – og det betyder også noget, når de kommer i skole med trøjerne på mandag.

Hvad var var det bedste ved dagen – for børn og de voksne?

Det var helt klart fællesskabet omkring at skulle løbe, mens vi forældre heppede på børnene – og medaljen. Børnene var vilde med Bastian-koncerten, som var populær både for storesøster fra 3.klasse og for 0.klasserne, som stafetten er bygget op om. For os forældre var det helt klart det hyggelige selskab krydret med, vi deltog i et arrangement, hvor vores børn hyggede sig.

Er det noget, I ville gøre igen?

Til trods for der ikke kom så mange fra klassen, som vi havde håbet på, er der bred enighed om, at det nu er en tradition i de to klasser at tage til Fri for Mobberi-stafetten! De andre forældre var – ligesom jeg selv - superbegejstrede for arrangementet. Vi lægger billeder ud på forældreintra og håber på den måde at lokke flere med til næste år.

12 klassekammerater Søndersøskolen i Værløse og deres forældre og søskende tog sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten 2018 i Fælledparken i København. Fri for Mobberi talte med Tina Daniel, som er mor til Lara og initiativtager til den fælles udflugt.

Hvorfor er I taget sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten?

Jeg har deltaget med Lara i en del år og synes, det var oplagt at gøre det til et klassearrangement. Det var der god opbakning om, og vi fik det lagt det ind i vores "sociale årshjul" i begyndelsen af skoleåret. Vi har været to forældre om at arrangere det – og vi har taget toget sammen herind. T-shirts og startnumre hentede vi til hele flokken i torsdags, hvilket har gjort det nemt for alle i dag.

Hvad betyder sådan en dag for børnene og deres samvær – både på dagen og efter?

Der er ingen tvivl om, at sociale arrangementer for klassen uden for klasselokalet styrker sammenholdet! Det skaber også større forståelse for hinanden og giver et fælles referencepunkt. Børnene slipper de roller, de har, og nyder bare at have det rart. Når vi forældre så også er med, giver det os en god mulighed for at observere børnene og hjælpe dem i deres sociale samvær, og børnene kan også se, hvordan vi forældre hygger sammen. Der var i det hele taget bare en glad summen af positivitet og stor enighed om, at det var et dejligt arrangement. Jeg har lagt op til bliver en årlig tradition for klassen.

Hvad var var det bedste ved dagen – for børn og de voksne?

Det var super at være sammen på neutral grund. Dvs. at alle børnene var på udebane, så de var alle lige. Togturen var supersjov for børnene og enormt hyggelig. Dagen er en god anledning til at tale med børn om mobning, venskab, og om hvad en god kammerat er. Det blev brugt meget på dagen, og jeg tror alle gjorde noget ud af at fortælle om, hvorfor vi var med til lige netop dette løb. Børnene var stolte over at løbe.

15 klassekammerater fra 2. klasse på Skolen på Strandboulevarden i København og deres forældre og søskende tog sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten 2018 i Fælledparken i København. Fri for Mobberi talte med Vibeke Agerdal Kristiansen, som er mor og initiativtager til den fælles udflugt.

Hvorfor er I taget sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten?

Trivselsgruppen i klassen havde set et opslag fra Fri for Mobberi om løbet og blev enige om, at det var et godt arrangement for klassen at deltage i. Vi plejer at holde en skovtur for klassen ved årets afslutning. I år valgte vi at lægge den sammen med løbet. Et fælles arrangement omkring sport er en rigtig god måde at sætte fokus på mobning på.

Vores børn skal i 3. klasse efter sommerferien, og det er rigtig vigtigt at kunne adressere mobning netop i denne alder, hvor der kan begynde at være nogle grupperinger, men de stadigvæk stadig er små nok til at påvirke. Med Fri for Mobberi Børnestafetten kan vi gøre det på en måde, som netop skaber fællesskab, og hvor alle kan være med på lige vilkår. Løb skaber sammenhold. Samtidig ser børnene også forældrene snakke sammen og hygge sig på kryds og tværs.

Hvad betyder sådan en dag for børnene og deres samvær – både på dagen og efter?

Det var en rigtig god måde at være sammen på. Der var god underholdning og begejstring over at skulle løbe og heppe på dem, der løb før os. Børnene løb selv runden og samledes bagefter og talte om løbet, og om det havde været hårdt eller ikke hårdt osv. Om mandagen i skolen gav det også et sammenhold, fordi de kunne tale om det, fordi det jo har skabt en fælles referenceramme.

Hvad var var det bedste ved dagen – for børn og de voksne?

Det bedste ved dagen for børnene var selve løbet, og det at stå i samlet flok og tælle ned til start. Det var egentlig der den største følelse af fællesskab var. Og så at komme i mål, hvor de stod og tog imod hinanden. For de voksne var det hyggeligt at have nogle timer sammen i Fælledparken i uformelle og festlige rammer. Det var rigtig fedt at deltage sammen som klasse. Det var – for både store og små – en god måde at være sammen på.

Eva Marie på 4 år og Mads på 3 år går i børnehave sammen i Stenløse – og sammen løb de også en kilometer mod mobning til Fri for Mobberi Børnestafetten 2018 i Fælledparken i København. Fri for Mobberi talte med Eva Marie mor Kristina Honoré Hartman om den fælles udflugt.

Hvorfor er I taget sammen til Fri for Mobberi Børnestafetten?

Mads og Eva Marie har været venner siden de startede i institutionen for 3 år siden, og vi er med, fordi vi som forældre synes, det er et ekstremt vigtigt emne. Vi gør en del ud af at snakke med børnene om mobning, og om at man skal være sød mod andre.

Hvad betyder sådan en dag for børnene og deres samvær – både på dagen og efter?

Det er en meget stor begivenhed for børnene. De er så små, at de ikke helt forstår selve konceptet med mobning, men de forstår, at man skal være sød mod hinanden, og at alle må lege med. De får et styrket fællesskab, og vi snakker faktisk om løbet hele året. Trøjerne bliver flittigt brugt og taget på i børnehaven, og når en af dem har den på, snakker de om, at de begge har den, og at de fik den, da de var ude og løbe og fik medaljer og mødte Bamseven.

Hvad var var det bedste ved dagen – for børn og de voksne?

Det bedste ved dagen for børnene var løbet og medaljeoverrækkelsen. Man kan mærke konkurrencegenet i dem, når vi løber, og stoltheden er ikke til at tage fejl af, når de aflevere bamsen og får deres medalje.

Skal I med til næste år?

Vi skal helt klart med næste år igen, hvor Eva Maries lillesøster Emma også er stor nok til at deltage, for så er hun 2 år og kan forhåbentlig løbe med.

I Fri for Mobberi har vi ikke kun fokus på børnenes adfærd, men også de voksnes. Som voksen er du nemlig en vigtig rollemodel for, hvordan man i praksis opfører sig sammen med og over for andre.

Men hvordan omsætter du egentligt de fire værdier til handling?

Vi guider dig til, hvordan du som voksen udviser tolerance, respekt, omsorg og mod:
 

TOLERANCE:

At acceptere forskelligheder og behandle hinanden ligeværdigt, handler både om, at du som voksen accepterer forskelligheder blandt både børn og andre voksne.

Hvad gør du fx, hvis et barn – eller en kollega – giver udtryk for et synspunkt, du ikke umiddelbart kan følge, fx ”det var Peters egen skyld, at han ikke måtte være med i legen”?

Acceptér, at andre kan anskue en situation anderledes end dig, vær nysgerrig på den andens perspektiv, og få barnet (eller kollegaen) til at sætte flere ord på. Vær opmærksom på ikke at komme til at udstille nogen, men spørge nysgerrigt ind til, hvordan det kan være, at han eller hun oplever det på den måde.

Måske viser det sig, at Peter flere gange har forstyrret en leg ved at ville bestemme over de andre børn, og at det for børnene måske føles ok at holde ham udenfor. Brug situationen som anledning til at tale om, hvordan man kan håndtere det, når andre børn blander sig negativt i en leg – uden at holde dem udenfor.
 

RESPEKT:

Så længe det ikke påvirker fællesskabet eller de andre børn negativt, er det vigtigt at respektere børns grænser og tillade alternative måder at deltage i lege og aktiviteter på. Det kan fx være, hvis et barn ikke har lyst til at blive masseret af et andet barn. Respektér barnet, og lad det deltage ved at kigge på, hjælpe med at holde massagehæftet eller lade barnet give Bamseven massage i stedet.
 

OMSORG:

Omsorgen starter ved, at børnene ved, at du ser dem. Altså, at du anerkender deres følelser og snakker med om det, der optager dem – på deres præmisser. Hav tålmodighed til at lade børnene give udtryk for deres tanker og følelser, og undlad at konkludere og tale på deres vegne.

Den allermest oplagt måde at vise omsorg på er selvfølgelig, når du trøster nogen, der er ked af det, og viser, at du er opmærksom og hjælpsom over for dem omkring dig – både børn og voksne.

Når du roser (og dermed vurderer) børn foran andre børn, skal du være opmærksom på, at alle børn gerne vil have ros foran andre, og at der kan opstå en uudtalt konkurrence mellem børnene om at få ros. Det er vigtigt at være opmærksom på, for at kunne skabe den tryghed blandt børnene, som er nødvendig, når man arbejder med at forebygge mobning. Husk at alle børn har brug for ros og anerkendelse, og at ros på tomandshånd også kan være værdifuld for barnet.
 

MOD:

Du udviser fx mod, når siger fra over for adfærd, der ikke er i tråd med Fri for Mobberis - og måske også dine egne - værdier. Det kan være over for en kollega, der et øjeblik glemmer, at børnene lytter med, mens han lufter brok under en gåtur.

Nogle gange handler mod også om at turde tøve og give dig selv tid til refleksion, inden du handler – selvom du mødes af forventninger til hurtig problemløsning. Stine Kaplan Jørgensen, der har forsket i mobning, og som til daglig er lektor på Professionshøjskolen Metropol, bruger det gode begreb ”professionel tøven”.

Det går ud på, at den voksne i en konflikt- eller mobbesituation ikke straks griber til handling, men lader sig selv få tid til at finde ud af, hvad der er på spil. Og – hvis det handler om en konflikt – lader børnene deltage i løsningen af konflikten, men hvis det drejer sig om mobning, også har mod til at gribe ind. Fx ved at arbejde målrettet med at etablere relationer mellem børn, der ellers ikke vælger hinanden, bryde grupperinger op, der virker lukkede om sig selv (kliker), tale det op, som ellers tales ned i gruppen – og helt overordnet have fokus på at skabe tryghed og mulighed for værdig deltagelse for alle børn.

Af Signe-Marie Paludan Bøgeskov & Lene Lykkegaard, Fri for Mobberi

Tænker I over, hvad der styrer jer og børnene i jeres måde at være sammen på i hverdagen? Når I ser bort fra regler, rutiner og ’sådan plejer vi at gøre’.

Hvis ikke, så kan det godt betale sig. Vi er nemlig alle sammen grundlæggende styret af værdier, og når I arbejder bevidst med de værdier, der styrker fællesskabet og giver plads til forskellighed, så forbygger I også mobning.
 

Værdier hjælper os med at handle bevidst

Værdier er de grundlæggende principper, der guider os i vores handlinger. Vi har alle personlige værdier, men vi guides også af vores professionelle værdier og af værdierne på vores arbejdsplads.

Når vi er bevidst om vores værdier – eller arbejder bevidst ud fra værdier– kan de blive til ledestjerner i vores liv og arbejde. Værdierne kan på den måde hjælpe os med at vælge, hvad der er det rigtige at gøre, når Sofie trækker sig fra fællesskabet, med at bevare roen, når Alexander skubber Zainab for fjerde gang, og med at være en god rollemodel over for de børn, vi arbejder med.
 

Fire vigtige værdier

Det er værd at vide om værdier, at de er der, uanset om vi er bevidste om dem eller ej. For at værdierne kan lede os i retning af mindre mobning, skal vi arbejde bevidst med værdier, som styrker fællesskaber med plads til forskellighed.

I Fri for Mobberi arbejder vi med fire værdier, som er afgørende for at forebygge mobning:
 

1. Tolerance: at se og acceptere forskelligheder og behandle hinanden som ligeværdige.
2. Respekt: at acceptere andre og tage hensyn.
3. Omsorg: at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed.
4. Mod: at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser nogen, der overskrider andres grænser.

Disse fire værdier er omdrejningspunktet for alle aktiviteter, handlinger og tanker i Fri for Mobberi.

Og når de bliver en fast del af jeres arbejde, så bliver de en del af også børnenes værdigrundlag, og dermed guides for deres måde at være sammen på - med hinanden og med jer.
 

Værdierne som guide i hverdagen

Ida på fire år er med ude at vinke farvel til Claras far og konstaterer, at han er tyk. Guidet af værdien tolerance kunne den voksnes reaktion fx være:

”Ja, det er han, og se, der kommer Fatimas mor. Hun er høj. Er det ikke skægt, at vi ser så forskellige ud? Kroppe er helt forskellige og kan så mange seje ting! Kan jeres kroppe hoppe ind på stuen? Lad mig se.”

Hvis Clara bliver ked af det, da faren går, kan den voksne hjælpe Ida med til at vise omsorg ved at trøste Clara og måske hente Bamseven, der kan give et kram. Og endelig kan pædagogen hjælpe Ida med at udvise mod ved at sige fra på Idas vegne, hvis Benjamin kommer til at sige, at det kun er pattebørn, der græder.

Værdierne kan også guide os i vores samarbejde med kollegaer. Hvis du fx overhører en kollega sige om et barns forældre:

”De holder alt for lidt ferie med deres barn. Jeg er bange for, at de går de så højt op i deres karriere, at de ikke prioriterer barnet. Det skulle ikke undre mig, hvis de holdt ferie uden barnet…”.

Det kan vi måske tænke, med vi udviser mest respekt, hvis vi ikke giver udtryk for vores vurdering højt. Vejledt af netop værdien respekt, kunne din reaktion fx være:

”Ja, som fagpersoner har vi selvfølgelig en holdning til, hvad der er bedst for børnene, men vi kender ikke hele situationen, så lad os ikke dømme dem ud fra, hvad vi tror. Hvis du er bekymret for barnets trivsel, kan det være, at vi skal indkalde til et møde med forældrene, så vi kan høre deres perspektiv på det?”

Værdierne er vigtige i det nære, men gør først for alvor en forskel, når de også tænkes ind på et mere strukturelt niveau i dagtilbuddet eller skolen.

Har I fx forholdt jer til, hvilke værdier der ligger bag jeres traditioner og daglige rutiner? Er de inkluderende og sjove for alle børn? Er de det for forældrene, fx når I holder sommerfest? Og hvordan sikrer I, at forældre til nye børn, føler sig velkomne og som en del af fællesskabet.
 

Arbejd kontinuerligt med værdierne

Hvis I for alvor vil arbejde med det gode børnefællesskab og med at forebygge mobning, både nu og på længere sigt, er der ingen vej uden om at se nærmere på jeres værdier. På hvordan de afspejles i alt, hvad I (og forældrene) gør og siger, og alle – børn, fagfolk og forældre – er nødt til at forholde sig aktivt til de fire værdier.

Hvordan I kan arbejde med det, kan I finde mere viden om og tip til i Fri for Mobberi-materialerne og i dette nyhedsbrev.

Rigtig god fornøjelse!

Tip til at skabe plads til ALLE børn i børnegruppen - også dem med særlige behov.

I Fri for Mobberi får vi ofte henvendelser fra forældre til børn med særlige udfordringer, der fortæller, at det er svært for deres børn at få kammerater i børnehaven eller skolen.

At have særlige udfordringer kan handle om mange ting, men fælles for børn med særlige behov er, at de kan have svært ved at finde en plads i fællesskabet med andre børn. Ofte er deres personlige udfordringer forstærket af dårlige erfaringer fra sociale sammenhænge. Måske er de ikke blevet inviteret med til fødselsdage eller har oplevet, at andre børn har afvist at lege med dem.

Fri for Mobberi er ikke udviklet til at tackle specifikke problemstillinger - målet er at styrke det gode fællesskab blandt alle børn. Men Fri for Mobberi kan derfor også være et fint redskab til at hjælpe børn med særlige behov ind i fællesskabet - forudsat at de får den personlige opbakning, de har brug for.

Vi deler her vores bedste Fri for Mobberi-råd til at skabe plads til alle i børnefællesskabet - også børn med særlige udfordringer.

Hvad kan du gøre som pædagog eller lærer? 
 

Arbejd målrettet med fællesskabet

Børn med særlige udfordringer skal selvfølgelig have al den støtte fra dig, de har brug for ift. deres særlige udfordringer, men de har også behov for åbne fællesskaber, der kan rumme alle børn. Når I arbejder med Fri for Mobberi, så arbejder I med at skabe netop det.

Omdrejningspunktet i Fri for Mobberi er det gode børnefællesskab, som opstår, når børnene føler sig trygge og kender hinanden godt, og når du sætter tydelige rammer for det sociale, fx at du bestemmer, hvem der skal arbejde sammen, gå sammen på tur og være i legegruppe sammen.
 

Træn "tolerance-musklen"

Når I arbejder med redskaberne i Fri for Mobberi, så træner I også helt specifikt ”tolerance-musklen” hos både børn og voksne, og det øger accepten af forskelligheder.

Tanken er ikke at tolerere al adfærd, men at se at der bag adfærden står et menneske, der har brug for at blive set og at høre til. For det sårbare barn er det vigtigt at vise, at fællesskabet ikke er en stoledans, hvor man skal kæmpe for en stol, men at der er en plads til alle.
 

Vær tålmodig

Barnet har måske brug for, at du guider ham eller hende i det sociale samvær med andre - eller hjælp til at se alternative muligheder for deltagelse, og det har brug for stor tålmodighed fra dig. Ændringer i adfærd sker ikke over natten.

Hvad kan du gøre som forælder?

Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og vi strækker os langt for at beskytte dem. Det kan nogle gange betyde, at vi kommer til at afholde dem fra at være sammen med børn, hvis adfærd vi ikke er trygge ved. Det er helt forståeligt.

Vi ved, at det er bedst for alle børns trivsel, når der er plads til alle i fællesskabet. Også børn med særlige udfordringer.
 

Bak op om lærere og pædagoger

Hvis dit barn oplever, at lærere og pædagoger støtter barnet med særlige udfordringer i at deltage på en god måde, kan de sagtens blive trygge ved dem og lære dem at kende bag deres måske særlige adfærd.

Som forælder er det vigtigt også derhjemme at støtte lærerne og pædagogerne i at skabe et stærkt børnefællesskab for alle. 

Læs mere om, hvordan du gør det i Fri for Mobberis syv gode råd til forældre.

 

Snak om udfordringerne

Snak med institutionen, skolen og forældrene til det udfordrede barn for at finde ud af, hvordan I fx kan holde børnefødselsdag, hvor alle kan være med.

Ikke for at gå på kompromis med jeres barns trivsel, men fordi vi sikrer vores egne børns trivsel ved at styrke de fællesskaber, de er en del af.
 

Træn din egen tolerance

Husk også at arbejde med ”tolerance-musklen” derhjemme. Kommer vi til at brokke os over en ”inkompetent lærer” ved middagsbordet? Kommer vi til at tale negativt om de andre børn i klassen?

Som voksne og forældre er vi rollemodeller, og vi skal huske, at vores børn lytter til og kopierer vores adfærd.

Del jeres gode idé om, hvordan I arbejder kreativt med Fri for Mobberis værdier.

Det bedste forslag præmieres med Fri for Mobberi-kasketter til alle børnene i dagplejen/på stuen/i klassen samt et eksemplar af antologien 'Mobning - viden og værktøjer til fagfolk' og fire Fri for Mobberi-nøglesnore til de voksne.

Sådan deltager I

Send os et foto eller film af en situation, kreativt arbejde eller andet, der relaterer sig til jeres kreative arbejde med Fri for Mobberis værdier, og fortæl os, hvad billedet viser og hvilke tanker, der ligger bag aktiviteten.

Måske har I lavet et forløb med Fri for Mobberi over en længere periode. Måske er det en enkeltstående aktivitet, hvor I har tegnet, malet, formet eller lign. Det kan være indendørs såvel som udendørs. Det kan være en af Fri for Mobberis beskrevne aktiviteter eller noget I selv har fundet på i forbindelse med jeres Fri for Mobberi-arbejde. Vi elsker Bamseven, men vil også meget gerne se eksempler på anden brug af Fri for Mobberis mange elementer.

Billeder/film skal kunne offentliggøres på Fri for Mobberis Instagram og Facebook-side.

Send fotos eller film og historien om, hvad der foregår på billederne eller en beskrivelse af aktiviteten til friformobberi@maryfonden.dk eller upload dem på Facebook.

Konkurrencen løber til og med den 7. marts 2018.

Præmier og vindere

1. præmie: Fri for Mobberi-kasketter til alle børnene på stuen/i klassen samt et eksemplar af antologien 'Mobning - viden og værktøjer til fagfolk' og fire Fri for Mobberi-nøglesnore til de voksne.
2. præmie: Tre mini-Fri for Mobberi-kufferter, Fri for Mobberi kuglepenne og nøglesnore.
3. præmie: Et eksemplar af antologien 'Mobning - viden og værktøjer til fagfolk'.

Mary Fonden og Red Barnets Fri for Mobberi-eksperter vælger de tre vindere. 

Vinderne offentliggøres på Facebook/Instagram og får også direkte besked.

Betingelser

• Konkurrencen er for dagplejere, dagtilbud og skoler/SFO'er, der arbejder med Fri for Mobberi.
• I skal sikre, at billederne må offentliggøres på Fri for Mobberis Facebook-side. Her kan I også selv uploade bidrag til konkurrencen direkte. Evt. børn på billederne må gerne være anonymiserede.
• Idéer, der tidligere er delt med Fri for Mobberi, må gerne indgå i konkurrencen.
• Konkurrencen løber til og med den 7. marts 2018.

I Børnehuset Regnbuen i Køge har pædagog Birgitte Dilling i sit arbejde med Fri for Mobberi fået en god ide til en række bøger med simple historier om de følelser, som er hverdag blandt de mindste børn i vuggestue - - vrede, glæde, at være bange og ked af det.

Det er en rigtig god idé, som vi deler til inspiration for andre, der arbejder med Fri for Mobberi i denne aldersklasse.

Tankerne bag

Birgitte Dilling fortæller om de pædagogiske overvejelser bag bøgerne:

"De små bamsevenner er hovedpersoner i bøgerne, fordi alle dagpleje-/vuggestuebørn har et personligt forhold til dem og kender dem rigtig godt - og dette endda uden kommerciel indblanding fra tv osv.

Idéen er at få fortalt små, meget simple historier, hvor bamsevennerne viser de grundlæggende følelser, som der er lagt op til i Fri for Mobberi-kufferten. Én bog for hver følelse.

Følelsen KED AF DET kan behandles i tre bøger, da netop denne følelse fylder i børnenes hverdag og optager dem meget. Endnu mere end at være glad eller nogen anden følelse.

Eksemplet, jeg har produceret (se billeder), er om følelsen KED AF DET. Bamseven er faldet og bliver trøstet og glad igen. De andre bøger om KED AF DET handler om, at bamseven savner, og  at bamseven bliver drillet. Alle bøger ender godt, og barnet kan gå fra bogen med en god følelse.

Det er også essentielt for bogen, hvordan de andre bamsevenner trøster. De tilbyder deres legetøj, deres nusseklud, et plaster – men vigtigst af alt – de krammer og viser omsorgen kropsligt/fysisk og med varme og nærhed.

Teksten er meget enkel. Fotos meget enkle. Bogens udformning meget enkel. Dette for ikke at flytte fokus, gøre det lettere at følge med i handlingen for det lille barn."

Kendte situation i kendte omgivelser

Det er en rigtig fin idé, at billederne til bogen tages i de omgivelser, som børnene kender fra dagplejen eller vuggestuen, og handler om situationer fra børnenes hverdag.

Tak for inspirationen.

Børnehavebørn, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, udviser tydeligere empatisk adfærd end børn, der ikke arbejder med programmet.

Børn i institutioner, som har arbejdet med Fri for Mobberi, udtrykker i højere grad følelser, bidrager aktivt til positive relationer og udviser empati sammenlignet med børn i institutioner, hvor man ikke har arbejdet med programmet. Det viser et nyt studie foretaget af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet. Effekten er statistisk signifikant.

”I Fri for Mobberi arbejder vi systematisk med at skabe en tolerant, respektfuld og omsorgsfuld kultur blandt børnene, og det nye studie bekræfter, at det gør en signifikant forskel, når Fri for Mobberi er en del af hverdagen i børnehaven. Det smitter simpelthen positivt af på børnenes adfærd”, siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard.

Studiet har målt på effekten blandt børnehavebørn i 16 institutioner. Institutionerne blev delt i henholdsvis en indsats- og en kontrolgruppe. I indsatsgruppen fik institutionen materialer og undervisning i Fri for Mobberi og arbejdede med programmet i fem måneder. I kontrolgruppen arbejdede pædagogerne som normalt. I alt indgik 649 børn i studiet.
 

Relevant at måle på empati 

I begge grupper blev børnene vurderet både før og efter ved hjælp af et detaljeret spørgeskema, hvor barnets pædagog svarede på en række spørgsmål om trivsel og børnenes adfærd. Spørgeskemaet afdækker en række sociale egenskaber, der tilsammen siger noget om, hvordan barnet udviser empatisk adfærd, selvregulering og formår at samarbejde.

”Vi har i studiet set på blandt andet empati blandt børn, fordi vi ved fra forskningen, at børn ubevidst tilsidesætter deres empati for at overleve socialt i fællesskaber præget af meget mobning. Og omvendt gælder det, at børn, der føler sig trygge i de sociale sammenhænge, de er en del af, i højere grad viser omsorg og respekt for andre børn. Derfor er det relevant at måle på netop empati i børnefællesskaber”, siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Spørgsmål som ”Hvordan føles det, når man ikke må være med i en leg?” og ”Hvor kan man mærke det, når man bliver ked af det?” er en fast del af hverdagen i børnehaver, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi.

Med udgangspunkt i hverdagen snakker børn og pædagoger om følelser, kammeratskab og udfordringer i børnenes sociale liv. Målet er at gøre børnene trygge i fællesskabet, så de kan udvikle forståelse for egne og andres følelser og behov og for, hvordan man er en god kammerat. Og den målrettede indsats virker.
 

Forældre spiller en vigtig rolle

Studiet peger også på, at der er en sammenhæng mellem inddragelse af børnenes forældre i arbejdet med Fri for Mobberi og børnenes udbytte, ligesom effekten påvirkes af, hvor intenst institutionerne arbejder med programmet.

Siden lanceringen i 2007 er Fri for Mobberi løbende blevet evalueret. Men det er første gang, at Mary Fonden og Red Barnet undersøger de kvantitative effekter af det fælles antimobbeprogram i et studie med kontrolgruppe.

Hent hele undersøgelsen her.

Hovedtale I ved Steen Hildebrandt, professor i ledelse og organisationsteori

Vigtigheden af fællesskaber

Vi har brug for empatiske fællesskaber – både nu og i fremtiden – og nogen skal tage ansvaret for at skabe dem. Professor i ledelse og organisationsteori Steen Hildebrandt ser nærmere på, hvorfor empati er så vigtigt, og hvilke muligheder både ledelse og fagvoksne har for at understøtte udviklingen af dem i arbejdet med det vigtigste, vi har – børnene.

Steen Hildebrandt er ph.d., professor emeritus fra Århus Universitet og adjungeret professor CBS, Handelshøjskolen i København og Ålborg Universitet. Han er medlem af bestyrelser for erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, og forfatter til en række bøger og artikler om ledelse, organisation og samfundsforhold og desuden en meget benyttet foredragsholder om disse emner. Steen Hildebrandt er bl.a. medforfatter til bøgerne 'Empati – det, der holder verden sammen' og 'Børnene er det vigtigste – fremtiden, skolen og barnet'.

Hovedtale II ved Helle Rabøl Hansen, ph.d. og mobbeforsker

Antimobning - hvor langt er vi?

Hvordan forklarer vi som voksne et fænomen, der ikke kan forsvares? Hvordan rummer vi alle de ubehageligheder, der er involveret, når børn kæmper for deres sociale overlevelse? Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen ser tilbage på de sidste 20 år med et fællesskabssyn på mobning og giver os samtidig forståelse for, hvordan vi som fagvoksne i vores håndtering af mobning først og fremmest forbliver på barnets side.

Helle Rabøl Hansen er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1998 og har siden beskæftiget sig med mobning som fagområde. Først som juridisk fuldmægtig i Børnerådet og senere som sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår. I 2005 var hun medstifter af praksis netværket AMOK, AntiMObbeKonsulenterne. Helle fik tildelt ph.d.-graden i 2011 med afhandlingen: "Lærerliv og elevmobning" og har stået bag eller bidraget til flere bøger om mobning, herunder bl.a. 'Mobningens ABC: en fagbog om mobning' (2016), 'Parentesmetoden: tænkestrategier mod mobning' (2015) og 'Grundbog om mobning' (2005). 

Læs mere om resten af programmet og tilmeld dig.

Alle deltagere i konferencen 'Mobning anno 2017 - viden & værktøjer' deltager i to faglige oplæg.

Man kan vælge mellem følgende oplæg: 

Forebyggelse af mobning gennem styrkelse af den professionelle relationskompetence
Ved Louise Klinge, ph.d. og skolekonsulent

Hvorfor er relationer så vigtige i forebyggelsen af mobning? Hvordan agerer man ’relationskompetent’ i samspillet med børn? Og hvordan kan man arbejde med at udvikle sin relationskompetence? Få svaret på disse spørgsmål, når Louise Klinge med udgangspunkt i sin praksisnære forskning om professionel relationskompetence holder temaoplæg. Deltagerne vil gå hjem med viden og værktøjer, som de kan bruge i deres praksis til at fremme børnefællesskaber præget af glæde og engagement.

Forventninger, forståelser og fælles sag – forældresamarbejde omkring mobning
ved Nina Hein, ph.d. og adjunkt på DPU, Aarhus Universitet

Som forældre og fagprofessionelle kan vi let blive enige om, at ingen børn bør stå udenfor fællesskabet, og at ingen bør blive mobbet. Men når det sker, har forældre og professionelle alligevel ofte svært ved at indgå i et samarbejde, der hjælper de udsatte børn. Hvad er der spænder ben for samarbejdet, og hvad kan de professionelle gøre for at få en konstruktiv samarbejdsrelation til forældrene?

Små børns fællesskaber i dagtilbuddets rammer
ved Kit Stender Petersen, ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Absalon

Når børn danner relationer i dagtilbud, sker det ikke isoleret fra dagtilbuddets rammer og strukturer. Rammer og strukturer har også indflydelse på, hvordan relationer dannes, hvad der bliver betragtet som en god relation, og hvem der anses som en god kammerat. I dette oplæg fortæller Kit Stender Petersen, hvordan rammerne og strukturerne i et dagtilbud kan få indflydelse på børnenes relationer, og hvordan fagvoksne med enkle overvejelser kan være med til at støtte børnenes indbyrdes fællesskaber.

Metoder mod mobning – faldgruber og vigtige opmærksomhedspunkter
ved Stine Kaplan Jørgensen, ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Metropol

At skulle håndtere mobning er ikke simpelt, og nogle gange kan de metoder, vi benytter os af, virke mod hensigten. I Stine Kaplan Jørgensens temaoplæg lærer deltagerne, hvordan de opdager mobning i en børnegruppe. De bliver klogere på faldgruber ved brugen af gængse metoder mod mobning – herunder bl.a. gruppesamtaler – og på, hvad man skal være opmærksom på i sit fremadrettede arbejde med at forebygge og mindske mobning. Stine tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra sin egen forskning.

Digitale medier i børns fællesskaber
ved Stine Liv Johansen, lektor, ph.d. på Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet

De digitale medier har stor betydning i børns fællesskaber – også i de allermindstes. I sit oplæg vil Stine Liv Johansen fortælle, hvorfor og hvordan medier og leg hænger sammen, og hun vil forklare, hvorfor voksne er nødt til at sætte sig meget mere ind i mediernes muligheder og faldgruber – for fællesskabets skyld.

Læs mere om resten af programmet og tilmeld dig.