Trygge og stærke relationer mellem voksne og børn

0-3 år | 3-6 år | 6-9 år | Forløb | Gratis aktiviteter | Med kolleger

Sæt fokus på jeres relationer til børnene, og styrk børnenes mulighed for at indgå i fællesskaber og relationer med andre børn med dette forløb.

De tidlige erfaringer, som børn får med relationer til voksne, tager de med videre i livet, hvor de danner grundlag for børnenes deltagelse i fællesskaber og relationer med jævnaldrende.

Vi har samlet en række aktiviteter, som I – sat sammen – kan bruge som et forløb, der hjælper jer med at styrke jeres relationsarbejde på en struktureret måde, så I sammen kan sikre jer, at alle børn får en positive relationer til mindst en voksen.

Professionel relationskompetence handler om at kunne etablere og fastholde relationer til børn, som understøtter deres trivsel og udvikling, og som muliggør, at børnegruppen kan etableres som et fællesskab (Louise Klinge)

Sådan gør I

Aktiviteterne bygger oven på hinanden. I begynder med at få et overblik over relationerne til de enkelte børn, hvorefter I arbejder med aktiviteter, der kan forbedre relationer, der er gået skævt, og til aktiviteter, der fastholder jeres fokus på relationskompetencen blandt jer som fagpersoner.

Aktiviteter:

I kan planlægge et relationsforløb, der består af følgende fire aktiviteter:

  1. Relationsskemaet – giver jer overblik over relationerne til alle børn på stuen
  2. Redefinering af børn – hjælper jer med at få nye perspektiver på et barn/børn, som er endt i en fastlåst rolle.
  3. Solskinsuge for et barn – fokuseret positiv opmærksomhed til et barn, der har særligt brug for at blive set.
  4. Relationstrappen – sætter fokus på, hvordan relationskompetencen kan komme til udtryk i hverdagen

Det skal I bruge

Hent de fire aktiviteter her eller længere nede på siden.

  1. Relationsskema
  2. Redefinering af børn
  3. Solskinsuge for et barn
  4. Relationstrappen

Pædagogisk formål

Formålet med forløbet er at styrke jeres relationsarbejde på en struktureret måde, så I – i fællesskab – kan sikre jer, at alle børn får  positive relationer til mindst en voksen og et godt grundlag for at indgå i fællesskaber og relationer med andre børn.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Copy Link

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.