Sutsko-leg

0-3 år | 3-6 år | Gratis aktiviteter | Med børn

Børnene matcher sutsko med deres ejer og får på den måde øje på hinanden i fællesskabet.

Børn finder hurtigt ud af, hvad der tilhører hvem i en vuggestue eller dagpleje, og det føles rigtig rart for den, der er blevet ”set”. Samtidig leger børnene med værdien omsorg, når de hjælper hinanden med at finde sutskoene.

Sådan gør I

  1. Sæt børnene i en rundkreds på gulvet.
  2. Bed dem om at tage deres ene sutsko af og lægge dem i en bunke i midten af rundkredsen.
  3. Læg et tæppe over sutskoene.
  4. Sig sammen: Hej, goddag, jakken af, hænge den på knagen. Sutsko på, op og stå, nu begynder dagen.
  5. Et barn kravler ind i rundkredsen og finder en sutsko under tæppet. Gerne uden at kigge. 
  6. Barnet finder sutskoens ejer blandt de andre børn og hjælper ejeren med at få sutskoen på.

Hvis barnet er i tvivl om, hvem sutskoens ejer er, kan han eller hun få hjælp fra et af de andre børn eller af dig.

Lav aktiviteten med

Vuggestue- og dagplejebørn eller de yngste i børnehaven.

Det skal I bruge

  • Et tæppe.
  • Børnenes sutsko.

Tips

  • De yngste børn får brug for hjælp fra en kammerat, men prøv at se, om nogle af dem ikke kan genkende sutskoene og ved, hvem de tilhører.
  • Når I har prøvet den nogle gange, kan I lade børnene gemme begge deres sutsko under tæppet.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til lege med værdien omsorg. Børnene viser interesse for hinanden, når de ved, hvilke sutsko, der hører til hvilket barn, og ved at hjælpe barnet med at få sutskoen på igen. Den læring kan overføres til andre situationer, hvor et barn har mistet en sutsko eller noget andet.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.