Spejldans om følelser

3-6 år | 6-9 år

Lad børnene tolke og spejle forskellige følelser i en dans.

Børnene står over for hinanden, og skiftes til henholdsvis at lave bevægelser og spejle den andens bevægelser.

Sådan gør I

  1. Del børnegruppen i to lige store grupper: A og B, og placer børnene på linje over for hinanden, så alle har en makker. Hvis I er et ulige antal, så lav en gruppe med tre, hvor en danser, mens to spejler dansen.
  2. En voksen læser forskellige følelser op: Fjollet, frustreret, genert, misundelig, stolt, vred, glad, ked af det, bange. Find selv på flere.
  3. Gruppe A starter med at danse, og gruppe B spejler dansen. Efter ca. 15-20 sekunders dans, bytter børnene, så gruppe B danser for og gruppe A spejler dansen. I lader børnene bytte, så længe I har lyst.
  4. Når I har danset færdig, taler I med børnene om, hvordan det føles at blive spejlet. Man føler sig måske set og forstået? Nogen synes, at det er rart med den opmærksomhed, mens andre føler, at det er akavet?
  5. Tal også om, at det kan se forskelligt ud, hvordan følelser kommer til udtryk, så når man kiggede ned af rækken af dansere, kunne den samme følelse komme til udtryk på forskellige måder.

Det skal I bruge

God plads og evt. noget musik at bevæge sig til.

Pædagogisk formål

Når vi arbejder målrettet med at lære børn om deres og andres følelser, hjælper vi dem til at stoppe i tide, inden de overskrider andres grænser, og med at aflæse, om en kammerat har brug for hjælp. På den måde kan vi forebygge konflikter.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.