Mariehønen

3-6 år | 6-9 år | Gratis aktiviteter | Med børn

En fangeleg, hvor børnene kan befri hinanden igen.

Børnene er mariehøns, der løber rundt for ikke at blive fanget. Hvis de fanges, skal de lægge sig på ryggen som en mariehøne. Mariehønen bliver befriet, når to andre vender den om igen. Børnene skal altså hjælpe hinanden til at forblive i legen.

Sådan gør I

  1. Vælg to fangere (det skaber mindre pres på fanger-rollen, at den deles med en kammerat).
  2. De andre børn er mariehøns, der løber rundt.
  3. Når et barn bliver fanget, lægger det sig på ryggen med ben og arme sprællende i luften (som en væltet mariehøne).
  4. Mariehønen bliver befriet ved, at to andre vender den om på maven – én vender ved armene, og én vender ved benene.
  5. Udskift løbende fangerne, så alle prøver begge roller, og vær opmærksom på, at alle børn bliver befriet, så der ikke er nogen, der bliver overset.
  6. Legen slutter, når du vurderer, at børnene ikke har energi til mere, eller når tiden er sluppet op.

Lav aktiviteten med

Aktiviteten er målrettet direkte pædagogisk arbejde med børn.

Det skal I bruge

God plads og et tørt underlag, da børnene skal ned at ligge, når de er blevet fanget.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til få børnene til at bevæge sig. Det giver gode grin, og en god fællesskabsfølelse, når børnene befrier hinanden.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.