Kom, sæt dig her

0-3 år | 3-6 år | Gratis aktiviteter | Med børn

Syng om omsorg, mens I har en hyggelig stund sammen.

I arbejdet med at styrke relationerne i børnegruppen, er rytmik og musik en nem måde at sprede glæde på. I denne aktivitet skal du bruge sangen Kom, sæt dig her til at lege med Fri for Mobberi-værdien omsorg.

Sådan gør I

  1. Giv hvert barn et silketørklæde.
  2. Alle børn sidder med tørklædet over hovedet. Når musikken begynder, rejser de sig stille op. (Intro)
  3. Første vers: Børn og voksne danser stille rundt på gulvet med tørklædet. Tegn i luften, og opfør en lille ballet. Lav bløde bevægelser/figurer med tørklædet.
  4. Andet vers: I kan gøre det samme som før, eller den voksne kan kaste tørklædet op i luften, og når det langsomt daler ned, kan børnene fange det.
  5. Tredje vers: I kan gøre det samme som før, eller den voksne kan puste til tørklædet. Dette giver et lidt længere svæv, inden børnene kan gribe det.
  6. Langsomt sætter I jer ned og slutter af med at lægge tørklæderne over hovedet. (Outro)

Lav aktiviteten med

De ældste vuggestue- og dagplejebørn eller de yngste børnehavebørn.

Det skal I bruge

  • Sangen Kom, sæt dig her af Anders Bøgelund – kan findes på diverse musiktjenester, fx Spotify.
  • Musikafspiller.
  • Silketørklæder – ét til hver deltager.
  • Faldskærm/lagen.
  • Bamseven.

Download noder og tekst til sangen her

Tips

  • Den ene halvdel af børnene kan evt. begynde med at være tilskuere. Den anden halvdel danser ude på gulvet. I kan bytte efter et vers.
  • Sæt børnene tæt sammen på gulvet. I laver nu en hule ved at holde en faldskærm eller et lagen hen over børnene. Inde i hulen kan I evt. tage Bamseven med, så I kan synge for den. Syng sangen, og lav undervejs bløde bevægelser op og ned med faldskærmen, så I kan mærke en stille vind. Hvis I lader faldskærmen ramme håret, vil I kunne se en masse flot hår stritte lige op i luften, når I løfter faldskærmen igen.
  • Sangen er en stille sang, der også kan bruges som trøstesang.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til at lege med værdien omsorg. Samtidig skaber I en hyggelig stund sammen, hvor børnene styrker deres relationer til hinanden.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.