Julekugler med Bamseven

0-3 år | 3-6 år | 6-9 år | Derhjemme | Gratis aktiviteter | Med børn

Lav julekugler med Bamseven eller et flot julemotiv, som børnene selv tegner.

Julekugler med Bamseven (eller et selvvalgt motiv) er en aktivitet for både små og store.

Børnene får et fint og hyggeligt juleminde, som de kan gemme og pynte op med år efter år.

I kan lave julekuglerne både på krympeplast eller på pap/papir.

Sådan gør I

  1. Print skabelonen på A4. Hvis du arbejder med pap/papir, så skal du skal du klippe skabelonerne på forhånd.
  2. Tegn julekuglen af efter skabelonen, hvis I arbejder på pap/papir. Hvis I arbejder med krympeplast, sætter I plasten fast på det printede ark.
  3. Find farver frem, og farvelæg julekuglen. Hvis I arbejder med krympeplast, kan I hjælpe børnene ved at tegne omridset på kuglen, før de farvelægger den.
  4. Skriv navn på.
  5. Klip julekuglen ud. Lav hul i kuglen til ophæng enten med en saks eller en hulmaskine. Hvis I arbejder med krympeplast, skal I huske at lave hul inden, den I sætter den i ovnen.
  6. Hvis I arbejder på pap/papir, så gentager I farveprocessen på den anden side.
  7. Sæt snor, bånd eller andet i julekuglen, og hæng den op. I kan evt. laminere julekuglen af pap/papir.

Det skal I bruge

  • Julekugle-skabelonen
  • Saks
  • Krympeplast, pap eller papir
  • Farveblyanter

Hent julekugleskabelonen her

Tips

Variation på aktiviteten kan være at give børnene mulighed for at arbejde sammen to og to. De kan enten være fælles om en julekugle eller hjælpe hinanden med at lave hver sin.

Til de yngste kan det være en fordel at arbejde i julekuglen uden fast motiv, men lade dem lege og eksperimentere med mange flotte farver.

Pædagogisk formål

Med aktiviteten kan I øve gode måder at tale sammen på, når man taler om hinandens arbejde. Sæt fokus på tolerance ved at se, opleve og tale om, de mange forskellige måder julekuglerne ser ud.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.