Julehjerter med Bamseven

0-3 år | 3-6 år | 6-9 år | Derhjemme | Gratis aktiviteter | Med børn

Lav julehjerter med Bamseven i flotte farver eller i sort og hvid, som børnene selv farvelægger.

Julehjerter med Bamseven er en aktivitet for både små og store.

Børnene får et fint og hyggeligt juleminde, som de kan gemme og pynte op med år efter år.

I kan lave julehjerterne i de allerede printede farver eller printe hjerterne i sort og hvid, hvor børnene selv kan farvelægge Bamseven og julehjertet.

 

Hent julehjerterne til de små børn herunder: 

Julehjerter med Bamseven i grøn (let)

Julehjerter med Bamseven i rød (let)

Julehjerter med Bamseven i sort og hvid (let)

 

Hent julehjerterne til de større børn herunder: 

Julehjerter med Bamseven i grøn

Julehjerter med Bamseven i rød

Julehjerter med Bamseven i sort og hvid

Sådan gør I

  1. Print skabelonen på A4.
  2. Klip julehjertet ud – måske de mindre børn skal have lidt hjælp til denne del.
  3. Find farver frem og farvelæg julehjertet, hvis I har printet dem i sort og hvid.
  4. Flet julehjertet sammen med børnene – hjælp dem gerne lidt på vej ved at demonstrere, hvordan man gør. Hvis det er for svært, kan julehjerterne til de små også bruges til større børn, hvor enderne blot foldes ind over hinanden.
  5. Lim hanken fast i det flettede julehjerte på begge indersider.
  6. Nu kan julehjertet hænges op eller tages med hjem som et juleminde.

Det skal I bruge

  • Julehjerte-skabelonen
  • Saks
  • Farveblyanter
  • Lim

Tips

Variation på aktiviteten kan være at give børnene mulighed for at arbejde sammen to og to. De kan enten være fælles om et julehjerte eller hjælpe hinanden med at lave hver sit.

Til de yngste kan det være en fordel at arbejde med julehjertet med kun en enkelt flap, som ikke skal flettes men blot foldes ind over hinanden.

Pædagogisk formål

Med aktiviteten kan I øve gode måder at tale sammen på, når man taler om hinandens arbejde. Sæt fokus på tolerance ved at se, opleve og tale om, de mange forskellige måder julehjerterne ser ud.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Copy Link

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.