Dialog om mangfoldighed og tolerance

0-3 år | 3-6 år | 6-9 år | Gratis aktiviteter | Med kolleger

Et dialogværktøj, der sætter fokus på mangfoldighed og tolerance i jeres institution.

Et tolerant børnefællesskab er ét af de vigtigste elementer i mobbeforebyggelsen. Børn skal møde tolerance og mangfoldighed i deres dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO, hvis de selv skal blive tolerante og møde forskelligheder positivt. Når I forholder jer til jeres værdier og normer, får I anledning til at se på jeres uskrevne regler – måske får I lyst til at ændre på noget?

Sådan gør I

  1. Print og klip dialogkortene ud eller del dem på en skærm.
  2. Tag dem med på et personalemøde, og sæt jer i grupper af 2-3 personer.
  3. Træk ét kort ad gangen, og forhold jer til spørgsmålene på det.
  4. Overvej, om jeres dialog giver anledning til at ændre noget i jeres fysiske rammer eller i jeres tilgang til børn og forældre? Eller til hinanden?

Det skal I bruge

Dialogkort, som I kan printe eller dele på en skærm. Download kortene her.

Hent dialogkortene her

Tips

Brug gerne dialogkortene til refleksion alene. Print kortene og stil dem ved kaffemaskinen eller læg dem i pauserummet, og tag et kort og reflekter alene ind imellem.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til at tænke over værdien tolerance. Forhold jer til jeres normer og værdier i jeres pædagogiske praksis. Når I ser på jeres ”uskrevne regler” kan det give anledning til at gøre dem mere synlige for flere, eller ændre på dem, hvis I ikke er enige i dem.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.