Det kan jeg li’ – det gør mig glad

3-6 år | 6-9 år | Gratis aktiviteter | Med børn

Børn har mere til fælles end det, der adskiller dem. Denne aktivitet træner børnenes tolerance.

Ved at lade børnene opdage, hvad deres kammerater godt kan lide, ser de, at de har mere tilfælles, end de måske var klar over.

Og at de måske har noget tilfælles med de børn, de ellers føler sig forskellige fra. Det styrker deres tolerance over for forskelligheder.

Sådan gør I

  1. Børnene starter med at arbejde enkeltvis. De skal lave en tegning af sig selv og af det, de godt kan lide – det, der gør dem glade. Fx ting, mennesker, dyr, steder, situationer.
  2. Når de er færdige, viser de tegningerne frem til hinanden, og på skift fortæller de om, hvad de har tegnet, og hvorfor det gør dem glade.
  3. Du samler op, og viser børnene, hvor meget, de har til fælles, og hvad der er forskelligt. Og du minder dem om, at forskellighed er godt, for så kan alle være sig selv.

Lav aktiviteten med

De ældste børn i børnehaven og de yngste i indskolingen.

Det skal I bruge

Papir og noget at tegne med.

Tips

  • Lav evt. aktiviteten i forbindelse med aktiviteten Det kan jeg ikke li’ – det gør mig bange. Hvis du laver begge øvelser, skal du tage den positive øvelse til sidst, så I slutter med det, der gør børnene glade.
  • Brug evt. anledningen til også at tale om de forskellige positive følelser (glæde, stolthed, fjollet, andre?).

Pædagogisk formål

Aktiviteten træner værdien tolerance, den styrker børnenes personlige alsidige udvikling ved at give børnene en mulighed for at udtrykke deres perspektiv på, hvad de godt kan lide. Du arbejder også med læreplanstemaet social udvikling, idet de lærer deres kammerater at kende, hvilket er med til at styrke børnefællesskabet.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.