Bamsevens efterfølger

0-3 år | Gratis aktiviteter | Med børn

Børn synes, det er sjovt at efterligne andre, og her er det Bamseven de skal efterligne.

Børnene skal være opmærksomme på Bamsevens bevægelser og prøve at gøre dem efter. Først er det en voksen, der styrer Bamseven, men når børnene kender aktiviteten, kan de også prøve at styre Bamseven.

Sådan gør I

  1. Sæt god musik på, fx musikken fra Fri for Mobberi, som du kan finde på de gængse musiktjenester (søg på Fri for Mobberi).
  2. Den voksne begynder med at holde Bamseven og gøre forskellige bevægelser, som børnene så efterligner, fx hoppe, løbe, danse, vinke osv.
  3. De børn, der har lyst, får Bamseven og laver en bevægelse, som de andre børn efterligner.

Lav aktiviteten med

De helt små børn i dagtilbuddet kan godt være med, og I kan hjælpe dem med at gøre bevægelserne.

Det skal I bruge

  • Bamseven
  • Musik
  • God plads

Tips

Aktiviteten kan afsluttes med at, I sætter jer i en rundkreds og efterligner hinandens ansigtsudtryk.

Pædagogisk formål

Aktiviteten lægger op til at børnene ser hinanden og har det sjovt sammen. De kan øve sig i at skiftes til at være den, der bestemmer hvilke bevægelser der skal efterlignes.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.