Hilseuge

0-3 år | 3-6 år | 6-9 år

En nem og hyggelig aktivitet, der sætter fokus på, hvor vigtigt det er at hilse på hinanden.

Når I hilser på hinanden, anerkender I hinanden og viser dermed, at I tilhører samme fællesskab.

Det kan I arbejde bevidst med ved at planlægge en hilseuge for børn, forældre og personale, hvor I opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme på at sige hej til hinanden.

 

Sådan gør I

  1. Inden ugen starter, sender du et brev/mail hjem til forældrene om hilseugen.
  2. Download hilseuge-materialerne, og print i farver.
  3. Klip Bamseven-illustrationerne og taleboblerne ud. Lim dem evt. på karton.
  4. Udfyld evt. de tomme talebobler med ”hej” på sprog, der er relevante for jeres børnegruppe. Bed gerne børnene og forældrene om hjælp.
  5. Hæng skiltene op rundt omkring for at minde børn, forældre og jer selv om hilseugen.
  6. Find evt. på andre kreative måder at gøre opmærksom på hilseugen på. Fx tegninger eller balloner.
  7. Begynd ugen med selv at modtage børn og forældre med “godmorgen”, øjenkontakt og et håndtryk eller et vink.
  8. Hold fast i hele ugen at hilse meget opmærksomt på børn og forældre – både når de kommer og går.

Lav aktiviteten med

Børn, kolleger og forældre.

Det skal I bruge

Tips

  • Inddrag gerne børnene i at udarbejde pynt.
  • Er du leder, er du et godt forbillede, hvis du i hilse-ugen fx tager i mod alle ved indgangen om morgenen.

Pædagogisk formål

Brug aktiviteten til at involvere forældrene i jeres arbejde med Fri for Mobberi. Aktiviteten tydeliggør, hvor vigtigt det er, at vi hilser på hinanden, fordi det er et tegn på anerkendelse. Det styrker både børnenes fællesskab – og måske også jeres samarbejde med forældrene.

Relaterede

Materialer og aktiviteter for forskellige aldersgrupper

Få viden, tips og tricks til arbejdet

med børns trivsel og sociale

udvikling direkte i din indbakke.